Kulturanbefalinger

Billedkunst

Samtidsøjeblikke

Man kan lige nå den engelske kunstner Jeremy Dellers soloudstilling på Charlottenborg, Welcome to the Shitshow!, om britisk politisk historie og popkultur. Her er Ziggy Stardust, minestrejker, civilisatoriske højdepunkter (Roxy Music), det modsatte (Brexit) og truede rovfugle, der Prometheus-hævner sig på politikere, som har forsømt dyrelivet.

En sal med installerede plakatværker er som at fare vild på en overdimensioneret opslagstavle (tilhørende en kunstner, som satirisk sparker opad i retning af hykleriske, kyniske politikere). Et drømmesyn af Eton i flammer. Et bestilt portræt af en nøglemedarbejder under corona er blevet til teksten: »An Immigrant Saving a Racist’s Life. × 500,000.« Er Primo Levi-citatet »Every age has its own fascism« strategisk placeret over plakaten »Farage in Prison«? Et plakatværk lyder: »A PHOTOGRAPH: Of David Cameron on a holiday in South Africa paid for by the Apartheid Government (1989).«

Kurateringen i form af små, håndskrevne sedler er næsten det bedste: »Kunstnerisk fortolkning af Lachlan Murdochs (Rupert Murdochs søn) hus omslugt (sic) af en skovbrand. Medlemmer af Murdoch-familien klagede til mig over dette værk. Idioter«. Men se især den rørende dokumentar med udgangspunkt i værket We’re Here Because We’re Here om soldaterne i Første Verdenskrig.

Kunsthal Charlottenborg, til 6. august.

Børnecirkus

Hypnosekunst

Det er også sommerens sidste chance for at nå forbi Cirkus Summarum i Aarhus, hvor børne-tv bliver til virkelighed. Man føler sig hensat til en lykkelig monopoltid, når figurerne fra Ramasjang indtager scenen: akkurat så respektløse og sjælfulde, som børne-tv-ikoner skal være. Jeg troede, at jeg skulle sidde og kede mig velvilligt et par timer for min datters skyld, men så viser det sig at være den pureste, fortryllende scenekunst.

Det er livsbekræftende at se børn, der normalt sidder pacificeret foran skærmen, blive akut animerede, klappe, skråle, indgå i en kollektiv hypnoseseance (bogstaveligt). De er jo levende, går det op for én. Også dem i manegen: Showet er smukt sammensat af spektakulær akrobatik, comedy, musicalsekvenser – og et mønstereksempel på et stramt plot, inklusive ydre og indre modstand, overraskende tvists og en forrygende ambivalent skurk i skikkelse af Kommunemanden (Pelle Emil Hebsgaard). Endda en snert feel good-kulturkamp: Vi klapper ad Motor Mille, Hr. Skæg og Silja, og da Onkel Reje tøffer ind i manegen, tilbage på fødderne, løfter klapsalverne taget af teltet.

Cirkus Summarum i Aarhus, til 3. august.

Streaming

Antioverflod

Problemet med streaming er, at der er alt for meget at vælge imellem. Når jeg tænder for Netflix’ bland-selv-slik-primærfarvede-feed, fryser min hjerne straks i mulighedsparalyse. Hvilken ironisk-antropologisk matchmaking realityserie var det nu, jeg skulle se for at kunne opretholde en referenceramme med mit nærmiljø? Hvilket dårligt belyst og moralsk anløbent HBO-epos er det, der bliver skrevet oppustede think pieces om for tiden?

På tværs af alle platforme overgår udbud suverænt efterspørgsel. Men! Jeg er netop blevet gjort opmærksom på et genialt koncept: Le Cinéma Club. Det går i sin smukke enkelhed ud på, at man (ganske gratis og uden påkrævet login) kan streame én film om ugen. Kan De mærke et lettelsens suk skælve gennem kroppen? Én film. Grundlæg straks en filmklub med Deres venner, enten ser vi ugens film sammen eller hver for sig, og i løbet af ingen tid har vi en række fælles filmoplevelser af prima kvalitet.

Denne uge skal vi se kultdokumentaren Wild Style fra 1982, en af verdens første film om hiphop som en særlig subkultur. Filmudvalget er stærkt kurateret med fokus på kortfilm, unge talenter og sjældne perler. Hvordan kan det endda være gratis? Hvem betaler? Tjenesten er – som en lille excentrisk bonusinformation – såmænd sponsoreret af Chanel.

Le Cinéma Club.

Kartotek

Genkendelsesglæde

Apropos streamingtræthed kan ens kulturforbrug til tider blive lidt desillusioneret der i sofaen. Har vi ikke set det hele før? Jo, men det er netop magisk! Man kan gå detektivisk til værks og lære at tale popkulturens formsprog flydende. Det online kartotek TV Tropes er en genvej til at føle sig kvik og opmærksom. Her findes alverdens film, serier, teaterstykker, romaner, kunst og memes algebraisk nedbrudt til deres mindste bestanddele. En trope er en figur eller et motiv, som anvendes igen og igen.

På hjemmesiden gennemgås (nørdet veloplagt og alvidende) enhver tænkelig kliché, arketype, plotstruktur og genkommende motiv, som tilsammen udgør vores fælles popkulturkreds. En trope kunne være arketypen antihelt, som igen kan spaltes i et utal af kækt betitlede subtyper (De genkender intuitivt såvel cowboypolitibetjenten, der ikke følger loven, men sine egne regler, som gentlemantyven og den byronske helt) inklusive henvisninger til populære eksempler.

Men en trope kan også være abstrakt, som når en helt skal lære den moralske lektie, at frygt er normalt. Man kan både søge på troper (fuldstændig uoverskueligt) og på enkelte film, serier, fiktive karakterer (en betydelig lettere tilgang). Søg på recaps af Deres yndlingsserie, og begynd at nikke genkendende.

TV Tropes.

Festival

Bademusik

Det er en almindeligt udbredt opfattelse, at hvis vejret er slukøret i sommerferien, bliver det godt igen, så snart vi skal tilbage i skole og på arbejde. Det er i det mindste godt nyt for Badesøen Festival, der i år for sjette gang kombinerer friluftsbad og livemusik i Albertslund. Det er et fuldstændig bedårende endagskoncept, afslappet og ambitiøst, vandrutsjebaner og kulturel kapital, dybe og lavvandede bassiner: Tag en tur til Vestegnens Mallorca, og brug lørdagen i en parallel virkelighed, hvor børnene kan soppe rundt i det turkise klorlandskab og forældre føle sig lidt relevante igen og have det nostalgisk, mens de driver til og fra reunionkoncerter med Thulebasen og gode gamle gakkelak bob hund.

Der er koncerter, pop op-events, samtaler og synkronsvømning. Man kan høre AySay og Ravi Kuma spille eller lytte til debatoplæg med Emma Holten og Caspar Eric. Desuden: enestående chance for at prale med, at man oplevede The Paradise Bangkok Molam International Band, legendarisk thailandsk folkemusik, på deres sidste Europa-tour.

Friluftsbadet Badesøen, Albertslund, 5. august.