Kvindernes frigørelse er nået langt de seneste årtier. Faktisk så langt, at kvindekampen i dag gælder næsten alle former for kamp undtagen den fysiske.

Den nyfeministiske bevægelse, der ellers er god til at opdage strukturelle barrierer, er åbenbart ikke nået til Grundlovens paragraf 81. Den om »at bidrage til fædrelandets forsvar«, som kun gælder »enhver våbenfør mand«.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Mens vi venter på, at danske kvinder opdager denne juridiske forskelsbehandling og i rent raseri bytter pussyhatten ud med en grøn baret, kommer her fredagens nyhedsbrev. 

Det er det sidste fra min hånd. Og det er nok meget godt.

1. En feministisk tænker

På Kvindernes Internationale Kampdag bør fremhæves en kvinde, der skiller sig ud og insisterer på at gå imod den herskende opfattelse.

Judith Butler, den amerikanske filosof og queer-feministiske tænker, har tænkt grundigt over de voldtægter og drab, som Hamas udførte 7. oktober 2023.

I et fransk debatprogram tidligere på måneden sagde hun:

»Jeg tror, det er mere ærligt og historisk korrekt at sige, at opstanden 7. oktober var en væbnet modstand. Det er ikke et terrorangreb, og det er ikke et antisemitisk angreb. Det var et angreb imod israelere.«

Arkivfoto: Peter Klauzner, Scanpix
Arkivfoto: Peter Klauzner, Scanpix PETER KLAUNZER

Ret skal dog være ret. I interviewet tilføjer hun om angrebet 7. oktober:

»Jeg kunne ikke lide det.«

Judith Butler, som i øvrigt vil omtales med pronominerne de/dem, er desuden forfatter til en bog med titlen Ordenes vold

Sprog kan åbenbart udgøre symbolsk vold, mens rigtig vold er modstandskamp. 

2. Unge i fritidsjob

Teenagere i Gentofte er blandt de danske unge, der arbejder mindst. Kun knap hver tredje i velhaverkommunen har et fritidsjob i modsætning til knap halvdelen i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

»De riges børn får pengene andre steder fra, og kan man skaffe de her penge på andre måder, så er det jo ikke så nødvendigt at tage et fritidsjob for den enkelte,« siger Rune Vammen Lesner, seniorforsker hos VIVE, til Berlingske.

Arkivfoto: Mathias Els, Scanpix
Arkivfoto: Mathias Els, Scanpix Mathias Eis

Undersøgelsen rammer dermed en pæl igennem, at unge fra velstillede familier skulle blive opdraget med en særlig arbejdsmoral eller være født med en iværksætter-ske i munden. 

Det er primært middelklassens børn, der tjener deres egne penge, men om ikke andet lærer de riges børn på egen krop, hvad økonomisk incitamentsstruktur betyder. 

3. Undskyld fra Copenhagen Pride 

Copenhagen Pride lægger sig nu fladt ned. I en mail til sponsorerne beklager organisationen det stormvejr, der er udløst over en krig langt fra den danske hovedstad.

»Vi anerkender, at den måde, vi har kommunikeret på om situationen i Israel og Palæstina, fra Copenhagen Winter Pride og til nu, har været utilfredsstillende (...) Vi skulle have været mere åbne og direkte i vores dialog med jer, og det er vi kede af. I fortjener bedre fra vores side.«

Dansk Industri har truet med at trække støtten, siden de af Priden blev bedt om at gøre rede for deres engagement og aktiviteter i henholdsvis Israel og Gaza.

Lars Henriksen, der er forperson i Copenhagen Pride. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt, Scanpix
Lars Henriksen, der er forperson i Copenhagen Pride. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt, Scanpix

Copenhagen Pride har erklæret sig solidarisk med det palæstinensiske folk og skrev i et Facebook-opslag, at »enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024«.

I undskyldningen afviser Copenhagen Pride ikke desto mindre, at de har stillet spørgsmål til deres sponsorer. 

»Vi stiller ikke spørgsmål eller krav til vores partnere om Israel eller Palæstina, så det var dårligt formuleret af os.«

Det var alt for denne gang. God weekend og husk, hvad komikeren Chris Rock sagde efter den famøse Oscar-uddeling i 2022: 

»Dem, der siger, at ord gør ondt, har aldrig fået en knytnæve i ansigtet.«

Venlig hilsen
Leny Malacinski

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.