Kultur uge 52 2011

Prisregn. 2011 blev et godt år: Kurt Strand vandt Kurt Strand-prisen, og Poul Pilgaard Johnsen modtog årets Cavlingpris Uden Bindestreg.

Poul Pilgaard Johnsen

Så løfter vi pokalerne

31. oktober

Kan man tillade sig det? Overvejelsen denne formiddag er overstået på et øjeblik: Vel kan jeg så! Godt nok er det ikke ligefrem en prisuddeling, der skal finde sted i aften, men premieren på en helt ny landsdækkende radio er da også noget. Det skal da fejres med rigtig champagne, og har Radio 24syvs ledelse nu også husket det? Jeg mailer kanalcheferne Mads Brügger og Mikael Bertelsen for at forhøre mig om sagen og tilbyder samtidig min assistance, hvis denne vigtige detalje er glippet i farten. Svaret lyder beroligende, at det er der styr på.

Jeg er inviteret med til åbningsfesten i min egenskab af vært i programmet Flaskens ånd på den nye station. Det er et vinprogram, hvor der tales mere over vin end om vin. Eller som det højstemt lyder i programerklæringen, som jeg selv har skrevet: »Når man drikker stor vin, kan man blive bragt gennem alle de grundlæggende eksistentielle følelser i tilværelsen. Fra det ypperste og det skønneste til det mest dystre og dunkle. Man kan komme i nærheden af det usigelige. Det er dét, programmet ’Flaskens ånd’ handler om, dét, som det jager sammen med gæster, som har – eller får – et forhold til vin.« I praksis betyder det bare, at jeg inviterer et interessant menneske hjem til mig selv på Frederiksberg til en snak over en eller flere flasker stor vin. Emnet kan være hvad som helst, og håbet er, at samtalen qua de besjælede vine ender et beåndet sted. Eller syrer ud. Sidstnævnte er især Mads Brügger en ivrig fortaler for, når vi diskuterer indholdet.

Nå, der var åbenbart alligevel ikke styr på boblerne. Hen på eftermiddagen løber en mail ind fra radiodirektør Jørgen Ramskov: Kan jeg skaffe 60 flasker inden aften? Kolde! Det er en logistisk udfordring af de større, men til sidst lykkedes det at lokalisere det fornødne antal i en kølig kælder i et pakhus i Frihavnen. Jeg agerer vognmand, flaskerne når netop frem i tide, og det er således alene min fortjeneste, at Radio 24syv præcis ved midnat kan gå i luften ledsaget af rigtig champagne: Marguet Réserve Grand Cru. Man burde næsten have en pris.

1. november

Faktisk er jeg allerede nomineret til en pris. Den hedder noget så poetisk som FUJ-prisen og uddeles senere på måneden af Foreningen for Undersøgende Journalistik. Jeg er med i opløbet for afsløringerne i den lange Penkowa-sag.

»Den sag er jo bare en forsmået elskers hævn,« konstaterer en kollega over frokosten. For et par dage siden, har han været i DR-byen, og derude går der rygter blandt journalisterne om, at afsløringerne er pay back, fordi Milena til min store fortvivlelse har droppet mig.

5. november

Klokken 17 går historiens allerførste udgave af radioprogrammet Flaskens ånd i luften, og det virkelig tunge skyts er kørt i stilling: Gæsten er Jørgen Leth, og vinene er Echezeaux fra Domaine de la Romanée-Conti, Chateau d’Yquem fra Sauternes og ikke mindst den største af alle champagner: Krug. Vi sidder i karnappen ud mod Gl. Kongevej, samtalen går fantastisk, og den er mere end hjemme i forhold til programerklæringen. Det er lyden til gengæld ikke. Vi har trådløse mikrofoner på, og min viser sig efter optagelsen at være i stykker. I radioen lyder kun Leths stemme nær og vedkommende, mens min lyder, som om jeg taler fra en sky og ned i Glyptotekets store søjleflankerede festsal. Ret en flaskeånd!

