1.sektion uge 24 2013

Penkowa. Politiet ville ikke, men UVVU vil gerne: Nu venter dommens dag for den mest omtalte videnskabelige artikel.

Poul Pilgaard Johnsen

Mus på loftet

Selv om politiet for en måned siden afviste at rejse tiltale mod Milena Penkowa for dokumentfalsk i forbindelse med den mest omtalte videnskabelige artikel i hele Penkowa-sagen – den med de mange hundrede rotteforsøg – bliver artiklen nu alligevel undersøgt for fusk af en offentlig myndighed. Umiddelbart efter politiets afvisning på grund af forældelse indsendte Penkowas tidligere professorkollega Elisabeth Bock nemlig en klage over artiklen til Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed (UVVU), og her har man besluttet at behandle klagen, selv om Københavns Universitet forleden ankede politiets afgørelse til rigsadvokaten, og sagen således ikke formelt er afgjort endnu.

Den meget omtalte artikel i tidsskriftet GLIA i 2000 er ironisk nok den eneste, der hidtil ikke er blevet undersøgt, for da et internationalt ekspertpanel fik til opgave at gennemgå hele Penkowas videnskabelige produktion blev netop denne artikel undtaget med henvisning til, at den indgik i universite- tets politianmeldelse af Penkowa for dokument-falsk og bedrageri. Af samme årsag er den heller aldrig blevet sendt til UVVU før nu, men ifølge fuldmægtig i UVVUs sekretariat Mathias Willumsen forhindrer politianmeldelse ikke, at myndigheden undersøger et videnskabeligt arbejde for uredelighed, ligesom der heller ikke er nogen forældelsesfrist i UVVU for indklagede artikler.

Elisabeth Bock har ellers i sin klage over falsifikation eller fabrikation af data i GLIA-artiklen udtrykkelig gjort opmærksom på, at hendes klage ikke angår den del af artiklen, der angivelig baserer sig på forsøg med op imod tusind rotter, og som er blevet undersøgt af politiet, men derimod over en anden del af artiklen. Denne del vedrører i virkeligheden artiklens hovedbudskab gående ud på at stoffet metallothionein hæmmer udviklingen af sygdom hos rotter, der eksperimentelt er blevet påført sygdommen sklerose.

Artiklen i GLIA indgik i Penkowas første disputats, og da disputatsbedømmerne i 2003 vendte tommelfingeren nedad, var det ikke kun på grund af den første del af artiklen, men også fordi de ikke kunne finde dokumentation for forsøgene, der vedrørte anden del.

Elisabeth Bock henviser i sin klage til, at Penkowas daværende samarbejdspartner og medforfatter Juan Hidalgo fra Barcelona har udleveret en kopi af de forsøgsresultater, som han modtog fra Penkowas laboratorium, og som danner baggrund for anden del af artiklen. Ifølge en analyse foretaget af professor Albert Gjedde viser disse bilag, at der må have indgået mindst 312 dyr i de pågældende forsøg. Dette er dog mindst 212 flere dyr end Penkowa overhovedet har fået udleveret fra Panum Instituttets dyrestald, for herfra fik hun ifølge opgørelser maksimalt 100 dyr.

Allermest forbløffende i bilagene er det dog, at dyrene angives at være mus, hvorimod de i GLIA-artiklen angives at være rotter. Elisabeth Bock har været i kontakt med Juan Hidalgo, som i en mail fortæller, at dette angiveligt var en fejl fra Penkowas laborants side. Han var nemlig selv overbevist om, at forsøgene var udført på rotter og ikke mus. Af en god grund: I mus kan man nemlig slet ikke fremkalde det sygdomsforløb, som eksperimentet beskriver. Det kan man kun i rotter.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533