Bøger uge 5 | 2015

Pristale. Journalist, historiker og forfatter Tom Buk-Swienty modtager Weekendavisens Litteraturpris 2014 for sin kraftfulde biografi Kaptajn Dinesen - Til døden os skiller.

Af Synne Rifbjerg

Jægeren nedlagt

Kære Tom

Tillykke. Og hurra! Hvor skønt at kunne omsætte en stor læseoplevelse i en så konkret - og kontant - form som denne. Det er mig en udelt fornøjelse at skulle holde tale for dig i anledning af Weekendavisens Litteraturpris.

Af mange grunde. Først og fremmest, selvfølgelig, fordi du har skrevet en fantastisk god bog af den slags, som Weekendavisens læsere ved at sætte pris på. Fagligt indsigtsfuld og velskrevet, spændende næsten som en krimi, selv om der ikke er tale om klassisk whodunnit, men snarere om whydunnit? For hvorfor begår din hovedperson Kaptajn Dinesen selvmord? Det har man aldrig tidligere kunnet redegøre for med en plausibel forklaring. Men du har i din insisterende research fundet nyt materiale og fremlæger selvmordets anatomi så elegant, at man som læser tænker, at ja, sådan må det være.

Men det er sandelig også en fornøjelse at skulle sætte pris på en tidligere kollega, og det er faktisk en lettelse, at det blev dig. For er det ikke tredje gang, du er blevet indstillet? Og selv om det altid er ærefuldt, og selv om maden virkelig er dejlig og selskabet som regel godt, så kunne det meget vel komme til at gå én lidt på nerverne at blive den, der aldrig fik Weekendavisens Litteraturpris, når man nu flere gange er blevet kastet ind i kampen om den.

På dét punkt har du nu lagt tydelig afstand til din hovedperson Wilhelm Dinesen. For denne kriger, og søn af en kriger, har du selv kaldt for »nederlagets mand«. Han når i sit relativt korte liv at deltage i adskillige, voldsomme krige og en frygtelig blodig opstand.

Selv om han slipper med livet i behold, så er det ikke nødvendigvis det rigtige for en mand, der er opflasket med en aristokratisk æreskodeks. Hvor det vigtigste ikke alene er at være med, men også at være med til at vinde.

Wilhelm Dinesen er søn af godsejer Adolph Wilhelm Dinesen, og mens hans far har været en næsten legendarisk sejrrig kaptajn i flere krige, har sønnen Wilhelm måttet se sig anbragt på tabernes side, selv om han i øvrigt bliver en dygtig kaptajn.

Der findes ikke færre end tre malerier af faren A. W. Dinesen i kamp i Treårskrigen. Ved henholdsvis Bov, Isted og Mysunde, malet mellem 1848 og 1850, hvor den fyrige far med Toms egne ord »troner i næsten overnaturlig størrelse«. Den dygtige far Dinesens adjudant skriver da også om sin chef, at »Kaptajn Dinesen er, må jeg rigtig nok sige, en tapper krigsmand; endskønt en kugle dræbte hans hest under ham, sprang han rask af hesten, som om intet var sket, og opmuntrede mandskabet til at kæmpe tappert, imens måtte jeg ride tilbage og hente en frisk hest, men fjenden måtte retirere som om de var besatte.« Sådan. Alene omridset af denne faderskikkelse kan få ens mulige selvtillid til at vakle.

KAPTAJN Dinesen - Til døden os skiller er anden del af Tom Buk-Swientys biografi om Wilhelm Dinesen, og det er i høj grad en slægtshistorie. Anden del kan sagtens læses som et selvstændigt værk, men hvorfor skulle man egentlig det, når første del, Kaptajn Dinesen - Ild og blod også er fantastisk god underholdning? Så får man samtidig en nærmere forklaring på Adolph Wilhelm Dinesens »overnaturlige størrelse« med i købet - og dermed en for forfatteren meget vigtig pointe uddybet. Nemlig den, at fortællingen også i høj grad handler om fædre og sønner. Måske overvejende om fædrenes synder.

Som moderne læser kan man have svært ved overhovedet at tage ind, at Wilhelm Dinesen både oplevede Slaget ved Dybbøl i 1864 for dernæst at tage del i eller overvære både Den Fransk-tyske Krig 1870-71, den franske borgerkrig i 1871 plus Den Russisktyrkiske Krig i 1877-78. For ikke at tale om tiden under Pariserkommunen, brodermordet, hvor Dinesen er tilskuer til både menneskelige og politiske overgreb af helt rædselsvækkende karakter. Han vender nu også udslukt tilbage til Danmark. Det er kort herefter, at han skriver verset: »Så randt et år - vel aldrig fandt døden rigere fangst./Fra mig røved det år, der svandt,/Mit mod; mit håb, min angst.«

Måske, som du skriver, Tom, er det allerede her for sent at frelse Kaptajn Dinesen fra den sørgelige skæbne, der møder ham 24 år senere. Han tager sit eget liv ved at hænge sig på sit værelse i det pensionat, hvor han bor i forbindelse med sit i øvrigt mislykkede arbejde som folketingspolitiker.