9. november

I dag udløber fristen for aflevering af forslag til årets Cavling-pris. Nogle af mine kolleger har skrevet en lang indstilling og noterer til slut, at sagen »har givet anledning til både en artikel i verdens mest ansete videnskabelige tidsskrift, Nature, og gjort Milena Penkowa til hovednummeret i årets Cirkusrevy.« Der er indkommet i alt 63 forslag, fremgår det af Journalistforbundets hjemmeside ved midnatstid. Nu er det op til formanden, Kurt Strand, og de fire andre medlemmer af Cavling-komiteen.

11. november

I dag er det præcis et år siden, hun en torsdag formiddag sad på skødet af mig ved skrivebordet og læste med på den allerførste Penkowaartikel, som jeg netop havde afleveret til redaktøren. Hun lignede Marilyn Monroe og hed næsten det samme som en af de bedste de luxe-champagner: Cristal.

»Det ender sikkert med, at du får en Cavling,« sagde hun.

Jeg er stadig ikke helt klar over, hvorfor vi snublede. I hvert fald ikke over løven med det udstoppede hoved, som vi begejstrede hentede i Aarhus på vores første og eneste tur til Jylland sammen, lagde i entreen og hilste på hver gang, vi kom hjem. Måske var det bare den sædvanlige historie om en forelskelse, der varer tre måneder, og ikke bliver til mere. Eller også hørte hun rygter om en affære mellem hendes nye kæreste og en hjerneforsker.

17. november

»Bourgogne og Champagne er det eneste rigtig essentielle efter forplantningen,« mener den 35-årige vintjener Mads Højlund, der er kommet fra Stockholm for at deltage i en kommende udgave af radioprogrammet, som vi optager i dag. Mads er min ven, og i dagens anledning har jeg skaffet både Veuve Cliquots rosé-champagne i årgang 2002 og en flaske Krug Rosé. Han fortæller åbenhjertigt om moralske og økonomiske tømmermænd, når han indimellem har taget en weekend i Paris og drukket vin for op til 75.000 kroner, men hans begejstring er intakt, og i virkeligheden er det værste den rastløshed og tristesse, som følger i dagene efter, at man har været høj på virkelig stor vin. Og så er han i øvrigt blevet mere økonomisk fornuftig på det seneste, siger Mads i radioen, inden mikrofonerne slukkes.

Bagefter inviterer han på en middag på restaurant Formel B i dagens anledning. Han får en regning på 14.500 kroner, da vi skal gå.

18. november

Den årlige efterårsreception til ære for forfatterne på Forlaget Bianco, som jeg driver, efterfulgt af et bal for kolleger, venner og bekendte, deres ægtefæller, kærester, elskere, venner og hvem de ellers måtte have lyst til at medbringe. Der plejer at komme mellem 150 og 200.

19. november

Der kom flere end sidste år til festen i går aftes og nat, og ude i entreen er løven nu flankeret af 152 tomme champagneflasker – de Vallois – plus det løse. Jeg kendte ikke alle gæsterne, men spottede blandt andet nogle fra redaktionen på det sociale medie Kommunikationsforum. Det er en slags facebook for kommunikationsbranchen.

»Tak for en fantastisk aften. Et flor af unge piger og handsome men. Og intelligens,« skriver Mogens Rukov i en mail, som jeg bliver virkelig glad for. Det er da en hæderspris.

Jeg må droppe vinhandleren Jørgen Krüffs årlige og ekstravagante champagnesoirée, for det er også i aften, at FUJ-prisen skal uddeles ved en middag. Vi er fem nominerede i kategorien »Avis«, og inden afsløringen af, hvem der har vundet, skal alle de nominerede gå i gåsegang op forbi scenen, hvor en køn pige giver hver enkelt af os en flaske champagne. Jeg standser demonstrativt op et øjeblik for at se nærmere på etiketten, men jo! Det er en rigtig champagne, og den er tilmed kold. Tilbage ved mit bord lader jeg proppen springe straks og flasken gå rundt. Heldigt nok at jeg ikke venter, for det er ikke mig, der vinder, da prisen afsløres ti minutter senere.

