1.sektion uge 41 2011

Payback time. Alle melder nu hinanden til det statslige udvalg for videnskabelig uredelighed, inklusive Milena Penkowa selv. Fremtrædende forskere vil have ændret systemet, som effektivt og gratis kan bruges til at sværte konkurrenter og fjender til. Ni ud af ti anklager viser sig grundløse.

Poul Pilgaard Johnsen

Sikken redelighed

Milena Penkowa har ikke opgivet kampen mod sine modstandere og beskylder nu sin tidligere støtte, ven og kollega, professor Elisabeth Bock, for videnskabelig uredelighed. Hjerneforskeren, der allerede er dømt ved Københavns Byret for underslæb, og som i øjeblikket undersøges af politiet for dokumentfalsk og af en international ekspertkommission for fusk med sin forskning, har for nylig indleveret en klage over Elisabeth Bock til Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed (UVVU), erfarer Weekendavisen.

Bock var i 2003 en af Penkowas stærke støtter, da et bedømmelsesudvalg underkendte hendes første doktordisputats bl.a. med den begrundelse, at hun baserede sine resultater på et urealistisk stort antal rotteforsøg. Senere har Elisabeth Bock, i lighed med andre oprindelige Penkowa-støtter som professorerne Bente Klarlund Pedersen og Bente Pakkenberg, dog lagt afstand til hjerneforskeren, og nu er det tilsyneladende payback time.

Ifølge Weekendavisens oplysninger klager Milena Penkowa over misbrug af hendes navn på to publicerede posters fra Bocks afdeling. Det er plakater med videnskabelige resultater, som forskere præsenterer ved videnskabelige konferencer, og som typisk optrykkes i en bog i forbindelse med konferencen. Penkowa hævder, at hun var uvidende om medforfatterskabet og ikke vil lægge navn til resultaterne, som hun hævder er dårlig forskning.

I Elisabeth Bocks laboratorium ryster man angivelig på hovedet over beskyldningerne. Afdelingen har gemt mails, der viser, at man både har korresponderet og holdt møder med Penkowa om de resultater, som hun hævder at være uvidende om, men selv vil professor Bock, mens sagen behandles i UVVU, ikke sige andet end:

»Det er et problem, at systemet kan bruges som chikane. UVVU er med rette blevet meget rost som en god opfindelse, men der vil altid være problemer, når folk kan gå og anmelde hinanden.«

Og det er tilsyneladende, hvad der er sket: Penkowa-sagen har åbnet et vindue, hvor allehånde beskyldninger pludselig kan få frit løb, og forskere anmelder nu i ét væk hinanden til det statslige udvalg. I øjeblikket har UVVU ikke færre end ni omfattende klagesager til behandling. De er alle udløst af Penkowa-affæren. Spørgsmålet er, om klagesystemet fungerer efter hensigten, nemlig at opklare reel videnskabelig uredelighed, eller om udvalget er blevet et middel i den evige kamp mellem konkurrerende forskere med alt, hvad dertil hører af misundelse, hævntørst og gammelt nid og nag.

Telefon fra Amalienborg

Uredelighedsanklagen er et meget stærkt våben. Da Københavns Universitets tidligere rektor, Kjeld Møllgaard, i 1990erne blev anonymt anmeldt for at have været videnskabeligt uredelig mere end 20 år tilbage i tiden, strakte undersøgelsen sig over mere end et år. Afgørelsen skulle efter planen falde en dag eller to før universitetets traditionsrige årsfest, hvor Dronningen plejer at deltage, og dagen før blev der ringet fra Amalienborg. Majestæten skulle ikke nyde noget af at sidde ved siden af en rektor, der var dømt som fusker, men heldigt nok for både Margrethe og Møllgaard blev han totalt hvidvasket for anklagen.

For en forsker er uredelighedsmistanke dog langt værre end blot spørgsmålet om at kunne have Dronningen til bords. Især hvis den kommer frem i offentligheden, hvor den mistænkte de facto kan synes dømt - i hvert fald så længe sagen ikke er afgjort.

»For mig er det et af de største mareridt, man kan forestille sig, at man bliver anklaget, selv om man ved, at man er uskyldig,« siger Eske Willerslev, der er professor ved Københavns Universitets Center for Fossil Genetik under Niels Bohr Institutet.

