1.sektion uge 32 2012

Snydt. Medicinalfirmaet Lundbeck anede tilsyneladende allerede i 2004, at der var noget galt med hjerneforskerens resultater. Nu viser det sig, at patentet til et vidundermiddel, som firmaet dengang købte sig retten til, er baseret på Penkowas omstridte forsøg med tusindvis af ikke-eksisterende rotter.

Poul Pilgaard Johnsen

Patent på Penkowa

Det er ikke kun Københavns Uni­versitet, der har grund til at føle sig snydt af Milena Penkowa. Også det danske medicinalfirma Lundbeck har været i nærkontakt med hjerneforskeren og skyndt sig væk – uden at sige noget til nogen.

Ifølge en hidtil hemmeligholdt aftale sikrede Lundbeck sig i 2003 en forsknings- og forkøbsret til et potentielt lægemiddel baseret på et patent, som Milena Penkowa og hendes spanske samarbejdspartnere i Barcelona havde opnået samme år. Samarbejdet varede dog kun et år, før Lundbeck fik kolde fødder og i 2004 opsagde aftalen.

I dag står det klart, at patentet bl.a. er baseret på den efterhånden herostratisk berømte videnskabelige artikel i tidsskriftet Glia fra 2000, hvor Milena Penkowa angav at have anvendt mere end tusind rotter til de underliggende forsøg. Weekendavisen afslørede i februar sidste år, at Penkowa havde afleveret fabrikerede dokumenter til Københavns Universitet for at bevise eksistensen af de mange rotteforsøg, som et disputatsbedømmelsesudvalg havde sat spørgsmålstegn ved, og universitetet meldte herefter Penkowa til politiet for dokumentfalsk. Artiklen fra Glia er således den mest betændte i den efterhånden gigantiske uredelighedssag.

Ikke desto mindre er det netop denne artikel, der indgår som en del af grundlaget for patentet ved navn EP1439822. Det fremgår af oplysningerne i Det Europæiske Patentregister. Patentet drejer sig om opfindelsen af liposomer indeholdende stoffet metallothionein (MT). Liposomer er mikroskopiske hule kugler af fedtstoffer, og metallothionein er det stof, som Milena Penkowa fra begyndelsen satsede voldsomt på. Stoffet findes naturligt i kroppen og virker ifølge teorien beskyttende mod nedbrydning af hjerneceller. Penkowas forskning har derfor drejet sig om at påvise en eventuel effekt af metallothionein i højere doser end naturligt forekommende, og det var det, hun angivelig viste i de omdiskuterede rotteforsøg. Ifølge hende ville stoffet potentielt kunne virke mod mange forskellige degenerative sygdomme i hjernen såsom alzheimer, parkinson og sklerose. Med andre ord lidt af et vidundermiddel.

Næste skridt var herefter at finde en metode til at få stoffet gennem blod-hjerne-barrieren og ind i hjernecellerne, og her var liposomer måske en mulighed. Milena Penkowa og hendes faste samarbejdspartner på Det Frie Universitet i Barcelona, Juan Hidalgo, allierede sig med Pedro Gonzalez Enseñat fra firmaet Transtechnics i Barcelona, som er eksperter i at fremstille netop liposomer. Det er disse tre samt en af Hidalgos kolleger, der står opført i registeret som opfinderne bag patentet.

Patentets indehavere er institutionerne bag opfinderne, dvs. Universitat Autonoma de Barcelona, Københavns Universitet og Transtechnics. Det er derfor også disse institutioner, som Lundbeck i juni 2003 indgår en »research and option agreement« med. Lundbeck får mod betaling forkøbsret til patentet, og samtidig aftales det, at Penkowa og hendes spanske samarbejdspartnere skal fortsætte forsøgene på at udvikle et regulært lægemiddel baseret på de indledende resultater.

Ingen af de involverede har offentligt fortalt om denne samarbejdsaftale. Tværtimod var den ifølge Penkowa så hemmelig, at hun end ikke måtte fortælle om den til daværende dekan Ralf Hemmingsen, som – præcis i de samme uger, som aftalen med Lundbeck formelt blev underskrevet – var i gang med at opklare, hvor rotteforsøgene havde fundet sted, og om Penkowa eventuelt skulle indberettes til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

»Der er tale om, at dette store industrielle medicinalfirma vil investere meget store summer i projektet for at kunne udvikle et MT-farmakon. alt det arbejde, som er lavet inden for dette regi, og alle informationer, som er relateret til og ejet af dette industrielle medicinalfirma, vil jeg aldrig kunne udtale mig om eller give informationer fra. Hverken til UVVU eller andre. Det skyldes, at jeg har underskrevet en juridisk bindende kontrakt. (...) 'Prisen' for dette er bl.a. at alt heromkring skal holdes tophemmeligt. Ellers vil man blive voldsomt retsforfulgt og straffet, hvilket medicinalfirmaet er i sin gode ret til,« skrev hun i et brev til Hemmingsen i midten af juni.

