Kultur­anbefalinger

​

Skulptur

Dialoggeometri

Tillykke til Amager, der har fået nyt vartegn! En ti meter høj guldskulptur midt på Christmas Møllers Plads. Men hvad er det, den ligner? En lysestage, dna-streng, analkugler i guld? Ifølge et høringssvar mener Amager Lokaludvalg, at »Kunstværket vil markere ankomsten til Amager og bringe æstetisk værdi til selve pladsen og til resten af Amagerbrogade«, og »kunstværket kan blive en seværdighed i bydelene og et trækplaster for turister og kunstinteresserede«.

Selv har kunstneren bag værket, Sophia Kalkau, udtalt, at det indgår »i et geometrisk spil med omgivelserne og med historien«, og at det skal »samle« stedet, hvilket er en formulering, der godt kan minde om noget fra The Big Lebowski, hvor et udknaldet gulvtæppe skulle samle stuen.

For ti år siden blev kunstneren Paul McCarthys 24 meter høje skulptur Tree vandaliseret af vrede parisere, der mente, at den lignede en enorm buttplug. Så galt kommer det næppe til at gå her, og amagerkanerne kan sagtens ende med at knuselske den; særligt hvis den for alvor går i dialog med stedet og får en tatovering og en muskelhund.

Zygote, Sophia Kalkau, Christmas Møllers Plads, 2300 Amager.

Arkitektur

Forfaldshistorie

På Østerbro i København ligger der et pragtpalæ, som engang var så smukt, at det fik tilnavnet »Lille Amalienborg«. I dag er det en kulturhistorisk skandale. Det blev opført i 1917 af arkitekten Carl Brummer, der har tegnet nogle af de smukkeste villaer i Danmark. Men i dag ejes det af den tyrkiske stat, og fordums storhed er afløst af nutidig skændsel. Fra at være hjemsted for byggematadoren Harald Simonsen, blev det besat af nazisterne under Anden Verdenskrig, dernæst blev det overtaget af Røde Kors og i 2007 opkøbt af rigmanden Fritz Schur. For otte år siden overtog den tyrkiske stat så palæet og lovede at gøre noget ved det, men siden er forfaldet kun accelereret.

Man kan godt sige, at det er blevet besat en gang til; denne gang af råd, svamp, alger og ligegyldighed. Det skal anbefales, at man lægger vejen forbi og måske spørger sig selv, hvordan det egentlig kan være, at andre lande kan opkøbe danske bygninger med kulturhistorisk værdi og skamløst lade dem forfalde; hvorfor den tyrkiske stat ikke er forpligtet på at vedligeholde bygningen; og hvorfor Københavns Kommune ikke kerer sig om de bygninger, der giver byen sjæl? Hvis vi havde æstetisk engagerede kommunalpolitikere, blev ejerne sparket ud og fik lov at betale for istandsættelsen. Reclaim kulturarv.

Lille Amalienborg, Dag Hammerskjölds Alle 28, 2100 København Ø.

Kampagne

Selvmål

Alternativet ønskes tillykke med deres nye folketingsgruppe. Seks ud af seks af folketingsgruppens medlemmer er nu kvinder, og det har man fejret med et billede, hvor kvinderne er klippet sammen, så de ligner en pigegruppe fra 1990erne. Men hov, er det nu også ligestilling? Mangfoldighed? Det er i al fald ny politisk kultur og indtil videre septembers største politiske selvmål, hvis da ikke årets. For bag den historiske tilfældighed, der udlægges som en form for bedrift, ligger sygemeldingen af Torsten Gejl, der gik ned med stress efter at have haft 52 ordførerskaber i tre år.

Franciska Rosenkilde siger til Politiken, at hun »ser det som positivt, at vi bidrager til et mere ligestillet folketing«. Men det er vist ikke helt ligestilling at have 100 procent kvinder i en folketingsgruppe, og man kan næsten forestille sig ramaskriget, hvis Liberal Alliance i 2019 havde markedsført sig på at være 100 procent mænd. Så havde de været en flok hvide, reaktionære mandschauvinister. Men den omvendte logik gælder åbenbart for Alternativet; som suppleant Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen siger til Politiken: »Fordi vi er en lille gruppe, kan vi tillade os at være 100 procent kvinder.« Billedet af Alternativets nye folketingsgruppe kan også bruges til at illustrere ordet hykleri.

Kan ses på Alternativets Facebook-side.

Udstilling

Forførelseskunst

Det vakte en del røre, da frisør og Molsfærge-entusiast Dennis Knudsen ikke blev inviteret til premieren på Bille Augusts nye film, Ehrengard: Forførelsens kunst. I et længere indlæg på Instagram, stilet til både Bille August og dronning Margrethe, skrev han, at det fik ham til at føle sig som »et dumt, grimt barn, der ikke måtte komme med til klassefesten«. Livet er ikke nemt, men til gengæld kan han 6. oktober deltage i åbningen af udstillingen Forførelsens portræt på Karen Blixen Museum i Rungsted. Filmen er nemlig baseret på en fortælling af Karen Blixen, som hun i 1962 skrev af pengenød til et amerikansk dameblad.

Umiddelbart kan fortællingen virke kulørt og commedia dell'arte-agtig, men den indeholder et korrektiv til Kierkegaards Forførerens dagbog; for eksempel ender forføreren Cazotte ikke med at forføre hofdamen Ehrengard, men med selv at blive forført og gå i den ironiske fælde, der kan vente meget selvoptagede personer. På Rungstedlund kan Dennis Knudsen og alle andre komme tæt på de kostumer, dronningen har skabt til filmen, og på de dekupager, som har inspireret til filmens scenografi. Udstillingen suppleres desuden med tekster af blandt andre Bente Scavenius, Michael Kvium og Siri Hustvedt. Og hvem ved, måske kommer Dennis Knudsens Instagram-opslag også med.

Forførelsens portræt, Karen Blixen Museum, fra 6. oktober.

Streaming

Livshemmelighed

På Netflix besøger forfatteren Dan Buettner fem såkaldte blue zone-samfund, hvor folk lever usædvanligt længe. Ofte bliver de op til 100 år, og hvis man vil gøre dem kunsten efter, er opskriften her: Grin meget, elsk meget, indgå i fællesskaber, og undgå stress. Gå langt, spis grøntsager, spis ikke fastfood, og undgå at blive en sofakartoffel. Hver dag.

Det er symptomatisk for de 100-årige, som Buettner har fundet så forskellige steder som Costa Rica, Sardinien, Californien, Italien og Okinawa, Japan, at de hverken vil gå i fitnesscenter eller ende på et plejehjem. I stedet passer de deres have og gnaver sig gennem imponerende mængder rødder og kål, ligesom de involverer sig levende i fælles aktiviteter og hinandens liv. Men deres levevis er ved at blive indhentet af moderniteten, og der bliver stadig færre blue zones i verden.

Forfatteren får til sidst overtalt en gruppe amerikanere til at teste de vise oldinges livsråd, og sørme om ikke deres biologiske alder rasler ned på bare et år. Se den, opsig streamingabonnementet, og lev i 100 år (måske).

Live to 100: Secrets of the Blue Zone, Netflix.