1 Sektion uge 42 | 2017

Mørketal. Politiet vil have flere kvinder til at anmelde voldtægt. Men mange sager har karakter af dårlige seksuelle oplevelser og vil næppe give flere domme.

Af Leny Malacinski

Jagten på det rene offer

»ingen har lov til at gå over dine grænser. Hvis du har været tvunget eller udnyttet til sex mod din vilje, er det en kriminel handling, som du bør anmelde.«

Sådan lyder det i en ny kampagne fra Rigspolitiet, der opfordrer især kvinder mellem 15 og 25 år til at gå til politiet, hvis de mener, at de er blevet udsat for et overgreb. Kampagnen er særligt rettet mod såkaldte kontaktvoldtægter, hvor parterne er venner eller bekendte i forvejen, men hvor højst hver fjerde sag anmeldes til politiet. Formålet er at nedbringe det store mørketal, men Rigspolitiet bekræfter over for Weekendavisen, at flere anmeldelser ikke nødvendigvis vil føre til flere domme.

»Udgangspunktet for at rejse tiltale mod en mand er, at han skal have haft til hensigt at begå en voldtægt. I de her sager er der typisk kun to personer til stede, og det kan være svært at bevise, at der er sket noget strafbart, hvis pigen synes, det gik over hendes grænser, men ikke har sagt eller gjort noget i situationen,« siger Henrik Andersen, vicepolitiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

Paragraf 216

Straffelovens paragraf 216 straffer den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller den, der tiltvinger sig samleje med en person, der er ude af stand til at modsætte sig, blandt andet fordi offeret er påvirket af alkohol, stoffer eller medicin. Overfaldsvoldtægter med en fremmed og voldelig gerningsmand anmeldes næsten altid og er lette for retssystemet at dømme, mens de såkaldte kontaktvoldtægter derimod er præget af sociale og seksuelle gråzoner.

En fortælling i dagbladet Information udstillede for nylig, at det, der gemmer sig bag ordet voldtægt, kan ligge langt fra den juridiske definition. I en artikel fortalte en kvinde, at hun som 18-årig havde drukket øl med sine venner og endte med at gå med en ven hjem, fordi hendes sidste tog var gået. Hun lagde sig til at sove på gulvet, hvorefter vennen overtalte hende til at lægge sig op i sengen. Her lagde han op til sex, selv om hun blev ved med at vende ryggen til.

»På et tidspunkt lykkedes det ham alligevel at vende mig om på ryggen. Han trak mine bukser ned og gennemførte et samleje med mig. Jeg fik aldrig sagt tydeligt fra og oplevede derfor ikke det, der skete, som kriminelt. Jeg tænkte slet ikke, at det var voldtægt,« sagde kvinden, der aldrig anmeldte episoden, som hun dog i dag kalder voldtægt. Dagbladet Information beskriver ligeledes vennen som »gerningsmanden« og kvinden som »offeret«, selv om sådan en sag næppe ville komme for retten.

»Den case ville formentlig aldrig blive dømt. Men det betyder ikke, at hun eller andre piger skal afholde sig fra at anmelde det. Det er politiet og ikke pigen selv, der skal vurdere, om der er sket noget kriminelt,« siger vicepolitiinspektør Henrik Andersen.

– Er det muligt at være udsat for en grænseoverskridende seksuel oplevelse, uden at det er en forbrydelse?

»Det tænker jeg da. Man kan sagtens have en opfattelse af, at man har været udsat for voldtægt, men politiet er nødt til at læne sig op ad, hvad vi kan bevise. Så der vil være eksempler på, at kvinder selv mener, at de er blevet voldtaget eller har fået overskredet deres grænser, uden at vi kan sige, at det er en klokkeren voldtægt.«

– Risikerer jeres kampagne ikke at opfordre piger til at anmelde noget, som aldrig bliver en sag, og som bare bringer andelen af domfældelser yderligere ned?