Ifølge artiklen i Glia var rotteforsøgene udført i København, men over for Hemmingsen skiftede Penkowa flere gange forklaring og endte med at præsentere dekanen for dokumenter med logo og underskrifter fra et privat firma i Spanien. Dokumenterne skulle bevise, at de hemmelige forsøg var udført af dette firma, og den dokumenterede forklaring købte Hemmingsen. Først sidste år måtte han sande, at dokumenterne var falske.

»Lundbeck-aftalen har jeg ikke set før i dag. Jeg har altid haft den forestiling, at den hemmelige aftale med et industrielt firma var med et spansk firma,« siger Ralf Hemmingsen.

»Meget mærkeligt«

I Lundbeck bekræfter vicekoncerndirektør Peter Høngaard Andersen, at der var et samarbejde med Penkowa fra 2003 til 2004.

»Internt i firmaet havde vi kunnet reproducere nogle af hendes resultater, altså at metallothionein beskyttede hjernen mod skader, så det var interessant for os. Under samarbejdet kunne vi dog ikke reproducere alle de data, som kom fra hendes laboratorium,« siger Peter Høngaard Andersen. Ifølge ham stoppede Lundbeck samarbejdet, fordi firmaet konkluderede, at det ikke ville være muligt at levere så store doser metallothionein ind i menneskehjerner ved hjælp af liposomer, at det ville have nogen terapeutisk effekt. Ifølge en centralt placeret kilde i Lundbeck er dette dog ikke hele forklaringen på Lundbecks exit:

»Vi fik hurtigt kolde fødder. Resultaterne, som Penkowa kom og præsenterede, så mærkelige ud. Forskerne på Lundbeck kunne ikke få resultaterne til at passe og følte sig ikke trygge ved hende. De fik en fornemmelse af, at der var noget galt,« siger kilden til Weekendavisen. Denne opfattelse vil Peter Høngaard Andersen dog ikke tilslutte sig:

»Det mener jeg, er en efterrationalisering,« siger han, og svarer i samme åndedrag på spørgsmålet, om Penkowa kunne være bremset allerede dengang, i 2004, hvis Lundbeck var gået videre med sine bange anelser til Københavns Universitet:

»Jeg mener ikke, at vi havde en fornemmelse af, at der var noget galt. Det er ikke så usædvanligt, at man ikke kan reproducere data. Det kan f.eks. være, fordi der er små forskelle i udførelsen af forsøgene. Og da vi altså samtidig nåede frem til, at det aldrig ville komme til at fungere med liposomerne, gjorde vi ikke mere ved det.«

Milena Penkowa ønsker ikke at kommentere sagen, men det gør Pedro Gonzalez Enseñat fra firmaet Transtechnics:

»Lundbeck var meget venlige over for mig. Det var gode mennesker. Milena derimod var en speciel kvinde. Det hele er meget mærkeligt, og nu foretrækker jeg at prøve at glemme ubehagelige ting i mit liv,« siger Enseñat, der fortsat arbejder med liposomer, men altså uden indhold af metallothionein.

Selve patentet er i øvrigt nu udløbet, idet der i flere år ikke er blevet betalt til patentmyndighederne for opretholdelsen af det. Det står således enhver frit for at genoptage forsøgene på at skabe et lægemiddel ud af det forjættende stof. Ifølge den østrigske professor Hans Lassmann var det måske ikke nogen dårlig ide. Som formand for et internationalt ekspertpanel præsenterede han i denne uge officielt resultatet af Penkowa-undersøgelsen, som lyder på begrundet mistanke om snyd i 15 videnskabelige artikler ud over de tre, der allerede behandles af henholdsvis politiet og UVVU. De 15 artikler sendes nu videre til UVVU, og da flere af dem indgår i enten Penkowas ph.d.-afhandling eller i hendes godkendte doktordisputats, står hun til snart at miste både ph.d.- og doktorgraden. På pressemødet sagde Lassmann, at Penkowas forskning i udgangspunktet var interessant – indtil hun begyndte at snyde:

»Hendes grundopdagelse er sådan set interessant, og metallothionein ville stadig være et interessant forskningsfelt.«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533