1 Sektion uge 42 | 2017

Af Martin Krasnik

Operation morgenluft

Det var administrerende overlæge Einar Moesgaard, der forstod, hvordan elendighederne på Riget skulle kureres. Højdepunktet i Lars von Triers fænomenale tv-serie var Operation Morgenluft, overlæge Moesgaards og hospitalsledelsens kommunikationsstrategi, der skulle forbedre det forfærdelige samarbejdsklima og stoppe det elendige offentlige image med ævl, kævl og og fejloperationer. Ingen tog det alvorligt, mindst af alt lægerne, som havde travlt med at pleje deres karrierer og udføre okkulte ritualer i kælderen eller hospitalsdirektøren, der kun tænkte på at betjene ministeren, mens patienterne var besværlige forhindringer. Den eneste, der så tingene klart, var den arrogante svenske overlæge Helmer, som blev vanvittig over den danske konfliktskyhed, elendige ledelse og manglende seriøsitet. Riget står som det mest begavede sundhedspolitiske indlæg nogensinde. Det eneste, serien manglede, var en uduelig regionsdirektør og et nyt IT-system med et tåbeligt navn.

SYGE mennesker burde jo være sundhedsvæsenets eneste egentlige bekymring, men følger man debatten i månederne frem mod regionsvalget i november, forekommer patienterne at spille rollen som statister: Den håbløse gennemførelse af Sundhedsplatformen, den konstante opmærksomhed på produktivitet og økonomiske rammer, der får afdelingerne til at køre efter helt absurde incitamenter, det elendige forhold mellem læger og administratorer for ikke at tale om de konstante rædselshistorier om patienter, der dør på venteliste eller kastes dødssyge rundt mellem forskellige afdelinger, hvor nye læger hver gang kigger overrasket på dem og deres journaler. Man frygter næsten behandlingen lige så meget som at blive syg.

ER sundhedsvæsenet virkelig så elendigt? Man har hørt om det i så mange år, at de fleste er ved at blive døve af det. Derfor er det vigtigt at gøre nogle ting klare: De fleste af elendighederne kan føres tilbage til Region Hovedstaden. Her har politikere og ledelse stadig ikke evnet at træffe afgørende beslutninger. Her er samarbejdsklimaet mellem lægerne og den politisk-administrative ledelse så dårligt, at det decideret truer behandlingen. Her samarbejder man ikke om løsninger, men bekæmper hinanden i en syg arbejdskultur. Her er der så mange administrative lag, at ingen længere kan gennemskue arbejdsgangene. Taberne er patienterne. Det er ikke tilfældigt, at langt de fleste rædselshistorier om hårrejsende patientforløb kommer fra Region Hovedstaden.

HOVEDSTADEN har økonomi og normeringer, der samlet set gør resten af landet grønne af misundelse. Men det hele smøres unødigt tyndt ud, fordi man stadig ikke har evnet at lukke et af regionens sygehuse. I stedet køres grønthøsteren frem og tilbage, mens de, der faktisk arbejder for at hjælpe de syge, underløbes af dårlig ledelse og elendigt samarbejde. Sundhedsplatformen er sikkert meget kompliceret, men det er dog blot et nyt IT-system, som er kørt helt i grøften af en arrogant og tunghør regionsledelse og medarbejdere, der stritter imod. Samtidig har regionen opfundet nye versioner af Operation Morgenluft – en såkaldt »Åbenhedspolitik«, hvor medarbejderne opfordres til at ytre sig kritisk, men dog ikke for kritisk, og »Ventet & Velkommen«, hvor »fokus på servicekulturen skal bidrage til, at patienterne har en oplevelse af at blive mødt af imødekommenhed, nærvær, respekt og klar kommunikation«. Man bliver næsten syg af det.

OG hvad skal man gøre ved det? Det vigtigste skridt er at kurere den syge Region H: Politikere, der tager sig helt gevaldigt sammen, ny administrativ ledelse og overlæger, der tager et seriøst medansvar for politiske beslutninger. Flere penge hjælper jo ikke noget, når de formøbles af dårlig ledelse. Andre steder i landet fungerer sundhedsvæsenet sjovt nok meget bedre. Naturligvis er der også udfordringer i de andre regioner, men de fleste steder er der mindre administration og færre lag mellem direktion og overlæger. Der lyttes virkelig til overlægeråd, eller også træffes de beslutninger, der har indflydelse på behandlingen, faktisk af læger. Det er umuligt at forestille sig det teater, der har udspillet sig omkring 1813-reformen eller Sundhedsplatformen, blive så absurd andre steder i landet. Man kan sige, at hele Strukturreformen blev indført for at løse de problemer, der var i det gamle Københavns Amt. Det er ikke lykkedes. Hovedstaden lider af de samme dårligdomme, mens de amter, der allerede fungerede godt, er forvandlet til velfungerende regioner.

TOPSTYRINGEN i sundhedsvæsenet er altså et mindre problem i resten af landet. Men det er klart, at vi trænger til en gennemgribende diskussion om indretningen af hele sundhedsvæsenet. Det gælder især det forkætrede produktivitetskrav på to procent, som regeringen har suspenderet for 2018, mens de arbejder på en ny styringsmodel. Meget tyder på, at de har tænkt sig at opfinde et nyt system fuldt af kontrol og bureaukratiske systemer, som ikke har noget at gøre med den virkelige patientbehandling. Det vil være en rædsom idé. Tilbage står blot, at flere penge, frie økonomiske rammer og mere faglighed ikke alene vil kurere sundhedsvæsenet. Den grundlæggende sygdom er den måde, hvorpå læger og sygeplejersker arbejder og ledes. Hvis det ikke fungerer, vil intet fungere..

Kære Læser

Vi har opdateret vores site, så De fremover er sikret hurtig, nem og sikker adgang til Weekendavisen digitalt. For at få glæde af ændringerne, skal De logge ind her på siden; brug blot de login-oplysninger, De hidtil har brugt på weekendavisen.kundeunivers.dk.
 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533