»Det kan godt være en konsekvens af kampagnen. Til gengæld giver det politiet mulighed for at afhøre de unge mænd i forbindelse med efterforskningen og tale om, hvorvidt det var en hensigtsmæssig adfærd fra deres side. Det kan forhåbentlig have en præventiv effekt. På den måde er kampagnen ikke kun rettet mod pigerne, men også drengene.«

– Hvad skal der så til for, at politiet kan rejse tiltale for voldtægt?

»Hvis man ikke har lyst til at dyrke sex med en mand, skal man sige fra og ikke bare vende sig om på siden og håbe, det går over. Men vi har stor forståelse for, at en ung kvinde kan være så overrasket eller bange, at hun fryser i situationen og dermed ikke er i stand til at sige fra eller kæmpe imod. Og selv om de sager er vanskelige at løfte bevismæssigt, er det stadig vigtigt at anmelde det og lade politiet og domstolene vurdere sagen,« siger vicepolitiinspektør Henrik Andersen.

Everyday Sexism

Politiets kampagne kommer efter den seneste tids fokus på voldtægt og overgreb. Politiet har blandt andet ændret afhøringsmetoder, og i sommer førte Everyday Sexism Project en kampagne på Roskilde Festival, der opfordrede til at bede om samtykke inden sex, hvis man var i tvivl.

Desuden har både Dagbladet Information og Politiken sat fokus på voldtægt i artikelserier. Igennem flere af fortællingerne går det igen, at kvinderne ikke sagde tydeligt fra; et fænomen som lektor i sociologi Marie Bruvik Heinskou også stødte på, da hun i sin ph.d. gennemgik 95 voldtægtsanmeldelser til Københavns Politi. Mange kvinder fortalte, at de ikke havde gjort modstand; ikke fordi de blev udsat for vold eller trusler, men overraskende nok fordi den sociale dimension gjorde det svært eller akavet.

»I mange voldtægtssager er der sjældent en ren gerningsmand og et rent offer, for begge parter indgår som agenter. Oftest interagerer parterne inden, og måske er der også lir og flirt i luften. I nogle af sagerne kunne man ønske sig en kulturændring hos de unge selv, hvor det er okay at sige fra og ikke gå med hjem, hvis man ikke har lyst. Også selv om det skaber konflikt,« siger Marie Bruvik Heinskou fra Institut for Sociologi ved Aalborg Universitet. Hun er medforfatter på en ny rapport med titlen »Seksuelle krænkelser – Omfang og karakter«.

»Inden for sociologien skal man være varsom med, i hvilken grad man vurderer, at ofret har spillet en rolle, men der er typer af kriminalitet, hvor man overser noget væsentligt, hvis man ikke ser på, hvordan parterne har interageret. Der er voldelige overgreb, hvor offeret ingen rolle spiller, men i andre sager er det relevant at se på både drengenes og pigernes adfærd. Når unge for eksempel befinder sig til en fest, hvor begge parter er fulde, befinder de sig i en ja-situation. Man kan se på forløbet som en lang proces af ja’er. I sidste øjeblik kan man selvfølgelig sige nej, men det skal også være et tydeligt nej, hvis forløbet op til har været ja,« siger Marie Bruvik Heinskou, der tvivler på, at gråzone-sagerne vil blive løst af retssystemet, selv om anmeldelsesgraden skulle stige.

»Når parternes tempi ikke er afstemt, føles det som en krænkelse. Hvis det går for hurtigt for den ene, kan du have en situation, hvor en pige bagefter føler, at hun har været udsat for et overgreb, mens drengen tænker, at han har fået sex. Min interesse som forsker er, hvordan vi kan forebygge det her problem, samtidig med at vi tager højde for både kvinders og mænds retssikkerhed. Kvinder skal selvfølgelig anmelde overgreb, men et højt antal anmeldelser er ikke succeskriteriet. I nogle tilfælde kunne man ønske sig en diskussion om samtykke, og at parterne havde mulighed for at konfrontere hinanden og tage en snak. Der ligger løsningen måske snarere i en konfrontation end i kriminalisering,« siger Marie Bruvik Heinskou.

