1 Sektion uge 7 | 2018

Kommentar. En falsk historie er under opbygning om krigene i Irak og Afghanistan. De blev ikke tabt som hævdet af Bo Lidegaard.

Af Anne Knudsen

Nederlagsmyten

Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har helt fra begyndelsen været kontroversiel, så det kan ikke undre, at der også råder forskellige vurderinger af resultaterne. Men når historikeren, dr.phil. Bo Lidegaard i Weekendavisen den 9. februar i år i et interview med Martin Krasnik mener at kunne fastslå, at »vi tabte de krige«, er der grund til at protestere.

Hvad var det nemlig, de to krige gik ud på? Hvilke mål blev formuleret, og efter hvilke kriterier kan man derfor måle deres resultater? Det er jo ikke nogen rimelig – omend ganske udbredt – metode at vurdere sejr og nederlag ud fra mål, deltagerne ikke selv havde, men som bedømmeren synes, de burde have haft for øje. Lad os derfor se på, hvad vi gik i krig for at udrette, før vi beslutter, hvorvidt det lykkedes eller ej.

Både den krig mod Irak, danske styrker deltog i, og krigen i Afghanistan havde som overordnet, formuleret mål at fjerne regimer, som gav statslig støtte til terrorister med vestlige mål.

Det var sikkert en fejlagtig antagelse, at Saddam Hussein aktivt støttede denne type terrorisme, ligesom det var en fejlagtig antagelse, at han ved krigsudbruddet havde funktionsdygtige masseødelæggelsesvåben. Dét var imidlertid en fejl ved casus belli, ikke ved resultatet.

Krigens mål var at fjerne diktatoren og installere en anden type regime i Irak. Og det mål nåede man ganske afgjort. Ikke alene er Saddam Hussein død og hans Baath-parti fuldkommen udryddet; store dele af Irak er også demokratisk styret. Ikke som i et dansk demokrati og ikke videre smukt og inkluderende, men heller ikke et fascistisk diktatur som Saddam Husseins, der uimodsagt myrdede tusinder og atter tusinder af sine egne borgere.

Hvad angår Afghanistan, var det til gengæld aldeles korrekt, at Talebanstyret med stolthed gav husly til Osama bin Laden og aktivt støttede Al Qaeda, som dræbte 3.000 mennesker ved ét angreb i New York og mange andre andetsteds. Taleban blev sat fra magten og erstattet af en anden type regime.

Heller ikke dette regime minder meget om Danmark; faktisk minder de afghanske politiske forhold mest om forholdene i nabolandet Pakistan. Men der bliver afholdt valg, der er ytringsfrihed, og kvinder er ikke som under Taleban slavegjorte ad lovgivningens vej. Der er stadig væbnede konflikter i landet, og Taleban er stadig en politisk kraft, man må regne med.

Men at betragte tilstandene i Irak og Afghanistan som beviser for, at vestmagterne har lidt nederlag, svarer til, at man i 1812 havde fastslået, at forsøget i 1789 på at indføre demokratiske styreformer på det europæiske kontinent havde lidt nederlag. Tiden fra 1792 til 1848 var præget af krige, der var sat i gang af Den Franske Revolution.

Det er frygteligt at være vidne til borgerkrigene i Mellemøsten i disse år, men de er ikke tegn på, at krigene mod Iraks diktator og diktaturet i Kabul blev tabt. Tværtimod.

Man kan mene, at vi burde have ladet diktaturerne være for ikke at bidrage til de allerede eksisterende konflikter om styreformer, selvbestemmelse og grænsedragning; men man kan ikke bestride, at vi besejrede dem, vi ville. Derfor er det heller ikke korrekt, når Lidegaard hævder, at »man« i Storbritannien og USA har erkendt nederlaget. Meningerne i de lande fordeler sig nogenlunde som her. Der er ikke noget godt grundlag at stå på, hvis man vil genoplive Det Radikale Venstres hundredårige spørgsmål »Hvad skal det nytte?« Det nytter endda på flere måder.

Danmark deltager meget villigt i NATO-missioner, fordi vi håber at kompensere for vores uvilje mod at betale de to procent af BNP til vores eget forsvar, vi har lovet vore allierede. Det er et forsøg på at livsforsikre sig. Måske tænker de noget lignende i Tjekkiet og Estland; de var der i hvert fald også. I Afghanistan deltog 46 lande med tropper.

Men den internationale islamistiske terrorisme besejrede vi ikke ved at fjerne dens erklærede beskyttere i Kabul fra magten; det venligtsindede Pakistan overtog bin Laden. Dét er en anden slags krig og ganske krævende.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533