»Skidt med det. Du får Cavling-prisen i stedet,« siger en tidligere Cavling-modtager, da vi bagefter står ude på terrassen og ryger.

10. december

Radio 24syv sender Flaskens ånd, og dagens gæst er den smukke sangerinde Kira Skov. Vi er enige om at give en kommerciel, portugisisk vin ved navn »Sexy« fingeren – jeg fik den som gave til efterårsballet – og åbner i stedet en flaske Bollinger fra Champagne. Så spørger jeg hende, om hun vil med mig ind i sengen, så vi kan ligge ned og tale afslappet om kompliceret kærlighed, kræft og orgasmens lille død i resten af udsendelsen. Det vil hun gerne. Good old Bolly!

14. december

Hen under aften offentliggøres det, hvilke fem ud af 63 indsendte forslag, som Kurt Strand og resten af komiteen har nomineret som kvalificerede til at modtage Cavlingprisen. Den uddeles lige efter nytår. Mit navn er ikke blandt de fem, og det er mine kolleger på Weekendavisen noget fortørnede over. Der er bred enighed om, at Leif Blædel burde tilbagelevere sin Cavling-pris i protest, hvis det altså ikke lige var, fordi han allerede returnerede den i 1982, da to journalister fra Ekstra Bladet fik prisen for en række tvivlsomme afsløringer om Jan Bonde Nielsen og B&W.

Men returneres skal der sgu! En kollega erklærer sig fluks rede til at aflevere prisen som Årets talent 1984 fra Søllerød Skakklub, og Ulrik Høy vil sende alle sin salig fars pokaler, som han vandt som mesterskytte i Skytteklubben 29. august i Silkeborg.

»Der var en hel endevæg derhjemme af pokaler i pletsølv, som skulle pudses en gang om måneden for ikke at blive gule,« siger han.

15. december

Den amerikanske journalist, forfatter og kommentator Christopher Hitchens dør. Vi kipper med hatten for en slagen kriger på trods af det idiotiske bon mot, han opfandt: »The four most over-rated things in life are champagne, lobster, anal sex and picnics.«

16. december

Holder Weekendavisens julefrokost hjemme hos mig, og det er heldigt, at der også er champagne på menuen, for knap er vi gået til bords, før Klaus Wivel som formand for Kurt Strand-komiteen rejser sig for at uddele en pris:

»Årets Kurt Strand-pris går til Kurt Strand,« afslører han straks, hvorefter han læser komiteens motivering op:

»Begrundelsen ligger lige for: Ingen er bedre til at være Kurt Strand end Kurt Strand. Det skyldes, at hele hans væsen er gennemsyret af, hvad vor førende medieekspert, Kurt Strand, har døbt ’kurtstrandheden’, med hvilket der menes, at i selve den måde, han er journalist på, er han Kurt Strand som ingen anden. Af den grund var prisen i år nem at give, for Kurt Strand er uden konkurrence den mest Kurt Strand-agtige journalist, vi overhovedet har på disse breddegrader. Komiteen er overbevist om, at i sammenligning med Kurt Strand vil alle andre Kurt Strande blegne.«

»Tillad mig på denne festdag at citere dagens prisvinder, der engang i søvne kom til at afsløre, hvad der er hans egentlige drivkraft, hans hemmelighed, hans inderste kerne. Han sagde, og jeg citerer: ’Jeg kan bare det der med at være Kurt Strand. Jeg er ikke bare Kurt, jeg er også Strand, hvad der er så centralt, hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger om at få Kurt Strand-prisen. Havde jeg heddet Strand-Kurt, var jeg aldrig blevet taget alvorligt, så havde konnotationerne ligesom været de stik modsatte af dem, jeg altid har haft i sinde at kæde sammen med mit navn, mit liv havde faktisk været et helt andet, så jeg priser mig lykkelig for, at jeg er Kurt Strand, og at seerne aldrig er i tvivl om, at er det Kurt Strand dér på skærmen, så er Kurt Strand på skærmen’. Citat slut.«

