1 Sektion uge 29 | 2017

Multikultur. Ungdomsbander, der raserer biblioteker, skal tages alvorligt som udtryk for tiltagende social uro. Heller ikke i dette spørgsmål bør danskerne gentage Sveriges mange fejltagelser i integrationsdebatten.

Af Paulina Neuding

Ballade på bibliotekerne

»En gruppe børn har gjort brugere på Haderslev Bibliotek utrygge, og sagen er langtfra enkeltstående.

Flere biblioteker har i perioder indsat vagter og indskrænket åbningstiden for at komme problemet med uroskabende børn og unge til livs.« Det rapporterede BT den 25. juni i år.

Kære danskere, også i denne henseende er jeres naboland mod nord nået lidt længere. »Biblioteksuro« er allerede et begreb i svensk debat.

Sommeren 2015 læste jeg tilfældigvis om en besynderlig nyhed i en lokalavis i den stærkt segrerede stockholmsforstad Hässelby:

»I nogle måneder har larmende teenagere og unge mænd holdt til på biblioteket i villaforstaden Hässelby. Vagter er blevet tilkaldt flere gange. Af denne grund holder biblioteket fremover lukket om eftermiddagen« (Hässelby Tidning, 6. maj 2015).

Kan det muligvis være et isoleret problem i Hässelby?

Da jeg søgte i artikelarkiverne hos lokalaviser rundt omkring i Sverige, viste det sig, at problemet på bibliotekerne var nationalt – selv om omtalen af det ikke nåede længere end til lokalbladene. Samme forår havde eksempelvis et bibliotek i skånske Östra Göinge lukket, fordi personalet »følte sig truet i forbindelse med et skænderi mellem besøgende«, kunne man læse i lokalavisen Skånskan (3. marts). Personalet blev udrustet med alarmer.

Fra Småland rapporteredes i lokalpressen: »På grund af den urolige situation på Vårgårda Bibliotek fortsætter politiet med at aflægge biblioteket besøg« (Alingsås Tidning, 20. marts).

Problemet opstod ikke i 2015. Forskellige steder i Sverige fortalte lokalmedierne om biblioteker, der måtte forholde sig til aggressivitet og trusler, især i udkantsområderne.

Västerås: »Der var meget ballade på biblioteket i Bäckby. Den eneste løsning var at lukke tidligt på eftermiddagen« (VLT, 15. maj 2013).

Jönköping: »Nu er det sket igen. Ungdomsbander, som skaber uro, tvinger bibliotekerne i Jönköping Kommune til at lukke og ændre åbningstiderne« (Jönköpingsnytt, 20. december 2012). Stockholm: »Biblioteket i Bredäng i det sydlige Stockholm har været lukket i den forløbne uge. Det nye bibliotek, der åbnede i foråret, er blevet tilholdssted for børn og unge, som jævnligt chikanerer både ansatte og lånere« (P4 Stockholm, 8. november 2010).

Problemet figurerer ikke kun i lokalaviserne. I forbindelse med vold og trusler skal bibliotekarer i lighed med andre offentligt ansatte udarbejde en rapport til deres arbejdsgiver. Ansatte på biblioteker i Stockholm har indberettet den slags episoder i over 500 rapporter skrevet i årene 2013 til 2015:

»Går tilbage og ser så, at han giver hende to hurtige slag, det ene på overkroppen og det andet i ansigtet. Siger til ham, at han skal holde op, hvorefter han går hen til børneafdelingen.

Han har et hof bestående af seks kammerater og tre unge mænd, som sidder i børneafdelingen. Jeg spørger dem, hvorfor de ikke gør noget, når de ser en person mishandle en anden. Svaret er: Det er jo hans kusine ...«

Flere af rapporterne omhandler personale, der er blevet udsat for vold og trusler:

»De fire danner en truende rundkreds om vikaren, og drengene siger anstødelige og ubehagelige ting, blandt andet ’Jeg slår dig ihjel’, ’Jeg viser dig min pik’ og så videre.«

»Trusselsbillede mod bibliotekspersonalet. Flere ungdomsbander kommer og opfører sig voldeligt.«

»Vagter tilkaldes, men de kan ikke skabe ro i lokalet, og der må tilkaldes forstærkning. Ungdomsbanden ignorerer både personale og vagter, og til sidst begynder de at chikanere en af vores lånere. De angriber ham fysisk.«

Det kan måske synes mærkeligt, at biblioteker er så udsatte for social uro i Sverige. Men biblioteker er åbne og ubeskyttede miljøer. De ligger centralt i byernes centrum eller på torve i forstæderne. De er taknemmelige steder at gå til, ikke kun for at læse, men også for at hænge ud, dominere eller provokere.

Børneafdelingerne er desuden indrettet med sofaer og hyggekroge. Mange af rapporterne handlede netop om børn, der var blevet skræmt eller truet af voldelige besøgende, som overtog børneafdelingen:

»Da sprogbrugen blev alt for vulgær og usmagelig, bad jeg dem om at gå ind i børneafdelingen og lade være med at bruge den slags sprog derinde, eftersom der var små børn til stede. En af drengene i gruppen begyndte derefter at sige højst anstødelige og seksuelt krænkende ting til mig.«

Efter en episode med skænderi mellem to bander skriver personalet: »Eftersom dette skete i børneafdelingen, blev flere af forældrene med små børn temmelig chokerede, og mange af de små børn gav sig til at græde.«

Svenske kommuner har håndteret balladen på bibliotekerne med et arsenal af forholdsregler: personalarmer til personalet, vagter, reducerede åbningstider og etniske dørvogtere.

