Frankrigs præsident Macron har foretaget lidt af en kovending i sin holdning til krigen i Ukraine: Han er gået fra »ikke at ville ydmyge Rusland« og insistere på dialog til at lufte muligheden for franske soldater på ukrainsk jord og indgå en tiårig bilateral forsvarsaftale med Ukraines præsident Zelenskyj. Alt i alt har han lovet økonomisk og militær bistand for over 21 milliarder kroner alene i år.
Forsvarsaftalen, der blev indgået ved et møde mellem Macron og Zelenskyj i februar, markerede altså et skift og bar samtidig en valgtaktisk sidegevinst i sig, fordi den også tvang Marine le Pens parti, Rassemblement National, til at bekende kulør i spørgsmålet.
Længe var det ellers lykkedes det nationalkonservative parti at få vælgerne til at glemme Marine Le Pens historisk tætte bånd til Vladimir Putin, men ved afstemningen om forsvarsaftalen befandt hun sig i et dilemma: hvis hun stemte for, ville hun pludselig være enig med sin politiske ærkefjende Macron, og hvis hun stemte imod, ville hun være et let offer for anklager om Putinisme.
Hun valgte at undlade at stemme og stak dermed »halen mellem benene«, som Macrons premierminister, Attal, tordnede.
Det lykkedes også Macron at splitte venstrefløjen, idet Socialistpartiet og De Grønne stemte for, mens La France Insoumise og Kommunistpartiet stemte imod. Deres argument var, at Frankrig »ikke bør gå i direkte krig med Rusland«, men synspunktet blev udfordret af, at flere ministerier dagen forinden var blevet angrebet af russisksindede hackere i hidtil uset skala, og at Rusland desuden planlægger at oversvømme Sydfrankrig med afrikanske migranter. Så Moskva deler tydeligvis ikke den analyse. As-Mu