Bøger | 2005

Danmarks Oldtid . Weekendavisens læsere har givet årets litteraturpris til Jørgen Jensen for hans sprænglærde og vidunderligt læselige beretning om hele Danmarks lange, lange oldtid .

Af Anne Knudsen

Læserne læser, ja de gør

Et firebindsværk! Som samlet vejer mere, end i hvert fald jeg vil påtage mig at bære op ad trappen, og hvor hvert enkelt bind er på over 600 store, solide, glittede sider med masser af tekst, billedtekster, kort, diagrammer og notehenvisninger.

Det er lige sådan noget, man evig og altid hører, at nutiden slet, slet ikke har tid og tålmodighed til, fordi alting går så hurtigt, informationsstrømmen overskyller bevidsthederne med stærkt partikelforurenet vand, og navnlig de unges evne for koncentration tilsvarende befinder sig på et punkt, hvor et 45 sekunders indslag i TV-nyhederne forekommer dem slapt redigeret.

Nå, siger vi bare. Dér kan man bare se.

Weekendavisens læsere er ikke mindre oversvømmet af informationsmængden end andre mennesker i nutidens samfund, nærmest mere, eftersom alle undersøgelser viser, at de har flere internetforbindelser, flere tidsskriftabonnementer, flere TV-apparater og flere telefoner, end folk har flest. De er heller ikke alle sammen bekvemt pensionerede, tidligere embedsmænd med hjemmejakke og bibliotek; en tredjedel af dem er faktisk under 30 år og i fuld gang i informationssamfundet. Men de reagerer altså anderledes på medie-menagen, end den konventionelle visdom tilsiger. De læser, gør de. Lange artikler i avisen. Og lange bøger.

Det har de netop bevist ved at give Weekendavisens Litteraturpris til den suverænt længste bog, vi nogensinde har indstillet, en bog, der er så lang, at selv de fire bind, den består af, hver især faktisk er for store til at være rigtig handy.

Nu er det naturligvis heller ikke en hvilken som helst lang bog, læserne har valgt. Jørgen Jensens værk om Danmarks Oldtid er en af den slags bøger, der kun bliver skrevet i hver anden generation. Højst. Vi, der er født i det 20. århundredes midte, kunne være heldige at bo sammen med Johannes Brøndsteds store trebindsværk om Danmarks oldtid . Men det var udkommet, længe før vi blev født; det tilhørte vore forældres allertidligste ungdom.

Siden er Danmarks oldtid blevet både længere og bredere. Der er forsket, gravet, tænkt, sammenlignet, læst, filosoferet og teoretiseret, genbesøgt, publiceret og tænkt og gravet noget mere, så den samlede viden, som i dag eksisterer om landets oldtid , nu med hastige skridt nærmer sig det for en enkelt person fuldkommen uoverskuelige. Det er ikke urimeligt at antage, at Jørgen Jensens værk vil blive det sidste værk om Danmarks oldtid , der nogensinde vil kunne skrives af en enkelt mand. Allerede nu er det nemlig en præstation, som yderst få ville kunne gøre Jensen efter.

Jørgen Jensen har brugt et langt og myreflittigt arbejdsliv på arkæologisk forskning og forskningsformidling; den udgave af Danmarks oldtid , som samtlige de tilstedeværende kender fra Nationalmuseet, er simpelthen Jørgen Jensens opstilling fra 1960erne. Bare for eksempel. Lysten til at forstå og formidle, så andre kan forstå det, præger hele mandens livsværk – og det er dét, der gør mastodonten her så fremragende god.

Ny forskning bliver ubesværet forklaret og lagt ind i den store, episke fortælling om landet, der for 15.000 år siden dukkede frem som landtanger, halvøer og små og større øer skilt af sunde fyldt med isskosser, sæler, hvaler og bjørne. Der er fundet isbjørneknogler i Vendsyssel, og sæler og hvaler hørte blandt byttedyrene allerede fra begyndelsen. Men dét, der bragte de første jægere hertil, var vildrenernes vandringer. Jensen fortæller om renjagten, så man næsten kan mærke den skarpe vind over tundraen og læet under de store bakker nordvest for Vojens, hvor jægerne lå på lur.

De første jægere blev her ikke, men snart forvandlede landet sig og sprang i skov, og forbindelserne til resten af Europa antog en karakter, der i virkeligheden har præget dem lige siden. Danmarks lande lå midt verden; forfædrene udvekslede kvinder og jordisk gods med folk langt borte, de efterabede nye påfund, fra våbenteknologi til administrative håndgreb, de drog på lange rejser og blev længe væk – men fra dette tidspunkt var de danske lande det sted, de kom hjem til.

Over årtusinderne skiftede forfædrene religion, måske fredeligt, måske under voldsomme konflikter; de skiftede næringsvej, de skiftede ejendomsforhold og styreformer, de skiftede teknologi, byggeskik og begravelsesform. Men tidligere, end man før forestillede sig i arkæologien, begyndte konger og høvdinge at skalte og valte med undersåtterne – og at forsvare deres lande mod andre, der havde samme ideer. En af de væsentligste nyheder fra de seneste årtier i dansk arkæologi er dokumentationen af de tidlige riger i landet – og af deres væbnede styrker.

Danmarkshistorien er blevet meget længere, siden Brøndsted skrev; sagnkongers paladser er dukket frem af jorden ved Tissø, Lejre og Gudme, og skriftlige og materielle kilder fra hele det vidtstrakte Europa er blevet sammenholdt med danske fund og har givet ny og mere detaljeret mening til de mange, mange ting og steder, arkæologerne har haft fingrene i.

Jørgen Jensen formår at fremstille hele den umådelig lange historie, så man både forstår og lever med; landskabet og årstiderne, dagligdagen og festerne – det hele spindes sammen i en stor, stor beretning om, hvordan det gik til, at landet så lige sådan ud, som det gjorde, da skriften omsider blev en mere detaljeret kilde end genstandene. Jensen væver ubesværet de skriftlige og de materielle kilder sammen; der er intet spor af tidligere traditioners gensidige mistænksomhed mellem arkæologer og historikere. Jensens projekt er nemlig et rigtigt vidensprojekt, et oplysningsprojekt.

Det gør det dobbelt glædeligt, at vore læsere giver Jensen Weekendavisens litteraturpris.

Det viser nemlig, at verden er mindre af lave, end man måske skulle tro. Obskurantismen og dens mere uskyldige fætter, uvidenheden, har slet ikke den fremgang i Danmark, man tuder os ørerne fulde af.

Der er et gedigent videbegær på spil derude, en lyst til oplysning, til overblik, forståelse og analytisk klarhed. Og der er en evne til at genkende den rigtige vare, når man ser den.

Læserne læser, gør de. Og de har læst Jørgen Jensens storværk. Ja, bevares, måske har de endnu kun læst i værket og har stadig meget til gode til de lange vinteraftener.

Men de har genkendt værket for det, det er; en bedrift, et storværk – til de generationer, der lever nu, og efter al erfaring for flere af dem, som kommer efter os.

Hjerteligt tillykke fra os på Weekendavisen – og på læsernes vegne; tillykke! Her er de 50.000 kroner, den Berlingske Fond har betroet Weekendavisens læsere at give videre til forfatteren af årets bedste bog!

Billedtekst: Jørgen Jensen formår at fremstille hele den D umådelig lange historie, D så man både forstår og lever med.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533