1.sektion uge 47 2010

Penkowa-sagen 2. Først blev der rejst tvivl om lødigheden af eliteforskeren Milena Penkowas videnskabelige resultater. Nu mistænkes hun også for økonomisk uredelighed. Københavns Universitet kan blive erstatningsansvarlig, og søgelyset retter sig i stigende grad mod rektor Ralf Hemmingsen.

Poul Pilgaard Johnsen

Mistænkt for million-misbrug

Hjerneforskeren Milena Penkowa mistænkes for at have misbrugt mellem to og tre millioner kroner af en forskningsbevilling til private formål såsom advokatregninger, tøj, rejser og middage.

Weekendavisen afslørede for to uger siden, at Milena Penkowa i en hidtil hemmeligholdt intern sag på Københavns Universitet i forvejen er under mistanke for videnskabelig uredelighed og for i værste fald at have fusket med sine forskningsresultater. Nu rejses der også tvivl om den økonomiske redelighed hos den unge forskerkomet, der sidste år i en alder af 36 modtog Videnskabsministeriets højt estimerede EliteForsk-pris som et forbillede for andre og yngre forskere. Med den nye drejning i sagen kan Penkowa-affæren vise sig at ende som en hidtil uset skandale i nyere dansk forskningshistorie.

Millionerne, som professor Milena Penkowa mistænkes for at have brugt til formål, der er forskningen uvedkommende, stammer fra den private IMK Almene fond. Ifølge Weekendavisens oplysninger har fonden - efter at Milena Penkowa af anden årsag blev midlertidigt suspenderet fra sit professorat i marts i år - modtaget et regnskab fra Københavns Universitet, som ved nærmere gennemgang rejste en mistanke i fonden om økonomiske uregelmæssigheder. Med fondens bevillinger følger et budget, hvoraf det fremgår, hvad pengene kan anvendes til, men ifølge regnskabet var der efter fondens opfattelse refunderet store beløb, som var forskningen uvedkommende. IMK Almene Fond gjorde herefter indsigelse over for universitetet og har bedt om at få en endelig afrapportering om anvendelsen af deres bevilling både for så vidt angår det forskningsmæssige udbytte og den konkrete anvendelse af pengene. Fondens formand, advokat Erhardt Gram, ønsker ikke at udtale sig om sagen i detaljer, men siger dog:

»Vi vil gerne have svar på to spørgsmål: Er det seriøs forskning? Er pengene brugt rigtigt? Hvis begge dele indeholder fusk, er det selvfølgelig meget alvorligt.«

På Københavns Universitet vil institutleder, professor Albert Gjedde, hverken be- eller afkræfte, om der nu også findes en økonomisk sag mod Milena Penkowa.

»Jeg kan ikke oplyse andet end, at der i forbindelse med den sædvanlige gennemgang af alle instituttets konti selvfølgelig også sker en gennemgang af den bevilling, du taler om,« siger han.

Den største bevilling

»Follow the money«, lyder et godt gammelt råd til journalister, der vil optrevle en sag, og det er det, der bringer os på sporet. Bemærkelsesværdigt nok har Milena Penkowa nemlig ikke i de seneste mange år modtaget støtte fra det ellers oplagte offentlige støtteorgan, Det Frie Forskningsråd - Sundhed og Sygdom, som netop støtter grundforskning af den karakter, som Milena Penkowa satser på. I stedet leder sporet os i retning af den private IMK Almene Fond.

Fonden er opkaldt efter millionæren Ib Mogens Kristiansen og siges at råde over op imod 150 millioner kroner, der ifølge fundatsen uddeles som »støtte til sygdomsbehandling og sygdomsbekæmpelse og således at bekæmpelse af kræftsygdomme og hjernesygdomme tilgodeses i særligt omfang efter bestyrelsens nærmere skøn.«

I 2005 besluttede IMK Almene Fonds bestyrelse at donere 5.650.000 kroner til Milena Penkowas forskning i hjernesygdomme, og ifølge aviserne var det den hidtil største enkeltbevilling, som en forsker fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet nogensinde havde modtaget fra en privat fond. Milena Penkowa var på dette tidspunkt allerede blevet hædret med Lundbeckfondens talentpris, Quentinfondens hæderslegat og ESN/ISN 2005 Young Scientist Lectureship Award, som er en international pris, der gives til yngre hjerneforskere.

