uge 08 2011

Venner. Helge Sander forsøgte sidste år at få Københavns Universitet til at ophæve suspenderingen af Milena Penkowa. Nu viser det sig, at hjerneforskeren selv året forinden havde planer om at udnytte sine gode forbindelser til den daværende videnskabsminister for at fremme sin karriere på universitetet.

Poul Pilgaard Johnsen

Parløb

Tidligere videnskabsminister Helge Sander henvendte sig sidste år tre gange direkte til Københavns Universitets øverste ledelse for at diskutere den bedrageri-mistænkte hjerneforsker Milena Penkowas ansættelsesforhold. Sander gav over for rektor Ralf Hemmingsen og dekan Ulla Wewer udtryk for, at han mente, Penkowa blev urimeligt behandlet. Henvendelserne skete, efter at Helge Sander var holdt op som videnskabsminister.

Ifølge interne notater, som Københavns Universitet torsdag gav aktindsigt i, mødte Helge Sander den 26. oktober 2010 dekan Ulla Wewer, efter at de begge havde deltaget i et arrangement om globalisering. Milena Penkowa var tidligere, i foråret, blevet suspenderet fra sin stilling som professor på grund af en sag, som af juridiske årsager ikke må omtales offentligt. I et notat, som Ulla Wewer efterfølgende sendte til rektor hedder det: »Vi hilste på hinanden. Snart skiftede HS emne og fortsatte let udskældende, at vi opførte os helt forfærdeligt og slog på en, der lå ned.

Den tonalitet, som de sidste papirer var skrevet i, var helt uacceptabel, om jeg ikke havde set det, og jeg måtte jo vide, at jeg var ansvarlig for det hele. Jeg svarede, at jeg havde sendt ud for at bede om hendes kommentar, det var nødvendigt.

Hvis der var noget, han var utilfreds med, måtte han henvende sig til rektor. Han svarede, at det havde han gjort tidligere.« Dette bekræftes af et andet notat skrevet af rektor selv, hvori det hedder: »Helge Sander ringede mig op en søndag eftermiddag i sommeren 2010. Jeg opfattede hans opkald som meget personligt og privat og havde ikke den tanke at gøre noget tjenstligt i den forbindelse. Jeg havde kendt Sander i mange år som minister, hvad han jo ikke længere var. Han nævnte, at han var forundret over at MP var suspenderet, og at sagen slet ikke kunne holde til det. (...) Jeg forstod på Sander, at han muligvis ville drøfte formaliteterne vedr. suspensionen med justitsministeren.« Det fremgår af papirerne, at Helge Sander allerede den 17. juni havde ringet til dekan Ulla Wewer og også ved den lejlighed sagt, at han ville tale med »ministeren og Justitsministeriet« om sagen.

Helge Sander bekræfter, at han har drøftet Milena Penkowa med universitetets øverste ledelse: »Samtalerne havde ikke andet formål end nysgerrighed.

Jeg kendte jo Milena Penkowa og havde på dette tidspunkt ikke hørt om sagerne mod hende, så det var nyt og overraskende for mig,« siger han.

Sander tilføjer, at drøftelsen med rektor om Milena Penkowa fandt sted i forlængelse af en samtale om den tidligere ministers tilstundende fødselsdag, hvor Ralf Hemmingsen havde lovet at holde tale. I sit notat, som er skrevet som en orientering den 11. februar i år til Københavns Universitets bestyrelsesformand, Nils Strandberg, skriver rektor da også: »Jeg skal understrege, at jeg ikke opfattede samtalen som truende på nogen måde, snarere som en bekymret bekendt af MP, som gerne ville forstå, hvad der var sket.« Trods den afvæbnende bemærkning i notatet valgte Ralf Hemmingsen i går et noget skarpere ordvalg, da han kommenterede sagen over for dagbladet B. T.: »Jeg var ganske overrasket og forundret over, at Helge Sander en weekend ringer til mig personligt om en personsag. Det, som faktisk irritererer mig og forundrer mig mest, er, at han efterfølgende hele to gange siden kontakter en af mine nøglemedarbejdere om suspenderingen. Det finder jeg endog meget mærkeligt.« Helge Sanders tilsyneladende forsøg på at hjælpe sin erklærede veninde Milena Penkowa er ingen engangsforeteelse, og der tegner sig efterhånden billedet af en slags parløb imellem de to. I forvejen har Sander ikke villet afvise, at det var Penkowa, der i virkeligheden stod bag 30 groft anklagende og injurierende spørgsmål, han i sin egenskab af videnskabsminister i 2009 sendte som sine egne til Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme.

Rådet havde afvist alle Penkowas ansøgninger om penge i ni år.

»Mødes med Helge«

Af en mail fra Milena Penkowa, som Weekendavisen i denne uge er kommet i besiddelse af, til hendes nærmeste chef, institutleder Albert Gjedde, fremgår det, at hjerneforskeren i hvert fald selv havde planer om at prøve at fremme sin karriere på universitetet ved hjælp af sine gode forbindelser til videnskabsministeren.

Mailen er fra august 2009, hvor Penkowa ikke lagde skjul på, at hun meget stærkt ønskede at skifte sin lektorstilling ud med et professorat, og i mailen til Albert Gjedde skriver hun: »Jeg har godt nyt, idet jeg ( lidt overraskende) er kommet med i Helge Sanders stamcellegruppe, som skal mødes 17. sept. på Chr. borg til diskussion af DKs stamcelleforskning og mulige programmer, herunder inkl satsninger mm (...) Især i den forbindelse skal jeg om en uge mødes med Helge, og jeg vil så i dén anledning, og hermed er du adspurgt, bede dig om lov til at drøfte min ansættelsesmæssige situation med ham (...) Jeg hører gerne din kommentar hertil...« Sander og Penkowa havde lært hinanden at kende allerede i foråret 2008, og læst med mistænksomme briller kunne formuleringen i mailen til hendes institutleder meget vel oversættes til noget i retning af: »Giv mig nu et professorat, ellers sladrer jeg til Helge.« Ifølge eget udsagn valgte Albert Gjedde dog at læse den lidt usædvanlige henvendelse med de venlige briller på: »Jeg opfattede det som, at hun gerne og glad ville kunne sige til ministeren, at der nu var udsigt til forfremmelse.« - Havde hun haft behov for at spørge dig om lov til at drøfte sin ansættelsesmæssige situation? »Nej, det kunne jeg ikke se, at jeg havde nogen adkomst til at blande mig i, og jeg tror heller ikke, at jeg svarede hende.« Men faktisk blev Milena Penkowa to måneder senere ansat i et et-årigt professorat af netop Albert Gjedde. Institutlederen afviser dog bestemt, at opfyldelsen af hendes ønske om at blive professor, havde nogen som helst sammenhæng med mailen og hendes gode kontakter til ministeren: »Hun stod til at kunne få et professorat på et helt andet institut, og det syntes jeg ikke gav mening, når hun nu er hjerneforsker. Hensigten med ansættelsen var derfor at få tid til at lave et opslag til et fem-årigt professorat, som hun så kunne søge, hvis hun havde lyst. Milena Penkowa var jo en anerkendt forsker, og dengang anede vi intet om de belastende sager.«.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533