Dagen ifølge Nikolaj Arve

Nå, hvad er det mest mandagsagtige, man kan forestille sig? En bil, der ikke vil starte?

Det er i hvert fald sådan, situationen er: Ole Nyeng, som skulle berige os med sine tanker om denne februarmandag, er strandet i Norge efter en skiferie. Derfor er nyhedsbrevsstafetten i dag landet i mine hænder.

Og lad os starte med seneste knopskydning på det, der har udviklet sig til lidt af en litterær tendens: For tiden kappes borgerlige tænkere og folk i og omkring efterretningstjenesterne nemlig om at udgive flest bestsellerbøger (tænk Findsen, Egander, Davidsen-Nielsen, Ågerup …). Og de har i hvert fald én ting tilfælles, nemlig at de alle retter projektøren mod noget, der bestemt ikke ser kønt ud i skarpt lys.

De borgerlige problemer tog Hans og Arne sig af i Avistid den anden dag, og nu kommer Ahmed Samsam så med en bog, der igen rusker op i alle herlighederne, hvad angår de danske spiontjenester.

1. Samsam-bogen

I bogen kan man ifølge Berlingske læse om en særlig notits, som måske, måske ikke kunne have ændret hele forløbet, efter at Samsam i 2018 blev dømt i Spanien for at tilslutte sig en terrorbevægelse.

Først skulle PET og FE nemlig have anbefalet Justitsministeriet, at man hjalp Samsam hjem og sørgede »for, at han hurtigst muligt blev godkendt til prøveløsladelse og kunne sluses ud i det danske samfund igen«.

Men det ændrede sig kort efter i en »revideret« notits. Det er lidt uklart hvorfor, men det mere end antydes, at Justitsministeriet, hvor Barbara Bertelsen dengang var departementschef, kunne have noget med sagen at gøre.

Det får flere eksperter og politikere til at kræve en grundigere undersøgelse af hele forløbet – og det er jo svært at være uenig i.

Men jeg undrer mig alligevel lidt over denne oprindelige plan fra efterretningstjenesterne. På daværende tidspunkt var det eneste, vi vidste om Samsam, at han var dømt for at have tilsluttet sig en terrororganisation. Så hvad var der sket, hvis han blev overflyttet til Danmark og hurtigt sluset ud i samfundet igen?

Ja, jeg forestiller mig i hvert fald, at det ville have ført til en del kritiske spørgsmål fra journalister og politikere: Hvorfor skal en terrordømt pludselig prøveløslades? Desuden manglede han jo også lige at afsone en dom for overfald på en politibetjent i Odense.

Uanset hvad glæder jeg mig til at læse bogen – og her på avisen arbejder vi på at få en anmeldelse online hurtigst muligt.

2. Trump på anklagebænken

I fredags blev en anden mand, som efterhånden kender en del retssale indefra, dømt til at betale staten New York 350 millioner dollar for at have pustet værdien af sine selskaber op.

Han hedder Donald Trump, og det var hans anden store juridiske regning på kort tid. I januar blev han nemlig dømt til at betale forfatteren og journalisten E. Jean Carroll 83 millioner dollar i en sag, hvor hun beskylder ham for en voldtægt i midten af 1990erne.

Det er beløb, som ville tære alvorligt på min egen friværdi, men for Trump går det måske lige – især hvis der kommer godt gang i salget af de guldsneakers til 399 dollar, som han lige har sendt på gaden.

Men Trump er som bekendt også tiltalt i fire forskellige straffesager for handlinger både før (kodeord: Stormy Daniels), under (kodeord: 6. januar og Georgia) og efter (kodeord: hemmelige dokumenter anklagerens sexliv – og jeg kan godt forstå, hvis folk har mistet overblikket. Men her kommer et lille tip: Hver uge udgiver NPR nemlig en lille podcast, hvor de samler op på det hele. Den hedder »Trump's Trials« – og er ganske gratis.

3. Tidsånden på scenen

Lørdag vandt en kvinde ved navn SABA det danske melodigrandprix med en meget tilforladelig sang. Selv ser jeg dog mere frem til det ægte grandprix næste lørdag: Det, der bare forkortes MGP. Altså det med utrolig charmerende børn.

Jeg har nemlig en idé om, at det er her, man finder tidsånden.

Tænk bare på 00ernes vindere, som sang om at »kickflippe« vildt, om at »shake shake shake« – eller simpelthen bare sang: »Sha ba di ba dai sha ba di ba dai ai ai ai ai«. Er der noget, der bedre udtrykker den glade ubekymrethed, som voksede frem i årene frem mod og lige efter årtusindskiftet?

Senere blev vinderteksterne mere alvorlige, de begyndte at synge om ulykkelig kærlighed, mobning, handicap og klima (sjovt nok skete det, samtidig med at børnene selv overtog en større del af sangskrivningen, som man kan se i DR-dokumentaren MGP: Børnefesten der gik amok). Og det passer jo meget godt med, hvordan tiderne ellers har udviklet sig.

Uanset hvad er showet i hvert fald et sikkert hit hos mine børn, som i år har et godt øje til sangen »Mere slik«. Men mon ikke antimobbesangen »Stop!« vinder? Alle otte sange kan smuglyttes nu på dr.dk.

I morgen er Ole Nyeng forhåbentlig tilbage ved tasterne. Ha' en skøn dag derude!

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.