1.sektion uge 28 2013

Akademisk. Skal professor Bente Klarlund Pedersen kendes uredelig, eller er det statslige uredelighedsudvalg UVVU ude af stand til at bedømme sagen fair?

Poul Pilgaard Johnsen

Sporet efter Penkowa

Penkowa-sagen er historien uden ende. For hovedpersonen selv og for hendes tidligere samarbejdspartner, den højt profilerede og prisbelønnede professor Bente Klarlund Pedersen, som i kølvandet af Milena Penkowas meritter nu står til at blive kendt videnskabelig uredelig, selv om det statslige uredelighedsudvalg, UVVU, ikke mistænker hende for med vilje at have gjort noget forkert.

Hovedpersonen først: Næsten to og et halvt år efter, at Weekendavisen afslørede, at Penkowa i 2003 forfalskede dokumenter for at bevise eksistensen af et omdiskuteret forsøg med rotter – hvilket fik Københavns Universitet til at melde hende til politiet – oplyste statsadvokaturen i denne uge, at man har beordret Københavns Politi til at genoptage sagen.

I maj opgav politiet ellers at rejse en straffesag mod hjerneforskeren med den begrundelse, at man nok fandt hende skyldig i dokumentfalsk, men at sagen var forældet, fordi der efter politiets vurdering var tale om »almindelig« dokumentfalsk med en fem års forældelsesfrist. Universitetet klagede over afgørelsen, og statsadvokaten er åbenbart enig med universitetet i, at falskneriet alligevel kan være »af særlig grov karakter«, og så er det ikke forældet.

»Københavns Politi har gjort et flot stykke arbejde, men jeg kan se andre veje i sagen, som man kan forsøge at få belyst,« udtalte vicestatsadvokat Dorthe Vejsig til Berlingske Nyhedsbureau med en formulering, så ingen skulle få mistanke om, at der har været tale om dårligt politiarbejde indtil nu. Helt sikker kan man vist alligevel ikke være, for over for Ritzau fastslog vicestatsadvokaten: »Vi har bedt politiet om at genoptage efterforskningen og har givet dem direktiver om, hvad vi mener, man bør se nærmere på.«

»Alle kan begå fejl«

Værre ser det ud for professor og overlæge på Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen, der foruden talrige tillidsposter og prisbelønninger indimellem er blevet nævnt som en af få potentielle kandidater til at blive en dansk Nobelprismodtager.

Afsløringen af Penkowa-sagen åbnede et vindue, hvor forskere i ét væk syntes at anmelde hinanden til det statslige uredelighedsudvalg, og på et tidspunkt havde UVVU ikke færre end ni omfattende klagesager til behandling, der alle var udløst af Penkowa-affæren. Nogle af klagerne angik Bente Klarlund, og efter en sagsbehandlingstid på to år udsendte UVVU i sidste måned et udkast til afgørelse, der kender hende videnskabeligt uredelig i forbindelse med otte artikler offentliggjort i internationale tidsskrifter. I disse – der alle har Penkowa som medforfatter – har muskel- og idrætsforskeren ifølge udvalget begået »alvorlige brud på god videnskabelig praksis«.

Kritikken af Bente Klarlund kan sammenfattes til fem punkter: I en artikel finder UVVU væsentlige mangler i metodebeskrivelsen, som hun som ledende seniorforfatter burde have opdaget, hvis hun »havde udvist den fornødne omhu ved udarbejdelse og redigering af artiklen«.

I en anden artikel er der modstridende og urigtige oplysninger, som stiller spørgsmålstegn ved validiteten af data, og i to artikler er der modstridende oplysninger om antallet af forsøgspersoner. I tre artikler, som hun ifølge UVVU havde ansvaret for, er der manipuleret med billedmaterialet, som skulle dokumentere de videnskabelige resultater, og selv om det er Milena Penkowa, der har manipuleret og genbrugt fotografierne fra mikroskopet, falder det tilbage på Klarlund, som udvalget mener burde have opdaget manipulationerne.

Og endelig findes hun i seks artikler skyldig i at have anvendt materiale fra de samme muskelbiopsier uden i artiklen at have refereret til tidligere anvendelse af materiale fra de samme biopsier, hvilket UVVU i lighed med de andre punkter takserer som »groft uagtsomt«, altså ikke bevidst snyd, men manglende omhyggelighed. Den del af sagen, som har medført stor opstandelse i det videnskabelige miljø, vender vi tilbage til.

Selv erkender Bente Klarlund, at der i et par af artiklerne er begået fejl, men ifølge hende er det fejl, som alle uanset profession kan komme til at begå undervejs i deres arbejdsliv:

»Et er at begå en fejl, noget andet er bevidst at snyde. Uredelighed opfattes af de fleste som noget, man gør mod bedre vidende, altså snyd, og det har jeg ikke gjort. Jeg skulle have været mere opmærksom på nogle ting, og det vil jeg gerne beklage, men jeg synes, det er problematisk, at disse fejl bliver anbragt i kategorien ’groft uagtsomt’ og dermed videnskabelig uredelig. For mig at se er der tale om ’almindelig uagtsomhed’, som ifølge UVVUs definitioner ikke fører til, at man bliver dømt uredelig,« siger hun og forklarer, hvordan en fejl kan ske, og hvorfor hun finder afgørelsen urimelig i forhold til hende:

»I en af artiklerne er der ikke redegjort for, at der er tale om to forskellige forsøg. Da vi spupplerede det første forsøg med et nyt forsøg, er beskrivelsen af det første forsøg faldet ud af metodebekrivelsen, og den del af metodebeskrivelsen er derfor forkert gengivet. Fejlen har dog ikke pyntet på resultatet eller konklusionen, og det videnskabelige tidsskrift, som vi efterfølgende har bedt berigtige artiklen, har da heller ikke betragtet det som andet end en teknisk fejl.«

I afgørelserne fastslår UVVU, at alle forfattere har et ansvar for artiklerne, men at Bente Klarlund som seniorforsker har haft et særligt ansvar for de otte artikler, hvor hun kritiseres. Også dem, hvor Penkowa har snydt:

»Jeg ville ikke snyde, og jeg troede ikke, at jeg samarbejdede med nogen, som snød,« siger hun.