I juni rapporteredes, at biblioteket i Åmål ville ansætte »en type vagter, som kan rekrutteres blandt indvandrergrupper« svarende til de »kulturpiloter«, der er ansat på biblioteker i problemhærgede bydele i Malmö, og som tager sig af ballademagerne blandt de besøgende. Fra Örebro er det tidligere rapporteret, at biblioteket i Vivalla er blevet tryggere, efter at to indvandrerkvinder er ansat til at holde orden. »De hører på, hvad vi siger. Det fungerer helt fint,« udtaler en af dem til Nerikes Allehanda, uden at læseren dog får at vide, hvorfor de unge er mere villige til at lytte til dem end til bibliotekarerne.

Og hvad så med reaktionerne?

Naturligvis mødes denne afsløring af omfattende problemer på svenske biblioteker med anklager – for racisme.

Dagens Nyheter Kultur påstod, at rapporterne om biblioteksballade kun var et forsøg på at fremstille forstæderne som »fortabte områder«. Fagbladet Arbetet, LO’s avis, skrev, at nyheden om bibliotekspersonalets udsatte situation måtte være opspind. Rigsdagsmedlem Ali Esbati (V) skrev på twitter, at mine artikler havde »racistiske overtoner«.

Her to år efter er der ikke meget, der har forandret sig. I lokalpressen kan man stadig med jævne mellemrum læse om svenske biblioteker, der er tvunget til at forholde sig til aggressive bander.

En stikprøve fra de første måneder i 2016:

Jönköping: »Tre unge mænd havde opført sig larmende og smidt med tingene på biblioteket. Da de ikke ville falde til ro, valgte personalet at bortvise dem, og i forbindelse med at bibliotekaren skulle vise dem ud, fik hun et knytnæveslag i ansigtet« (Jönköpingnytt, 7. januar).

Brandbergen, Stockholm: »Efter at der er faldet ro over Brandbergen efter bilbrandene de seneste måneder, er der nu opstået ny uro ved biblioteket og biografen i Brandbergens centrum. Politiet mener, at det er den samme gruppe unge på mellem 15 og 18, der står bag både bilbrandene og urolighederne i centrum« (Mitt i Haninge, 18. januar).

Eskilstuna: Biblioteket Fröet i Eskilstuna plages af »bander af ældre teenagere«, som forstyrrer ro og orden. »I julen kulminerede urolighederne med, at en raket blev kastet ind i lokalerne. Efter denne hændelse i julen er der stillet vagter ud om aftenen for at sikre besøgendes og personalets sikkerhed.

I sidste uge besluttede ledelsen på Eskiltunas bibliotek, at mødelokalerne fremover kun skal holde åbent i dagtimerne« (Eskilstuna-Kuriren, 19. januar).

Katrineholm: Biblioteksleder Hanna Rasmussen i Katrineholm udtaler, at hun har arbejdet aktivt med problemet sammen med sit personale i hele 2015.

»Vi har forsøgt at imødegå balladen med et projekt, hvor vi indsætter ekstra personale, som skal lære ballademagerne bedre at kende. Hidtil har det først og fremmest drejet sig om unge besøgende, men i de tilfælde hvor vi har haft ældre, som har været skyld i, at miljøet her ikke kan betragtes som biblioteksmæssigt, har vi udvidet samarbejdet med politiet« (Södermanlands Nyheter, 21. januar).

Finspång: Efteråret 2015 lod bibliotekslederen Marie Sääf installere personalarmen Ekotek i den kommunale virksomheds lokaler.

»Der havde været lidt uro og ballade med unge mennesker, da vi tog beslutningen. Den udløsende faktor var flere seksuelle forulempelser af både let og grov karakter og rettet mod både personale og elever fra gymnasiet« (Aktuell Säkerhet, 29. januar).

Vivalla: »Biblioteket i boligkvarteret Vivalla i Örebro var nødt til at lukke tidligt på eftermiddagen i går, fordi børn og unge skabte en urolig stemning« (P4 Örebro, 17. februar).

Mölnlycke: I Mölnlycke har »en bande unge voksne« i nogen tid optrådt støjende og truende på biblioteket.

»I nogle uger i vinter har vi haft stor uro. Det skyldes en større bande unge mænd, som er gået ind og har overtaget lokalerne« (Härryda-Posten, 24. februar).

Vallentuna: »Det begyndte i efteråret. Unge mennesker flænsede møbler og tændte ild i Kulturhuset. De var støjende og hørte ikke efter, da de blev irettesat.«

»Vi håbede på, at det ville gå over af sig selv. Vi vil gerne have børn og unge på biblioteket, det er en del af demokratiet.

Men bibliotekarerne følte sig truet, og de besøgende kunne ikke få ro til at læse, udtaler Marie Gustavsson, biblioteksleder. Nu har vi i halvanden måned haft vagter på biblioteket« (Vallentuna Nyheter, 23. marts).

Bredäng: »I snart 14 dage har biblioteket i Bredäng holdt lukket på grund af uroligheder. På mandag åbner det igen, nu med vagter på plads. (...) Ballade blandt gymnasieelever var hovedårsagen til, at man valgte at lukke« (SVT Nyheter Stockholm, 11. marts).

Her er der tale om presseklip, hvor urolighederne bliver til nyheder. Andre steder er bibliotekerne allerede udstyret med vagter, overfaldsalarmer, etniske dørvogtere eller reducerede åbningstider. Her er biblioteksuroen ikke længere nogen nyhed.

Hvad kan Danmark lære af det?

At tage biblioteksuroligheder alvorligt og betragte dem som udtryk for tiltagende social uro. I bør heller ikke i dette spørgsmål gentage Sveriges fejltagelser.

Paulina Neuding er journalist ved Svenska Dagbladet. Oversat af Claus Bech.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533