1 Sektion uge 46 | 2017

Kommunalvalg. Dansk-tyrkisk lokalpolitiker står bag moské, der er ejet af den tyrkiske stat. Imamerne taler ikke dansk, for de skal jo ikke integreres, lyder forklaringen.

Af Leny Malacinski Og Deniz Serinci

De tyrkiske stemmer

Flere lokalpolitikere med tyrkisk baggrund er så engagerede i deres hjemlands forhold, at det i flere tilfælde ser ud til at kollidere med deres partis politik.

Socialdemokraten Tuncer Yilmaz sidder i byrådet i Roskilde og er at finde på stemmesedlen den 21. november. I sin fritid er han formand for en forening med det undseelige, danske navn Roskilde Kulturforening, der står bag Ayasofya-moskeen i Roskilde. Moskeens imamer er udpeget, udsendt og aflønnet af den tyrkiske regering. Imamerne taler ikke dansk.

»Jeg er bare formand for en forening, og det har ikke noget med min politik at gøre,« siger Tuncer Yilmaz, der forklarer de fremmedsprogede imamer med, at der ikke findes en imamuddannelse i Danmark.

Han er blandt andet medlem af Roskilde Kommunes Integrationsråd, der skal sikre en ’effektiv og sammenhængende’ integrationsindsats. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har længe talt imod imamer, der prædiker hjemlandets konservative normer for ligestilling og religion, fordi det er uforeneligt med danske værdier. Alligevel ser Tuncer Yilmaz intet modsætningsforhold mellem sit politiske og religiøse arbejde.

»Som politiker arbejder jeg for, at borgerne skal være integrerede i det danske samfund, og det vil jeg blive ved med. Imamen har en helt anden opgave, han forklarer ting ud fra Koranen. Han kan jo ikke prædike sine egne holdninger.«

– Tror du, en tyrkisk imam kan hjælpe danske unge med at blive integreret?

»Hvis den unge kan forstå imamen på tyrkisk, så kan de jo tale sammen.«

– Hvordan harmonerer det med dit partis integrationspolitik, at du står bag en moské med imamer, der hverken taler dansk eller kender Danmark?

»Imamerne skal jo ikke integreres. De er udsendt hertil i en periode på fem år, og de prædiker ikke andet end religion. De har ikke noget at gøre med foreningslivet. De skal kun tale til de danske tyrkere,« siger Tuncer Yilmaz. Han tilføjer, at otte danskere med tyrkisk baggrund er ved at blive uddannet til imamer i Tyrkiet. Bagefter skal de fungere som imamer i danske moskeer.

Tyrkisk magtsfære

Moskeen er en af 29, der hører under Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, hvis imamer udpeges af det tyrkiske religionsministerium, Diyanet, som også ejer moskébygningerne. Ifølge Samim Akgönül, historiker ved Strasbourg Universitet, er imamerne i Diyanet-moskeerne ansat som embedsmænd og direkte tilknyttet præsidentens ministerium.

»Diyanet-moskeerne har altid fungeret som Erdogans forlængede arm. Det bliver stadigt tydeligere, i takt med at Tyrkiet bruger islam som et udenrigspolitisk værktøj. De bruges til at kommunikere regeringens budskaber til tyrkere uden for Tyrkiet, og prædikenerne handler dybest set om to ting, tyrkisk nationalisme og den tyrkiske sunni-hanefi-islam. Talerne forberedes centralt i Tyrkiet, så de handler ikke om integration,« siger historikeren.

Socialdemokraternes partisekretær, Jan Juul Christensen, vil nu udbede sig en forklaring.

»Ingen skal være i tvivl om, at det ikke er foreneligt med vores værdigrundlag at støtte Erdogan eller AKP. Det er et højreorienteret nationalistisk parti og ikke noget, man kan betegne som vores søsterparti. Hvis du aktivt agiterer for Erdogan eller AKP, så er det ikke foreneligt med Socialdemokratiets love og værdigrundlag, uanset om du har et formelt medlemskab eller ej,« siger Jan Juul Christensen, der nu vil tage kontakt til en række lokalpolitikere og deres partiforeninger.

Her vil han måske støde ind i Joy Mogensen, Roskildes socialdemokratiske borgmester. Hun mødte nemlig storsmilende op for at tage det første spadestik til moskeen sammen med Tyrkiets ambassadør i Danmark, Mehmet Dönmez. Til Roskilde Dagblad sagde hun:

»Jeg oplever, at der i moskeen her i Roskilde er kræfter, som virkelig gør meget for at skabe den gode integration, hvor det ikke bliver parallelsamfund, men bygger på de gode solide principper, vi har. De kræfter vil jeg gerne have tillid til og bakke op om,« sagde Joy Mogensen i oktober.

Hun ønsker ikke at udtale sig til Weekendavisen. Tuncer Yilmaz selv ønsker ikke at fortælle om sit syn på Erdogan.

»Jeg har ikke nogen holdning. Hvorfor skal jeg have en holdning til noget, der foregår i Tyrkiet?« spørger han.

– Støtter du Erdogan?

»Næ, det gør jeg ikke. Hvordan skal jeg støtte ham, når jeg ikke har stemmeret?«

– Du kan jo stadig synes, at han er det rigtige for Tyrkiet.

»Jo, jo, han har gjort Tyrkiet mere demokratisk. Der er også nogle ting, han gør forkert. Men kan du for eksempel nævne en eneste præsident i Europa, der har fået 52 procent af stemmerne? Nej, vel? Men jeg har ingen relation til Tyrkiet, og jeg har ikke stemt ved det tyrkiske valg. Jeg er rent dansk statsborger,« siger Tuncer Yilmaz.