»Men han skal i særlig grad have prisen for sit arbejde i Cavling-prisens komité, hvor han med den der særlige kurt strandske lødighed, som kun Kurt Strand besidder, er gået ind i arbejdet med at udpege de nominerede, og her må vi med stolthed sige, at ingen anden end Kurt Strand kunne have truffet disse valg. Det er med stor stolthed og på hele Kurt Strand-komiteens vegne, at vi ønsker Kurt Strand tillykke med Kurt Strandprisen. «

Med prisen følger et trofæ. Det er en blå vase af glas fra Østerbro Idrætsforening anno 2005 med inskription. Desværre kan Kurt Strand ikke selv være til stede, og det synlige udtryk for hædersprisen modtages i stedet på hans vegne af Martin Krasnik – der på sin side viser sig selv at være formand for den komité, som uddeler Cavlingprisen Uden Bindestreg, også kaldet CUB-prisen og ikke at forveksle med Journalistforbundets Cavlingpris – den skrives som bekendt med bindestreg.

»Cavlingprisen 2011 går til Poul Pilgaard Johnsen. Men det var et svært valg, og det var et valg i hård konkurrence med et graverhold på 32 journalister, som havde lavet en uomgængelig artikelserie om Lilleby Kommune, der i årevis havde nægtet at udbetale børnepenge til en familie med en syvårig pige med vand i knæet,« siger Krasnik fra komiteen.

18. december

Til julegløgg hos Kjeld og Birgitta Hillingsø, og der er absolut dømt bal i den højborgerlige. Mange vil snakke om Penkowa, og to af de tilstedeværende har begge hørt, at jeg jo har haft en affære med Milena.

19. december

Mads Brügger er sur over, at jeg ikke er nomineret til Cavling-prisen Med Bindestreg. Han har oprettet pressionsgruppen Cavling til Poul Pilgaard på facebook. Derinde kører debatten livligt: »Var Poul ikke bare sur på Milena over, at hun havde afvist ham?,« skriver én kl. 14.00. »Det er også, hvad jeg har hørt,« skriver en anden kl. 14.05. »Hverken journalister eller forskere er objektive, når de vælger deres emner. For det meste afspejler deres emnevalg deres personlige brændpunkter. Hvis Pouls interesse startede som forsmåethed, er det jo hans faglighed, som har gjort sagen til andet end et bittert kærlighedskvad, « forsvarer en af mine facebook-venner mig.

Ih tak, det er næsten alt for meget. Rygterne florerer åbenbart i alle samfundslag og -grupper, og på trods af beslutningen om det modsatte ytrer jeg mig nu for første gang selv om sagen. En pressemeddelelse via Ritzaus Bureau er måske lige i overkanten, så det bliver en kommentar på facebook i stedet:

»Jeg kan faktuelt oplyse, at jeg aldrig har mødt Milena Penkowa og aldrig havde talt i telefon med hende, inden jeg begyndte min research. Beklager således at måtte aflive spekulationerne om det amourøse/forsmåede spor i sagen.«

20. december

Prisregnen vil ingen ende tage. I dag offentliggør Kommunikationsforum sin ifølge eget udsagn »uforskammede, uforudsigelige og udskældte liste over årets kommunikatører. Often imitated, never duplicated. Læs den før Pind, Plummer og Penkowa går amok.«

Årets Uretfærdighed uddeles for »den manglende Cavling-nominering til Poul »Champagnekongen « Pilgaard for artiklerne om Penkowa-sagen«. Og så kommer det:

»Skål P., og du burde også få en pris for din sidste champagnefest. Det var sjovt.«

Folk har altid så travlt med det gamle bon mot: Ordener hænger man på idioter. Men jeg indrømmer gerne her på falderebet til det nye år, at priser varmer. Jeg er glad for Cavlingprisen Uden Bindestreg, men – beklager, Hitchens – udnævnelsen som Champagnekonge er alt, hvad jeg kunne drømme om.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533