Jurnalister billede

Jens Olaf Pepke Pedersen

Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.
Falsificeret. Isgiganterne Neptun og Uranus består måske i virkeligheden mere af gas end af vand.

Mere gas end is

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

For nylig skiftede planeten Neptun farve. I lærebøgerne er Neptun altid blevet vist med en meget blå farve, og det var gået i glemmebogen, at billederne af planeten var gjort kunstigt mørkeblå for at fremhæve skyer i dens atmosfære. Nu er Neptun derfor lyseblå ligesom Uranus.

Det er metan, der giver Uranus og Neptun den lyseblå farve, og koncentrationen af metan er bestemt til cirka to procent i atmosfærerne. De to planeter kaldes dog ofte for isgiganter, fordi de begge menes at indeholde enorme mængder af vand i deres indre, svarende til måske 50.000 gange mængden af vand i Jordens oceaner. På grund af det høje tryk er vandet i en særlig superionisk tilstand, der er en mellemting mellem en fast og en flydende form.

Det, vi ved nu

Nu mener et israelsk-amerikansk forskerteam ledet fra Det Teknologiske Institut i Haifa imidlertid, at modellerne for Uranus og Neptun skal revideres, fordi de ikke tager højde for, hvordan planeterne blev dannet af den støvsky, som hele solsystemet er dannet af. Meget af det oprindelige materiale i det ydre solsystem indeholdt ifølge forskerne ikke is, men kulstof, og under dannelsen af Uranus og Neptun reagerede kulstoffet med brint og producerede metan.

Forskernes modelberegninger viser, at planeterne kan indeholde helt op mod ti procent metan, hvilket er langt mere end de hidtidige skøn på to procent. Måske skal vi derfor til at kalde dem for metangiganter i stedet for isgiganter.

Men …

Resultaterne er dog baseret på omfattende modelberegninger, og meget af vores viden om de to planeter stammer fortsat fra 1986 og 1989, da Voyager 2 som den hidtil eneste rumsonde fløj forbi henholdsvis Uranus og Neptun. Både NASA og den europæiske rumfartsorganisation ESA har dog planer om at sende et rumskib til Uranus, når det næste opsendelsesvindue åbner mellem 2030 og 2034. I så fald vil vi få meget mere at vide engang sidst i 2040erne, hvorefter vi straks vil vende tilbage til spørgsmålet. jopp

LiveScience, 11. april