I burde skamme jer

Også andre lokalpolitikere har bragt tyrkiske forhold til Danmark. Özkan Kocak, socialdemokratisk medlem af Region Hovedstaden og ligeledes på stemmesedlen den 21. november, skrev således på Facebook på den tyrkiske valgdag, 16. juli 2016:

»Hvis I ikke ønsker kupforsøg igen, så støt præsidentsystemet, fuld støtte fra mig.«

Præsident Erdogan har efterfølgende fængslet tusindvis af politiske modstandere og akademikere og blandt andet flyttet magtbeføjelser fra parlamentet til sig sig selv. Özkan Kocak afviser dog over for Weekendavisen, at han støtter Erdogan.

»Erdogan sagde, at det kun var ham, der kunne stoppe terroren i Tyrkiet. Jeg tænkte, så giv ham præsidentembedet, så der ikke er flere, der dør. Det var ikke for at støtte Erdogan, men for at beskytte folket,« siger Özkan Kocak.

Kupforsøget i Tyrkiet sidste år fik de interne konflikter mellem herboende tyrkere til at bryde ud i lys lue. De danske tilhængere af Fethullah Gülen, som præsident Erdogan beskyldte for at stå bag kuppet, har lige siden følt sig truet, og mindst 500 børn er blevet trukket ud af muslimske privatskoler, der er blevet stemplet som Gülen-skoler. Tilhængere af Erdogan kan ringe direkte til de tyrkiske myndigheder og angive andre tyrkere i Danmark. Niclas Turan Kandemir, socialdemokratisk byrådsmedlem i Odense, truede direkte Gülen-tilhængere på dansk jord, da han på den tyrkiske valgdag skrev på Facebook:

»Et personligt appel til gülen-bevægelsen i Danmark, i kan gå af helvede til, lad være med at stemme på mig ved det næste kommunalvalg. Jeg vil heller være uden for byrådet, end at være valgt til byrådet med jeres stemmer, landsforræder, i burde skamme jer, men bare roligt, vi har allerede bemærket jeres aktiviteter i jeres private skoler.«

Han har deltaget i et møde i Odense med den ultranationalistiske tyrkiske gruppe De Grå Ulve. Han vil ikke udtale sig til Weekendavisen, men henviser til en tidligere udtalelse, hvor han har beklaget, hvis udtalelsen er blevet misforstået. Hans lokalformand, Mads Søndergaard Thomsen, har desuden sagt til TV2 Fyn, »Vi har haft en snak med Niclas, og jeg er sikker på, at han ikke gør det igen.«

Socialdemokraten Musa Kekec sidder i byrådet i Ballerup og har været udpeget som dansk repræsentant for YTB, en statsorganisation under den tyrkiske premierminister.

»Der blev valgt nogle repræsentanter for de forskellige lande, og jeg blev fremhævet som Danmarks repræsentant. Men jeg har ikke været aktiv i andet end det ene møde,« siger han til Weekendavisen og understreger, at han ikke er medlem af andet end Socialdemokratiet i dag.

Flere har allerede forladt partiet af samme grund. I september meldte kommunalbestyrelsesmedlem i Furesø Kommune Neslihan Diksan sig ud efter en artikel i netmagasinet Zetland, der beskrev hendes medlemskab af UETD, Unionen af Europæiske Tyrkiske Demokrater. Den fungerer som en lobbygruppe for præsident Erdogan i flere europæiske lande. Efter samme artikel forlod socialdemokraten Mustafa Kellegöz Socialdemokratiet i Silkeborg efter at have liket indhold på Facebook med ultranationalistiske budskaber. En tredje lokalpolitiker, Ishøj-socialdemokraten Seyit Ahmet Özkan, måtte forlade partiet efter at have beskyldt zionister for at opfinde Islamisk Stat. Han var formand for UETD i Danmark samtidig med sit byrådsarbejde.

Også kurderne

Det er ikke kun dansk-tyrkere, der har svært ved at slippe hjemlandets politiske udvikling. Også kurdere fra Tyrkiet, hvoraf en del var politisk forfulgte, engagerer sig. Blandt andet i Fey-Kurd, sammenslutningen af dansk-kurdiske foreninger i Danmark. Fey-Kurd kræver at få PKK fjernet fra EU’s terrorliste og lagde sidste år en video på den officielle Facebook-side af en »mindehøjtidelighed, som vi afholdt i vores forening«, blandt andet for »Ankara-martyren Zinar Raperin«. Zinar Raperin stod bag et terrorangreb i Ankara sidste år, der dræbte 30 militærfolk og civile. Fatih Baran stiller op for Enhedslisten i Brøndby og optræder i videoen fra mindehøjtideligheden, hvor han ses tage imod folk. Han har flere gange offentligt hyldet Abdullah Öcalan, lederen af PKK, der er på EUs terrorliste. Fatih Baran vil ikke lade sig interviewe, men skriver i en sms, at han tager afstand fra terror og ønsker en demokratisk løsning. Videoen er blevet fjernet efter Weekendavisens henvendelser.

Ibrahim Benli, der er kandidat for Enhedslisten i Herlev, er bestyrelsesmedlem i Fey-Kurd og tager afstand fra opslaget om mindehøjtideligheden.

»Jeg tager stærkt afstand fra enhver terrorhandling mod menneskeheden. Da jeg blev opmærksom på opslaget sidste år, rejste jeg kritikken i bestyrelsen, der ikke havde været involveret i beslutningen. Fey-Kurd tog afstand fra mindehøjtideligheden, og det er også en forudsætning for, at jeg er aktiv i Fey-Kurd. En terrorist skal ikke omtales som martyr,« siger Ibrahim Benli.

Ifølge ham har Fey-Kurd ikke taget afstand offentligt, men på et internt bestyrelsesmøde.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533