»Især kendte forskere lider enormt under det. Det gør det i virkeligheden betænkeligt at gå i medierne med sine resultater, for man bliver eksponeret på en måde, som gør, at hvis en kollega eller konkurrent får ondt i røven og anklager dig, kan man ende på forsiden af Ekstra Bladet, selv om man er uskyldig. Hvis man fra statens side ønsker, at forskere formidler deres forskning og optræder som rollemodeller, må man finde et system, som kan håndtere disse anklager på en måde, så folk bliver ordentligt renset,« siger Eske Willerslev. Selv har den internationalt kendte DNA-forsker ikke været gennem møllen, men han tilføjer alligevel:

»Det er en alt for let måde, hvorpå man kan svække sine konkurrenter eller folk, man ellers har et horn i siden på. Og selv om man bliver frikendt, bliver mistanken på en eller anden måde altid ved med at hænge ved en. De uredelighedsanklagede bliver aldrig rigtig rene bagefter.«

De utilsigtede bivirkninger har eksisteret siden opfindelsen af UVVU i 1992. Epidemiforskeren Peter Aaby, der gennemførte forsøg med vaccination mod mæslinger i u-lande, var den første, der blev indklaget for det nyoprettede statslige organ. Klageren var en fransk forsker, som Peter Aaby havde afløst som leder af vaccinationsprogrammet i Senegal. Han hævdede, at Aaby bevidst fortsatte programmet, selv om han vidste, at det slog småbørn ihjel.

»Franskmanden førte krig mod de fleste, og han er senere ved en fransk domstol blevet dømt for at have fabrikeret falske resultater,« fortæller Peter Aaby. Selv blev han efter omfattende undersøgelser pure frikendt, men forløbet sætter alligevel sine spor:

»Et er fornemmelsen undervejs af, at du får formentlig ingen større bevilling, mens det står på, og du får heller ingen stilling. Noget andet er, at det i den grad er ubehageligt at have været under anklage, for historierne går jo. Havde det været en anmeldelse til politiet, ville det være direkte grinagtigt, hvis de tog den alvorligt, for der var slet ingen substans i den. Men i UVVU skal alle sager undersøges, og jeg var nødt til at bruge to måneder på at producere en 500 sider lang redegørelse med dokumentation. Klagen, derimod, var på blot tre sider - som tilmed ikke var skrevet særlig godt.«

I dag er det ikke mindst den både nationalt og internationalt berømte og højt profilerede professor Bente Klarlund Pedersen, der sidder i saksen som en udløber af Penkowa-sagen. Hun har samarbejdet med Milena Penkowa om flere videnskabelige artikler, herunder nogle, hvor det har vist sig, at Penkowa ved hjælp af simpel fotomanipulation har genbrugt det samme fotografi igen og igen til forskellige formål.

Men Bente Klarlund er også selv blevet meldt til UVVU. Den skotske forsker Jamie Timmons kom først, da han i april indberettede to af Klarlunds artikler som uredelige. Timmons har været tilknyttet Københavns Universitet og samarbejdet med Bente Klarlund fra 2005 til 2010, indtil de ragede uklar. Under sin ansættelse på Klarlunds afdeling blev Jamie Timmons nære venner med ph.d.-studerende Søren Nielsen og postdoc Camilla Scheele, der var kærester. Venskabet bestod, indtil Jamie Timmons anmeldte også dem til UVVU. Først Søren Nielsen, som blev anmeldt få dage efter, at hans kæreste havde nægtet at bakke op om Timmons' beskyldninger mod Bente Klarlund. Og så stod Camilla Scheele selv for tur. Timmons meddelte hende, at han nu også ville anmelde hende for videnskabelig uredelighed, hvis hun ikke trak en artikel tilbage, som han mente lå for tæt op ad en af hans egne studier. Hun fik præcis et døgn til at trække artiklen tilbage. Det gjorde hun ikke, og så røg også hun i UVVU:

»Han truede med, at han også ville anmelde mine ph.d.-studier, som han ellers selv havde været vejleder på og godkendt,« fortæller Camilla Scheele.

Jamie Timmons, der på et tidspunkt blev meldt til politiet for røveri og trusler om vold på Hotel Kong Arthur - en anmeldelse, som hotellet trak tilbage, da Timmons returnerede og undskyldte - nøjedes dog ikke med at sende sine anklager mod Bente Klarlund til UVVU. Han har også sendt dem til kolleger og universiteter overalt i verden samt til redaktørerne på internationale, videnskabelige tidsskrifter. Hverken Jamie Timmons eller Milena Penkowa ønsker over for Weekendavisen at kommentere sagerne.