IMK Almene Fond, der ikke kan søges, men som selv finder de forskere, man ønsker at støtte, fik ifølge formanden, Erhardt Gram, allerede kontakt til Penkowa i 2004, men først fra 2006 begyndte udbetalingerne.

»Vi ville først have hendes disputats på plads, så vi var sikre på, at hendes forskning var lødig,« siger han.

Forhistorien er, at den første doktordisputats, som Milena Penkowa indleverede, i 2002 blev underkendt af et bedømmelsesudvalg, som var usikre på hendes forskningsmæssige resultater. Efterfølgende besluttede den daværende dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, nuværende rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen imidlertid højst usædvanligt at indkalde to udenlandske eksperter, en svensker og en nordmand, til at bedømme bedømmernes arbejde. Resultatet blev en desavouering af bedømmelsesudvalget og dermed reelt en oprejsning for Penkowa, som senere blev doktor på en ny disputats.

Så var vejen banet for en usædvanlig karriere i dansk forskning - og for den hidtil største private fondsbevilling. I dag er begejstringen for Penkowa hørligt mindre hos fondens formand:

»Ingen af os er videnskabsmænd, og hvis det er sandt, hvad der nu er kommet frem, er selv anerkendte forskere jo formentlig blevet taget ved næsen,« siger Erhardt Gram.

Storforbruger af advokater

Selv var Milena Penkowa til gengæld overmåde begejstret, da hun i 2005 havde fået den rekordstore donation. Til Politiken udtalte hun:

»Bevillingen giver forskningen syvmilestøvler på. Med denne bevilling kan jeg købe det mest avancerede udstyr og ansætte de forskere, som kan bringe forskningen videre. Mit mål er at finde de stoffer, der kan behandle de sygdomme, som opstår i hjernen. Det kræver, at vi først kender de stoffer, der forårsager sygdommene - ellers leder vi i blinde. Jo bedre udstyr - jo hurtigere resultater.«

I et andet interview, i dagbladet Information, fortalte Milena Penkowa senere om den konkurrence og de krige inden for dansk lægevidenskab, som hun selv mente at blive udsat for:

»Da en ældre kollega i starten af min forskerkarriere gav mig det råd, at jeg skulle få en advokat, tænkte jeg, at det var langt ude. Men det skulle vise sig, at jeg skulle blive storforbruger af københavnske advokater.«

At advokatregningerne skulle refunderes af de godt 5,6 millioner kroner fra IMK Almene Fond var dog ikke lige fondsbestyrelsens hensigt med bevillingen, og Erhardt Gram lader forstå, at Københavns Universitet i sidste ende kan blive erstatningsansvarlig.

»Vi vil så kræve pengene tilbage fra Panum Instituttet, for det er dem, der har stået for udbetalingen til Milena Penkowa. Vi har bevilget støtte til en række forskningsforsøg med hjerneceller, og instituttet skulle selvfølgelig sikre sig, at pengene gik til disse projekter,« siger fondsformanden.

Til gengæld har Milena Penkowa næppe gjort sig skyldig i noget kriminelt i straffelovens forstand.

»Et eventuelt misbrug af fondsstøtte er ifølge dansk ret kun strafbart, hvis det kan bevises, at ansøgeren på ansøgnings- eller udbetalingstidspunktet havde planlagt at bruge pengene til noget andet end til det ansøgte og bevilgede,« siger ekspert i strafferet, professor Vagn Greve fra Copenhagen Business School. Havde der derimod været tale om en bevilling af offentlige midler, ville misbruget i givet fald ifølge straffeloven være kriminelt. I privat regi er det i stedet et spørgsmål om erstatning.

Kort før redaktionens slutning forlød det, at samtlige 350 medarbejdere på Københavns Universitets Institut for Neurovidenskab og Farmakologi fredag morgen er indkaldt til en »medarbejderorientering«. En kilde med kendskab til sagen siger torsdag formiddag til Weekendavisen, at medarbejderne på mødet sandsynligvis vil blive orienteret om, at Milena Penkowa med øjeblikkelig virkning er blevet fyret og bortvist fra universitetet.