»Det er forskruet«

Radio 24syv bragte for nylig et usædvanlig ærligt interview med en kvinde, der som 19-årig var i byen med sine venner og mødte en fyr, som sagde, han ikke havde noget sted at overnatte. Hun tilbød ham at sove på hendes sofa, men han endte med at komme ind til hende i sengen.

»Jeg er så træt og fuld, at jeg egentlig bare tænker: ’fint, så kan du sove der’. Han prøver at kysse mig, og jeg stritter lidt imod, men kan ikke overskue at gøre det til et problem. Jeg har fået ind i hovedet, at jeg skal have lyst til at have sex med fyre, ellers bliver de kede af det. Og jeg har ikke lyst til at gøre folk kede af det. Det er forskruet, jeg ved det godt,« fortalte kvinden til Radio24syv.

Først da han var ved at trænge op i hende, skubbede hun ham væk og sagde nej. Og først efter nogen tid forstod hun oplevelsen som voldtægt.

»Jeg har forsøgt at søge på nettet og googlet mig frem til definitionen af voldtægt. Og de ting, der skete den aften, kan godt defineres som voldtægt. Siden jeg læste det på nettet, er det, hvad jeg har kaldt det,« fortalte hun i radioen.

Center for Voldtægtsofre i Aarhus har oprettet hjemmesiden Erduitvivl.dk. Her står blandt andet:

»Det er voldtægt, hvis du er blevet tvunget til sex, imens du har været i en tilstand, hvor du ikke kunne sige nej eller gøre modstand over for gerningspersonen – eksempelvis fordi du var for fuld eller påvirket af andre rusmidler. Mange føler sig lammet og ude af stand til at bevæge sig under overgrebet.« Netop den sidste del går igen, når kvinder henvender sig til Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet i København. Det forklarer psykolog Line Engel Clasen.

»Nogle fortæller, at de ikke fik sagt fra i situationen, og at de ikke gjorde modstand. De bebrejder sig selv, at det skete for dem. Så kan vi forklare dem, at det selvfølgelig aldrig er deres skyld. At spille død og fryse er kroppens naturlige måde at forsøge at forsvare sig på. Det er en ren evolutionær mekanisme. Det er flugt, kamp eller frys,« siger Line Engel Clasen.

– Har kvinder ikke et ansvar for at sige fra?

»Vores udgangspunkt er, at det aldrig er offerets skyld. Hvis en kvinde eller mand selv føler, at deres grænser er blevet overtrådt, og at de har været udsat for et overgreb, betragter vi det selvfølgelig som et overgreb,« siger psykologen, der også efterlyser en kulturændring. Men først og fremmest på drengenes side.

»Mange unge drenge skal lære at tolke signaler, og nogle piger skal måske lære deres egne grænser bedre at kende. Hvis vi skal forebygge, skal vi snakke med begge parter, men jeg synes, det ville være et bedre signal at sende, hvis man startede en kulturændring hos dem, der begår overgrebene. De skal lære at læse signaler, at forstå et nej og forstå, hvad samtykke er,« siger Line Engel Clasen.

– Når man ved, at mange piger ikke får sagt fra, bør man så ikke opfordre pigerne til at gøre det?

»Vi kan håbe, det har en forebyggende effekt at få at vide, at det er ok at sige fra. Men det kan være svært i praksis, når man fuldstændig overrumples af en god ven, der bare skulle sove på din sofa og pludselig vil have sex. Når man overrumples, sætter fornuften nogle gange ud og biologien ind. Det er der, man fryser,« siger psykolog Line Engel Cl.

Kære Læser

Vi har opdateret vores site, så De fremover er sikret hurtig, nem og sikker adgang til Weekendavisen digitalt. For at få glæde af ændringerne, skal De logge ind her på siden; brug blot de login-oplysninger, De hidtil har brugt på weekendavisen.kundeunivers.dk.
 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533