Svindler eller idiot

I juli blev Bente Klarlund så for anden gang trukket for uredeligheds-retten, da professor Henrik Galbo, der er muskelforsker ligesom Klarlund, indsendte en omfattende klage over hendes forskning til UVVU. Ifølge Henrik Galbo selv skete det uden sammenhæng med Jamie Timmons' klage.

»Jeg kendte ham ikke før sommerferien,« siger han. Weekend-avisen er dog i besiddelse af en e-mail fra Henrik Galbo til Jamie Timmons dateret 3. april, hvori Galbo spørger Timmons:

»What about your report to The Scientific fraud Board?«

»Nå ja, det var så på det tidspunkt før sommerferien, hvor jeg blev opmærksom på, at han var undervejs med en klage,« svarer Henrik Galbo, og forklarer:

»Københavns Universitet havde i medierne efterlyst oplysninger af betydning for Penkowas sag, og derfor skrev jeg til rektoratet, for det område, som Klarlund beskæftiger sig med, altså muskelforskning, er ikke Penkowas område, og derfor var det jo interessant, om Penkowa i virkeligheden havde medvidere.«

Henrik Galbo forklarer, at han for år tilbage på et videnskabeligt møde gjorde opmærksom på, at Bente Klarlunds opsigtsvækkende fund af en »excercise-factor« i muskler efter hans mening var uforeneligt med almindelig fysiologisk viden:

»Jeg har altid været den mest kritisk engagerede i den forstand, at jeg er... ja vaks, og jeg mener, at videnskabens væsen i meget høj grad er kritik. Det vakte mishag, og jeg fik efterfølgende et vredt brev fra en tilstedeværende student, som ikke mente, at man kunne kritisere en så udmærket person som Klarlund. Netop fordi jeg har en senior position og feltet ligger tæt på mit eget, brugte jeg lang tid på at skrive tilbage og forklare, at kritik er videnskabens væsen, og at det ikke er noget personligt, bare almindelig forretningsgang. Netop derfor huskede jeg det tydeligt, da Penkowa-sagen kom frem.«

På spørgsmålet om, hvorvidt UVVU så er det rette forum at føre en videnskabelig diskussion i, svarer Henrik Galbo:

»Jeg fik svar fra rektoratet om, at den internationale kommission, der skulle nedsættes, kun skulle tage sig af Penkowas videnskabelige produktion. I andre tilfælde kunne man henvende sig til UVVU, og det gjorde jeg så.«

- Bestod der på forhånd noget misforhold mellem dig og Bente Klarlund?

»Det er vist et spørgsmål, jeg ikke skal svare på. Jeg er ret sikker på, at hun ikke kan lide mig, og det hænger sammen med to ting: Jeg ved for meget, fordi jeg har fulgt hende i alt for mange år, og jeg har et klart synspunkt på, hvordan hun er med hensyn til karakter og personlig formåen.«

- UVVU-klagen kunne lyde som en personlig vendetta?

»Nej, det vil jeg slet ikke sige. Det hænger sammen med min oplevelse af, at man ikke tog en faglig kritik tilpas seriøst. Når alle pludselig kan se, at Penkowa ikke dur, syntes jeg, det var værd at gøre opmærksom på, at andre havde høstet frugterne af hendes svindel og samtidig ville have meget svært ved at argumentere for, at de hverken var svindlere eller idioter. Det er jo et valg: enten kan man indrømme, at man er svindler, eller man kan sige, at man har gjort dumme ting, som enhver kan se, at man burde have opdaget.«

Ingen rysten på hånden

Klagerne til UVVU over Bente Klarlund går blandt andet på, at hun som hovedforfatter til nogle artikler burde have opdaget Penkowas genbrug af manipulerede muskelfotografier. I sit svar til UVVU gør Klarlund opmærksom på, at Penkowa var en selvstændig seniorforsker, som hun ikke havde mentorfunktion for, at Penkowas beskedne bidrag til artiklerne ikke har haft den store betydning, at Klarlunds opsigtsvækkende resultater senere er blevet bekræftet af flere uafhængige forskere rundt om i verden, og at der i øvrigt er op mod 200 forskere, der har arbejdet sammen med Penkowa:

»Henrik Galbo mener tilsyneladende også, at jeg helt tidligt burde have været opmærksom på, at Penkowa begik uredelighed. Men hvad kan man sige til det, udover at det ville jeg da også gerne have ønsket, men jeg mistænkte på intet tidspunkt, at der var tale om snyd, førend det blev kendt i pressen.«