Rektors rolle

Mens Penkowa-sagen således nu synes at udvikle sig fra dag til dag, rettes søgelyset i stigende grad mod rektor Ralf Hemmingsens rolle i sagen, selvom han i givet fald nu måtte have godkendt afskedigelsen af Milena Penkowa. Det var nemlig ham, der for otte år siden som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet besluttede at nedsætte et udvalg til bedømmelse af Penkowas disputatsbedømmere, og mens det ikke er helt ualmindeligt i den danske universitetsverden, at en disputats bliver afvist, er det i højeste grad usædvanligt, at disputatsudvalget efterfølgende bliver genstand for en undersøgelse. Ingen, som Weekendavisen har talt med, kender fortilfælde. Det var også Ralf Hemmingsen, som formelt godkendte indstillingen til Forskningsministeriet af Milena Penkowa som modtager af prisen som eliteforsker, selv om han var bekendt med den tvivl, der af kolleger flere gange var rejst om lødigheden af hendes forskning.

Da disputatsudvalget afviste hendes disputats, var det bl.a., fordi de undrede sig over, at der som angivet af Penkowa i hendes publicerede videnskabelige arbejder skulle være udført forsøg på op imod 1.000 rotter. Eksperterne fandt det om ikke umuligt så temmelig usandsynligt med så mange forsøgsdyr under de beskrevne omstændigheder. Penkowas samarbejdspartner i det omtalte forsøg var den spanske forsker Juan Hidalgo fra universitetet i Barcelona, og det viser sig nu, at universitetets daværende ledelse også fra anden side blev gjort opmærksom på eventuelle videnskabelige uregelmæssigheder.

Professor ved Odense Universitetshospital Jens Zimmer Rasmussen oplyser således over for Weekendavisen, at han på daværende tidspunkt henvendte sig til Københavns Universitet med en meddelelse, som gik videre til daværende dekan Ralf Hemmingsen:

»Jeg var til en konference i Prag og mødte en forsker fra Barcelona, som var kollega til Juan Hidalgo. Han fortalte, at Hidalgo var helt ude af sig selv, fordi han ikke kunne genkende de resultater, som Milena Penkowa havde publiceret. Jeg kendte dengang dårligt nok til eksistensen af Milena Penkowa, men overvejede, hvad jeg skulle gøre med denne oplysning, og orienterede efterfølgende Københavns Universitet om den. Efterfølgende blev jeg ringet op af Ralf Hemmingsen og modtog også et af ham skrevet referat af samtalen. Jeg fik besked om, at jeg ikke skulle foretage mig videre, og det har jeg heller ikke gjort,« siger Jens Zimmer Rasmussen.

Også Juan Hidalgo blev på dette tidspunkt kontaktet af Ralf Hemmingsen:

»Jeg var selv forbløffet over det store antal rotter, som var anvendt i forsøget, men min opgave var det teoretiske, og jeg havde ikke noget at gøre med de konkrete forsøg. På et tidspunkt blev jeg kontaktet af den daværende dekan, som ville vide, om forsøgene var udført i København eller Barcelona, og det svarede jeg ham på,« siger Juan Hidalgo.

En kilde i forskningsverdenen siger til Weekendavisen, at der i øjeblikket er bestræbelser i gang for at lave en underskriftindsamling med krav til Københavns Universitets bestyrelse om, at Ralf Hemmingsens rolle skal undersøges.

»Vi havde en lille skandale i 2003. Nu har vi en kæmpeskandale. Den havde man undgået, hvis man havde undersøgt tingene ordentligt dengang,« siger vedkommende. Selv vil Ralf Hemmingsen ikke udtale sig til Weekendavisen om Milena Penkowa med den begrundelse, at der er tale om en personsag.

»Jeg beskæftiger mig, når det gælder universitetets forhold, udelukkende med den saglige forvaltning og har ingen personlige kommentarer. Antydes der et personligt engagement fra min side i denne sag, må jeg blot sige, at jeg gennem tiden og hele den årrække, der henvises til, har forvaltet sagen udelukkende sagligt,« siger han.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533