1 Sektion uge 25 | 2017

Af Klaus Wivel

Støt dissidenterne

Kamp. DE har det ikke nemt, de muslimske dissidenter. Det kunne vi endnu en gang forvisse os om i onsdags, hvor Abdikani Josef lagde et ildevarslende opslag ud på sin Facebook-side, som er værd at dele med resten af Weekendavisens læsere. Nærværende avis bærer sin del af ansvaret for de trængsler, denne hæderværdige mand har måttet gennemgå. Josef lod sig interviewe i avisen i januar, hvor han fortalte sin på en gang foruroligende og opmuntrende historie. Den somalisk-fødte debattør berettede, at han som ung var stærkt på vej til at blive radikaliseret og overvejede at blive en del af den militante islamistiske bevægelse Al-Shabaab, så han kunne drage i hellig krig. Det var hans gryende erkendelse af sin egen homoseksualitet, som fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved den religion, han ville lade sit liv for, og som efterhånden gav mindre og mindre mening. Til sidst besluttede han sig for at forkaste sin tro.

ER der modigere mænd i Europa end Abdikani Josef? At springe ud som bøsse og ateist er i det store og hele uproblematisk, hvis man tilhører enhver anden religion end islam i dag, men for muslimer er det forbundet med total udstødelse og livsfare. Ikke blot én, men to islamiske dødsdomme udløste Abdikani Josef over sig selv i samme øjeblik, han gjorde sin åndelige og kropslige frigørelse til en offentlig sag.

OPLYSNINGSTIDENS idealer er europæiske opfindelser, så det burde være ligetil at hylde og beundre dissidenter af Abdikani Josefs støbning. Han burde minde os om, hvor uhyre giftig og drabelig den kamp har været i den vestlige verden, og stilles frem som et lysende eksempel på, at de rettigheder stadig opfattes som dødssynder i voksende kredse midt i Europa. Se om det sker. Om dette triste dilemma handler Abdikani Josefs Facebook-opslag. Her beretter han, at hans familie er blevet »kimet ned« efter interviewet i Weekendavisen, ligesom han fortæller, at han fjerner »likes« og opslag fra unge, anonyme eksmuslimer på sin egen Facebook-side for at beskytte dem mod repressalier. Men hans væsentligste anke gælder ikke det miljø, han har forladt. Den retter han mod en venstrefløj, han ikke mener støtter eksmuslimer, fordi den er »blændet af had« til højrefløjen. »I kæmper en ideologisk kamp,« forklarer han; en »egoistisk kamp« mod højrefløjen, alene af den grund at højrefløjen støtter folk som Abdikani Josef. Venstrefløjen kan ikke »rumme en minoritet, der ikke har samme verdenssyn«, forklarer han.

SANDE ord såvel som en forfærdende dom. Retten til religionskritik og til selv at bestemme over sin seksualitet har venstrefløjen historisk ære af at have sikret i vor del af verden. Men når det gælder folk som Abdikani Josef, ophører den ret. Her overstråler foragten for højrefløjen forsvaret for de mest grundlæggende principper. At Josef langtfra er den første til at fremsige denne kritik, gør den ikke mindre foruroligende. Der har i flere år været enslydende anklager fra eksempelvis Ayaan Hirsi Ali – ligeledes somalisk-født eksmuslim, feminist og ateist – og Maajid Nawaz, pakistansk-født brite, tidligere Hizb-ut-Tahrir-medlem, nu en veltalende fortaler for sekulariseret islam. Også herhjemme har vi hørt kritikken fra politikeren Naser Khader, ligesom forfatterne og debattørerne Geeti Amiri, Elmas Berke og andre har lagt luft til danske feminister, som de ikke mener har støttet muslimske kvinders ret til at gøre sig fri af et patriarkalsk trossamfund.

ARVTAGERE til fremtidens Europa finder vi her, og deres anklager kaster lys på et svigt af monumentale dimensioner. Gennem dem bliver det klart, at de politiske skel i dag ikke står mellem en venstre- og en højrefløj, men mellem dem der vil kæmpe for individets rettigheder, uanset hvem det individ er, og ligegyldigt hvem der ellers tager det individ i forsvar. Stammetænkere over for liberale, kort sagt. Og liberale er store dele af venstrefløjen ikke længere.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533