Telefon fra Amalienborg

Uredelighedsanklager er det mest alvorlige, en videnskabsmand eller -kvinde kan komme ud for, allerede af den grund, at søgen efter sandheden med stort s er selve formålet med metieren. Da Københavns Universitets tidligere rektor, Kjeld Møllgaard, i 1990erne blev anonymt anmeldt for at have været videnskabeligt uredelig mere end 20 år tilbage i tiden, strakte undersøgelsen sig over mere end et år. Afgørelsen skulle efter planen falde en dag eller to før universitetets traditionsrige årsfest, hvor Dronningen plejer at deltage, og dagen før blev der for en sikkerheds skyld ringet fra Amalienborg. Majestæten skulle ikke nyde noget af at sidde ved siden af en rektor, der var dømt som fusker, men heldigt nok for både Margrethe og Møllgaard blev han totalt hvidvasket for anklagen.

Af samme årsag har det vakt opstandelse i videnskabelige kredse, at Bente Klarlund nu står til at blive stemplet som videnskabelig uredelig, hvis UVVUs udkast til afgørelse ender med at blive udvalgets endelige dom. Det er i det lys, man skal se initiativet fra en række højtprofilerede forskere, der nu går sammen om en henvendelse til UVVU, som vil blive sendt i næste uge. Men i virkeligheden er det måske ikke kun på grund af Bente Klarlund. Som initiativtageren til aktionen, professor Niels Borregaard, siger:

»Med UVVUs definitioner på uredelighed kan jeg ikke afvise, at jeg selv har gjort noget videnskabeligt uredeligt.«

Som formand for Forskningsrådet vedr. Sundhed og Sygdomme er Niels Borregaard en af de helt tunge drenge i dansk medicinsk forskning. Han oplyser, at mere end 70 forskere fra universiteterne og hospitalerne i København, Aarhus og Aalborg har skrevet under på henvendelsen til UVVU, som bliver sendt på torsdag. Deres anke drejer sig specifikt om ét centralt punkt. Nemlig at Bente Klarlund kendes uredelig for i nogle artikler ikke at have oplyst, at forsøgsmaterialet i form af biopsier også ligger til grund for andre videnskabelige artikler:

»Det er vigtigt, at materialet præsenteres i de videnskabelige publikationer, hvori forskningsresultaterne offentliggøres, således at læseren kan bedømme materialets karakter, men det er fra et videnskabeligt synspunkt aldeles uinteressant, om samme materiale har været brugt eller agtes at blive brugt til andre videnskabelige undersøgelser,« hedder det i fællesbrevet til UVVU, som også gør opmærksom på, at da mange sådanne undersøgelser foregår parallelt, vil det ofte være umuligt at foretage krydsreference til materialet i publikationer. På tidspunktet for indsendelse af videnskabelige artikler kan forskerne ikke vide, om de vil blive optaget og publiceret af det videnskabelige tidsskrift.

»UVVUs vurdering af Bente Klarlund Pedersens adfærd som værende videnskabeligt uredelig er ude af trit med almindelig videnskabelig praksis og savner desuden et rationelt grundlag,« skriver forskerne, der tæller professorerne Jens Lundgren, Morten Grønbæk, Christine Stabell Benn, Peter Harder og Poul Nissen.

I UVVUs afgørelse begrundes kritikken af de manglende krydsreferencer til artikler baseret på det samme biologiske materiale med risikoen for massesignifikans. Her er vi inde i et højere statistisk skoleridt, men simpelt formuleret handler det om, at der i ethvert prøvemateriale er en vis risiko for, at materialet ikke er repræsentativt. Hvis man på det samme materiale laver mange undersøgelser, stiger risikoen for et fejlagtigt resultat, hver gang der laves en ny undersøgelse. Bente Klarlund og støtter indvender, at der ikke er tale om samme slags undersøgelser, og at denne risiko derfor er irrelevant.

»Det er en meget faglig problemstilling, som især fageksperterne i udvalget har beskæftiget sig med, så det får du mig ikke til at udtale mig om,« siger UVVUs formand, landsdommer Henrik Gunst Andersen. Helt afvisende over for, at udvalget kunne lade sig påvirke af argumenter, er han dog ikke:

»Vi må se på, hvad der kommer ind, og så må vi danne os en mening ud fra det. Det kan være, at vi fastholder afgørelsen, eller det kan være, at vi ændrer den,« siger han.

I Niels Borregaards optik bør fastholdelse af afgørelserne vedrørende Klarlund få den konsekvens, at UVVU nedlægges:

»Jeg tror ikke, at nogen i UVVU bevidst ønsker at gå efter Bente Klarlund eller andre, men som systemet er skruet sammen, har de ikke andre muligheder end at putte tingene ned i enten den ene eller den anden kasse, og så er folk stemplet for altid – ikke mindst i udlandet, hvor uredelighed betyder noget helt andet – selv om forseelsen ikke er noget at tale om. Universiteterne burde selv tage sig af den slags sager i fremtiden.«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533