GENNEM den samlede fortællings over tusind sider væves Dinesens familiehistorie i langt højere grad sammen af forholdene bagud og dermed den patriarkalske verdensorden, end af det faktum, at Wilhelm Dinesen oven i alt muligt andet, han også er, er far til vores verdenskendte forfatter Karen Blixen. Det er da heller ikke en livslang fascination af Blixens forfatterskab, der har ført Tom Buk-Swienty i armene på Wilhelm Dinesen, det er krigen i 1864 og Toms journalistiske forfattermetode.

For du er jo bundet af virkeligheden, så du læser - ud over historiebøger og dokumenter - alt, ja, revl og krat, der overhovedet kan give din fortælling om det emne, du har kastet dig over, karakter, lugt, smag, lyd, genkendelighed og sanselighed. Selv om du ikke er fiktionsforfatter, er du en litterær dokumentarist, og når du pludselig, som i forbindelse med din research til Slagtebænk Dybbøl for snart otte år siden, får en bog i hånden, der kan mere end bare referere eller bekræfte en historisk begivenhed, som rejser sig sprogligt over sine egne beretninger, så vibrerer dine næsefløje, og du vejrer nyt stof.

Sådan var det med Wilhelm Dinesen. Kun 18 år gammel deltager han som løjtnant, Danmarks yngste, i Slaget ved Dybbøl og blandt andet som en del af 8. Brigade. 25 år senere skriver han så lyslevende om krigsrædslerne i bogen Fra ottende Brigade, at man, med Buk-Swientys egne ord, »oplever at man står lige ved siden af den unge Wilhelm Dinesen under de sindsoprivende kampe.« Værsgo. Dér har vi Toms metode. For det er altid sindsoprivende at være på slagmarkerne med Tom Buk-Swienty, der ikke er bleg for at læse et samtidigt firebindsværk om kirurgi, så vi ikke bliver skånet for nogen makaber detalje.

Og vi har emnet. For når Tom Buk-Swienty omtrent 120 år senere læser om Dinesens velskrevne og realistisk gengivne, blodige bataljer, må han følge i fodsporene på den unge kriger, der viser sig at byde på en både personlig og samfundsmæssig historie, der siger sparto.

Som du selv skriver, så besad Kaptajn Dinesen en særlig evne til at befinde sig dér, hvor historiens store storme rasede. Han er født ind i Romantikkens harmonisøgende verden, men bliver voksen i den buldrende, fortravlede højindustrielle tidsalder, hvor kunst og litteratur skifter spor. Hvor Georg Brandes raser mod det forstokkede Danmark og efterlyser et moderne gennembrud. Og i øvrigt bliver Wilhelm Dinesens bedste støtte, da denne under pseudonymet Boganis udgiver sine fremragende Jagtbreve i det nystartede liberale dagblad Politiken. Nok en messe værd.

For der er masser af krudt i Kaptajnen, ikke kun rundt om ham. Der er lige så meget lys, som der er mørke, Kaptajn Dinesen er særdeles livskraftig, når han er i dét humør, når hans overmåde blå øjne lyser, og hans flirtende verdensmandsstil slår benene væk under både herrer og damer.

JEG har dig dog også mistænkt for, Tom, at der, ud over alle de historiske og spændende slægtshistoriske grunde til, at du skulle kaste dig over Wilhelm Dinesens livshistorie, også ligger en helt personlig bevæggrund til at granske i Dinesens indre og ydre liv. En slags valgslægtskab. Umiddelbart, når man ser på dine emnevalg, forestiller man sig nok, at du er en drabelig fætter. Oprigtig talt: Slagtebænk, Dommedag, Ild og blod og - død.

Og så kommer du altid ind ad døren som den ubetingede høflighed, lattermild og beredt til at besvare de sikkert samme spørgsmål for titusinde gang, som om det var den første. No offense, men jeg har umiddelbart haft svært ved at se dig vandre gennem kugleregnen i Paris under Communen eller forbi en mand i tre blodige dele i sneen efter endnu et udmarvende slag.

