Det er på mange måder min ønskedrøm, at der er kommet gang i debatten om Tingbjerg.

Alt for længe har man med et skuldertræk accepteret, at mange af vores store, almene boligområder, skabt af nogle af vores allerbedste arkitekter, er blevet dømt ude af det gode selskab. Der bliver desværre revet ned og gjort ubodelig skade i hele landet. Alt for mange har købt ideen om, at integrationsproblemer kommer fra selve betonen. At de store, grønne områder og betalbare lejligheder på en eller anden måde er roden til velfærdssamfundets problemer.