Teater

Kannibaldrift

En af de seneste års bedste og mest uafrystelige teaterforestillinger er uden tvivl Det Kongelige Teater og Teater Grob/Blaagaard Teaters Kannibalen (2022), der i disse uger lykkeligvis kan genses på netop Blaagaard Teater på Nørrebro. Hvis man altså tør?

I dramaet, som er inspireret af virkeligheden, møder vi den 41-årige kannibal Armin Meiwes, der i 2001 parterede it-specialisten Bernd-Jürgen Brandes med dennes samtykke, hvorefter han lagde udskæringer af den dræbte i små plasticposer i sin kummefryser til senere brug. Dermed forløstes begges mangeårige drøm ...

Lige så komplet afsindigt det scenarie er, lige så gennemtroværdigt og uhyggeligt nuanceret fremstår Morten Burian og Patrick Baurichter, to af landets bedste skuespillere, i Sargun Oshanas instruktion. Forestillingen, der er skrevet af Johannes Lilleøre, stiller alle de ubekvemme, eksistentialistiske spørgsmål: Hvilken menneskelig drift udtrykker kannibalen? Bør vi dømme de to herrer for deres dødelige pagt? Hvad er en normal seksualitet?

Pressefoto: Blaagaard Teater
Pressefoto: Blaagaard Teater

Moralen er for en stund deponeret, mens menneskedyret modigt og faktisk helt befriende dissekeres(!) i al sin mærkværdige galskab. Det er imidlertid hverken en teaterforestilling for dem med sarte nerver eller dem, som efterfølgende skal ud at spise røde bøffer.

Kannibalen, Blaagaard Teater, til 26. april.

Natur

Forårscykeltur

Forårstid er som bekendt cykeltid. Og det gælder vel at mærke ikke kun for lycramellemlederen på karbonraceren mellem kaffestop på landevejen samt den indkrogede intellektuelle (der bestemt ikke keder sig!) foran forårsklassikerne på tv-skærmen, men for enhver:

Så hent cyklen frem fra vintergemmerne, vask og polér den, justér bremserne, og pump nu lige det halvflade bagdæk. Tving dit afkom eller bedre halvdel med ud på en dagstur, I ikke tidligere har kørt. Man må i øvrigt gerne spænde cyklerne bag på bilen og køre et lidt mere eksotisk sted hen for at indlede derfra. For en aarhusianer er Mols Bjerge, der som bekendt ikke er bjerge, men et smukt kuperet istidslandskab, et oplagt sted for en længere forårscykeltur.

Man kan opleve vilde ponyer, hvis man lader cykelturen gå forbi Nationalpark Mols Bjerge. Arkivfoto: Bo Amstrup, Scanpix
Man kan opleve vilde ponyer, hvis man lader cykelturen gå forbi Nationalpark Mols Bjerge. Arkivfoto: Bo Amstrup, Scanpix Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her findes en rute, der fører gennem nationalpark, forbi vildheste, storslået natur, bindingsværkshuse, den 700-årige Kalø Slotsruin, Danmarks største runddysse, kaldet Poskær Stenhus, og såmænd også eksklusive Molskroen flankeret af Egils Café, hvor man kan købe dødlækker kage og kaffe. I alt 47 henrivende kilometer.

Mols Bjerge og andre steder i landet.

Serie

Gentlemantyv

Der findes en ganske særlig og helt smal kategori af tv-serier: fortællinger, der tiltaler unge teenagedrenge (og faktisk kan få dem til at lægge deres telefon fra sig i tre kvarters tid), og som tilmed er ikke bare tålelige, men ligefrem æggende for den nogle-og-40-årige, som derved husker, at også han engang var 14.

Til denne kategori hører titler som den vidunderlige Karate Kid-sequel Cobra Kai (2018-) og ikke mindst franske Lupin (2021-), George Kay og François Uzans højdramatiske, komiske spændingsserie og hommage til forfatteren Maurice Leblancs 100-årige gentlemantyv Arsène Lupin.

Sidstnævnte er virkelig god underholdning. Evigt charmerende Omar Sy er migrantsønnen Assane Diop, der udlever sin dybe fascination af Lupin i det ene spektakulære kup efter det andet, mens selv politiet må anerkende hans snilde. Det er Olsen-banden møder James Bond – på fransk. Og den sidste tilføjelse er væsentlig.

Min søn har haft fransk i skolen siden 5. klasse. Som de fleste andre børn har han fundet sproget svært, da han ikke hører det i hverdagen. Men det seneste års tid er han begyndt at knække koderne, og forleden vandt han og hans ven Mohamed en landsdækkende rapkonkurrence med nummeret »Tranquille«. Jeg er ikke sikker på, det var sket uden Lupins hjælp.

Lupin, tre sæsoner på Netflix.

Sport

Fodbolddrama

Herrefodboldens Superliga, 1. division og 2. division nærmer sig efterhånden sæsonafslutningen. Der resterer kun få uger af fodboldåret, og det er snart tid til, at medaljer skal uddeles, oprykninger sikres, og nedrykninger afværges. Hver weekend frem mod slutningen af maj/starten af juni byder således på små, assorterede dramaer rundtom i landet.

Tag nu Næstved Boldklub, der fredag skal på besøg inde hos fine B.93 på Østerbro i den sydsjællandske klubs heroiske forsøg på at klare frisag i bunden af 1. division. Her bør det nævnes, at jeg altid har haft en forkærlighed for netop Næstved, som (sammen med Hørsholm) er den største danske by, jeg aldrig har været i. Jeg ved, jeg er gået glip af meget, og min dårlige samvittighed har jeg i årevis dulmet ved lige at tjekke Næstved Boldklubs seneste resultat.

Foto: Liv Latricia Habel
Foto: Liv Latricia Habel

Er man ikke bosat på Sjælland, vil jeg anbefale opgør som Skive-Brabrand (2. division), VSK Aarhus-Næsby (3. division) eller SfB-Oure-Vejgaard (3. division). Selv ville jeg, hvis ikke jeg skulle holde fødselsdag for min yngste søn, være cyklet en tur på Riisvangen her i det nordlige Aarhus, hvor oprykningskandidaten Aarhus Fremad i 2. division tager imod Nykøbing FC. Og husk: Det gode ved fodbold i de lavere rækker er, at det er billigt, og at der altid er plads.

På fodboldstadioner over hele landet.

Podcast

Svenskerlyd

Særligt opmærksomme læsere af dette format vil vide, at jeg holder vældig meget af at have både norsk og svensk kultur i ørerne. Til trods for, at der tilsyneladende laves (nej, »skabes«) 200 milliarder friske og uimodståelige podcast om ugen i Danmark, bør man – og det vil her sige andre end mig – indimellem bruge lidt tid på at lytte til vore skandinaviske broderfolks radioudgydelser. Om ikke andet så fordi de to sprog er så afgørende meget smukkere end dansk.

For tiden lytter jeg selv en del til Sveriges Radios P3 Historia, der i en timelang (næsten) ugentlig udsendelse udfolder et interessant, ofte kuriøst hjørne af historien.

Foto: Svergies Radio
Foto: Svergies Radio

Programledare er den kyndige Cecilia Düringer, som har indbudt en vidende gæst, typisk en forsker, til at berette om for eksempel den svenske tændstikbaron Ivar Kreuger, den norske Hitler-håndlanger Vidkun Quisling, Abraham Lincoln, Anne Frank eller Liliuokalani (1838-1917), den sidste monark i kongeriget Hawai'i. Der er tale om indbydende portrætter, som altid tilføjer andet og mere, end hvad man kan google sig til.

P3 Historia, sverigesradio.se.