På den anden side er det faktisk præcis det, du har gjort. Du har netop besluttet, at du ville se alle de steder, hvor Wilhelm Dinesen har været. Du har bogstavelig talt rejst i hans fodspor, blodige eller ej, for at kunne mærke suset, om det så skulle gå gennem marv og ben, fra både krigens gru og adelens diskrete charme. Du har ikke kun været på Dybbøl Banke, i Paris, Istanbul, Bulgarien, Chicago og into the Wilderness, Wisconsin. Du har også været godserne rundt og op og ned ad reolerne og ind og ud ad dragkisterne og vendt hvert eneste gulnede dokument og lille note, der måtte kunne bringe dig nærmere på en fortælling om, hvem Wilhelm Dinesen egentlig var.

Mon man kan gøre det, uden også at være på jagt efter, hvem man selv er? Du hedder Swienty til efternavn. Din farfar voksede op i Schlesien, som dengang var tyskpolsk land. Han var med ved Østfronten som sanitetssoldat. Du har selv sagt, at krigens ofre finder man ikke kun på slagmarken. Din farfar sad i fangelejr og kom tilbage som en syg mand. Din far, som var 12- 13 år gammel på det tidspunkt og knap havde kendt ham, husker ham som en slags spøgelse, der dukkede op.

Dine forældre flyttede til Sønderborg, hvor du havde, hvad du selv kalder »privilegeret udsigt« til den gamle slagmark. Med din tysk-danske baggrund havde du andre historier og følelser i kroppen, end den meget stærke, antityske stemning, der var rundt omkring dig i din opvækst. Måske blev kimen til en indbygget trang til at nuancere faste fjendebilleder lagt her? I hvert fald er det karakteristisk for din måde at fortælle historie og historier på, at den er fordomsfri og giver plads til læserens egne følelser og mulige vurderinger. Måske også fordi du, via dit fag historie, er vant til at se tingene i den tids perspektiv, som de udfolder sig i. Du lægger ikke nutidens forhold til grund for en mulig fordømmelse eller afstandtagen fra handlemåder i fortiden. I øvrigt reagerede din far på sin skæbne ved at blive militærnægter, og som fader så søn.

Som Kaptajn Dinesen følger du i din fars fodspor, men med omvendt fortegn: Han blev soldat, du militærnægter. Dér hvor I ligner hinanden, du og Dinesen, hvis jeg skal følge min tese til dørs, er i det rastløse, det iagttagende - og i det romantiske.

Jeg har bogstavelig talt hørt dig få en klump i halsen, da du refererede det øjeblik, hvor den rastløse Dinesen er blevet gift med sin Ingeborg og fører hende over tærsklen til deres kommende hjem, Rungstedlund. Han siger til hende: »Vil du huske, at her var smukt, og at vi var lykkelige?« Det var næsten for meget for en biograf, der ved, hvad der venter.

MÅSKE er det også det, der går så smukt op i Til døden os skiller. Der er mere kærlighed og menneskelig indsigt og mindre krudtrøg end i de tidligere bøger. Det er en voksen bog. Det er en berørende fortælling om en mand, der både er bagud og forud for sin tid.

Wilhelm Dinesen kan alle de koder, der hører med til at være godsejersøn, han kan bevæge sig i de fineste kredse med schwung og charme. For når humøret holder, er der som sagt ikke mange mænd, der kan måle sig med Wilhelm Dinesen. Han er en mesterlig jæger, han er en verdensmand, han kan skrive om både jagt og krig, så det er som at være der selv. Han har haft et usædvanlig åbent blik for indianernes kvaliteter i sin tid i Amerika, hvor de blev anset for at være undermennesker.

Han har skrevet mod bourgeoisiet og for kommunarder efter sin tid i Paris under Communen og dermed trodset sin egen stand og baggrund.

Han er så sammensat, og han bliver så fint viklet ud i al sin menneskelige indviklethed af dig, Tom, at der er grund til at sige tillykke til ham også. Tillykke med, tværs gennem tiden, at have mødt Tom Buk- Swienty, som med tålmodighed og flid og entusiasme og empati har gravet og vandret og skrevet sig frem til et værk, som i aften belønnes med Weekendavisens Litteraturpris. Tillykke til jer to og til de mange læsere, som allerede sætter så stor pris på Tom Buk- Swienty, at han har kunnet blive ved med at udvikle sig og med Kaptajnen i hånden nu har befæstet sin position som en forfatter, man i aften med god grund sætter pris på.

TILLYKKE.

Kære Læser

Vi har opdateret vores site, så De fremover er sikret hurtig, nem og sikker adgang til Weekendavisen digitalt. For at få glæde af ændringerne, skal De logge ind her på siden; brug blot de login-oplysninger, De hidtil har brugt på weekendavisen.kundeunivers.dk.
 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533