Når jeg henter Ava ved Krebs Skole, går jeg gennem Østre Anlæg. Jeg kommer fra Østerport Station, og for mig er den del af parken stadig nyt territorium. Stien snor sig for det samme. Det er godt at høre glade børn, og hvis man går med Torben, vores hund, kan man filtre snor med andre ejere. På dét punkt er jeg mere til katte, som kommer og går og er selvluftende.

I anlægget pryder buster og statuer. Et af mindesmærkerne, som står helt oppe ved vejen, med ryggen vendt mod Stockholmsgade, er særligt imposant. Selv på afstand kan man se, at monumentet hylder en mand, som var noget ved musikken. Han står med hævet taktstok og dirigerer et imaginært orkester.