Hendes medarbejder, Camilla Scheele, udtrykker sig mere direkte:

»Jeg er overbevist om, at anklagerne mod Bente er rejst som en reaktion på nogle personlige uoverensstemmelser og misforståelser kombineret med ren misundelse over hendes succes i et ellers mandsdomineret univers inden for muskelforskning.«

Sagsbehandlingstiden i UVVU betyder, at Bente Klarlund og andre indklagede - inklusive Milena Penkowa - må vente i op til et år på at blive enten frikendt eller dømt. For Klarlunds vedkommende har anklagen medført, at hun har måttet trække sig fra tillidsposter hos flere internationale forskningstidsskrifter, ligesom hun har følt sig nødsaget til at holde orlov på ubestemt tid fra arbejdet for den betydningsfulde Novo Nordisk-Fonden. Hun kan dog glæde sig over, at klagerne over hende til en vis grad allerede er blevet bedømt - og afvist - i en anden sammenhæng. Danmarks Grundforskningsfond har gennem efterhånden mange år støttet Klarlunds forskningscenter med meget betydelige beløb, og her siger direktøren, professor Thomas Sinkjær:

»Vi har læst klagerne over hende, og der er intet i dem, som giver os anledning til at reagere. Hun nyder fuld opbakning i Grundforskningsfondens bestyrelse, og der er overhovedet intet i den information, vi har modtaget, som giver os anledning til at ryste på hånden,« siger han. Danmarks Grundforskningsfond støtter talrige videnskabelige centre, og en række ledere af disse opfordrer nu den nye forskningsminister, Morten Østergaard, til at sende det nuværende system til et grundigt eftersyn:

»Mens en UVVU-sag kører, er den indklagede forsker nationalt og internationalt blokeret, for hvem giver forskningsbevillinger til en forsker, der er anklaget for uredelighed?« spørger Jens Hjorth, der er professor i astronomi og leder af grundforskningscenteret Dark Cosmology Centre.

»Problemet med UVVU er, at systemet skal tage de samme hensyn som en domstol, men at man ikke har taget hensyn til, at forskning er både sårbar og risky og bør være det. Hvis man afvejer hensynet til klager og hensynet til den indklagede, så er konklusionen faktisk entydig: det bør gå meget hurtigt, og det betyder væsentlig hurtigere, end det gør nu,« siger Frans Gregersen, professor i dansk sprog og leder af Sprogforandringscenteret.

»Man kan diskutere, hvem og hvad UVVU-systemet tjener. Personligt tror jeg godt, at UVVU kunne undværes helt. Det ville tvinge universitetsledelserne til at tage ansvar for en hurtig og effektiv behandling af svindelklager,« siger Jeppe Dyre, professor i fysik på RUC og leder af grundforskningscenteret Glas og Tid. Den løsning er den senest UVVU-indklagede, professor Elisabeth Bock, til gengæld ikke enig i:

»Det går ikke, hvis universiteterne selv skal afgøre sagerne. Det viser forløbet om Hemmingsens rolle i Penkowa-sagen. Det gælder for alle organisationer som for virksomheder, at man ikke vil have skidt frem om sig selv,« siger hun. Professor Eske Willerslev har sit eget forslag:

»Måske burde klagernes navne være offentligt tilgængelige fra begyndelsen, så den omtale, der ofte opstår i medierne, bliver mere afbalanceret og gennemskuelig. Det bør have konsekvenser, hvis man grundløst anklager andre forskere for uredelighed,« siger han.

Ifølge formanden for UVVU, landsdommer Henrik Gunst Andersen, skyldes den lange behandlingstid ikke, at sagerne ligger og samler støv på hylderne:

»De går som en bordtennisbold frem og tilbage mellem parterne, indtil vi trækker en streg i sandet. Men skrivelysten fra begge sider er stor, og der kommer drypvis nye oplysninger frem. Det tager altså tid, når man skal have mulighed for at forklare sig,« siger han.

Selv om mere end ni ud af ti klager til UVVU over uredelighed viser sig grundløse, vil landsdommeren ikke begive sig ud i gisninger om klagernes motiver:

»Men selvfølgelig smukkeserer alle deres anmeldelse med, at det er i videnskabens og sandhedens interesse. Det lyder jo ædelt og hæderværdigt.«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533