1.sektion uge 16 2012

Hjerneforskere. Et internationalt ekspertpanel kom i sidste uge til København for at kigge i mikroskop og gennemgå Milena Penkowas videnskabelige dokumentation og vævsprøver – også dem, der tilsyneladende var blevet overset.

Poul Pilgaard Johnsen

Kummefryseren

Ugens kapitel i den tilsyneladende uendelige saga om den svindelanklagede hjerneforsker Milena Penkowa bærer overskriften Kummefryseren. Tirsdag kunne Universitetsavisen fortælle, at Københavns Universitet i slutningen af marts havde fundet en 400 liters kummefryser tilhørende Milena Penkowa og indeholdende en række blod- og måske vævsprøver, og det blev hurtig en halvstor historie i både elektroniske og trykte medier.

Ifølge universitetet skulle et eksternt firma ellers for længst have registreret og katalogiseret alle Penkowas materialer og data, som efterfølgende er blevet anbragt i nogle til lejligheden indrettede og aflåste lokaler i kælderen på Panum. Sikringen er sket med henblik på de undersøgelser af Milena Penkowa, som både politiet, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) og et uafhængigt, internationalt ekspertpanel i øjeblikket er i gang med.

Opdagelsen af fryseren i en afdeling, som ikke havde direkte tilknytning til Penkowas laboratorium, kunne tyde på, at sikringen alligevel ikke var komplet, og hovedpersonen selv var da heller ikke sen til at udmale konsekvenserne af den sent fundne kummefryser:

»Fryseren indeholder prøver af væv, der dokumenterer, at jeg har foretaget de forsøg, som jeg siger, jeg har, så den er af afgørende betydning for min sag. Eftersom ekspertpanelet er fuldstændig afhængig af materialet, det får udleveret af KU i sit arbejde, kan jeg kun kalde det skandaløst og katastrofalt, at den først dukker op nu,« udtalte Milena Penkowa til Universitetsavisen og tilføjede, at hun efterhånden har mistet troen på, at hun vil få en uvildig og retfærdig vurdering af sin sag.

Men så god er historien næppe, for ekspertpanelet, der gennemgår alle Penkowas videnskabelige publikationer, har faktisk gennemgået den meget omtalte kummefryser, oplyser panelets sekretær, civilingeniør Pia Jørnø, til Weekendavisen:

»Vi blev orienteret om fundet i begyndelsen af april, og da panelet mødtes i København fra 11. til 13. april, var det naturligt også at kigge på fryseren, som var blevet flyttet til de lokaler, hvor de øvrige materialer opbevares,« siger Pia Jørnø.

Milena Penkowa har trods flere henvendelser på både mail og telefon ikke ønsket at kommentere sagen.

Penkowa mødte selv op

Det uafhængige ekspertpanel blev nedsat for knap et år siden med den opgave at gennemgå dokumentationen for alle Penkowas forsøg og eksperimenter med undtagelse af de videnskabelige artikler, som allerede undersøges af UVVU eller politiet. Formålet er at afklare, om flere artikler skal trækkes tilbage på grund af uredelighed.

Panelet er etableret efter rådgivning fra Det Frie Forskningsråd og består af professorerne Margaret M. Esiri fra universitetet i Oxford, Christine D. Dijkstra fra universitetet i Amsterdam, Hartmut Wekerle fra Max Planck Instituttet i München, Anders Blomqvist fra Linköping Universitet og, som formand, Hans Lassmann fra Det Medicinske Universitet i Wien. Herudover er tilknyttet et sekretariat, hvor professor emeritus Lars Terenius fra Karolinska Instituttet i Stockholm fungerer som sundhedsfaglig ekspert og Pia Jørnø som sekretariatsleder.

Indledningsvist sendte sekretariatet spørgeskemaer ud til alle de forskere, som har bidraget til Milena Penkowas videnskabelige artikler for at afklare, hvad de pågældende selv havde bidraget med til artikler, og hvad Penkowa havde bidraget med. Formålet var at identificere den forskning, som den danske professor har gennemført for derefter at koncentrere sig om denne.

Ifølge Pia Jørnø er svarprocenten meget høj. 78 procent af de forskere, som det er lykkedes panelet at få kontakt med, har redegjort for deres andel af forskningen, og set i forhold til det totale antal af medforfattere på samtlige af Penkowas artikler er procenten 59.

»Panelet har gennemgået samtlige videnskabelige artikler, analyseret og studeret dem grundigt og fundet frem til nogle, som man har udvalgt til nærmere undersøgelse. Herefter har sekretariatet søgt efter dokumentation, både skriftlig og i form af vævsprøver, for den forskning, der er beskrevet i de udvalgte artikler. Vi har benyttet os af flere forskellige kilder, og nogle af medforfatterne har vi kommunikeret yderligere med og indhentet oplysninger fra, som ligger ud over spørgeskemaerne,« fortæller Pia Jørnø.

Hun oplyser, at også Milena Penkowa selv har udfyldt skemaerne, og at Penkowa sammen med sin advokat mødte op og gav informationer, da panelet var samlet i København fra 11. til 13. april.

I løbet af de tre dage kiggede panelet også i mikroskoper og studerede vævsprøver, hjernesnit og snit af andre organer i et laboratorium, som var indrettet specielt til formålet på Panum.

Ifølge Pia Jørnø er det planen, at Penkowa vil få tilsendt panelets rapportudkast i midten af juni med en frist på en måned til at kommentere den, og Københavns Universitet modtager den endelige rapport i slutningen af juli.

Spansk efterforskning

Heller ikke de to andre igangværende undersøgelser vedrørende Penkowa forventes afsluttet inden sommerferien. Hos Københavns Politi oplyser anklager Susanne Bitsch, at hun stadig venter på svar fra de spanske myndigheder, som hun har bedt om at efterforske dele af den sigtelse for dokumentfalsk, som er rejst mod den danske hjerneforsker.

»Ifølge reglerne må vi ikke selv foretage afhøringer af statsborgere i andre lande. De skal foretages af landets egne myndigheder, og vi har derfor sendt en såkaldt retsanmodning til Spanien. Jeg tror, vi skal over på den anden side af sommerferien, før vi hører noget, og derefter skal jeg beslutte, om der er grundlag for at rejse tiltale,« oplyser Susanne Bitsch og tilføjer, at sagen for så vidt er færdigefterforsket i Danmark.

Milena Penkowa blev meldt til politiet for dokumentfalsk af Københavns Universitet, efter at det blev afsløret, at hun i 2003 måtte have forfalsket en række papirer, der skulle bevise eksistensen af en række omdiskuterede rotteforsøg, som hun angivelig havde fået udført i 1999, og som indgik i hendes doktordisputats. Penkowa sandsynliggjorde over for daværende dekan, nuværende rektor Ralf Hemmingsen via logbøger, kontrakt med et privat laboratorium i Barcelona og kopi af telefaxer med det spanske laboratorium, at forsøgene havde fundet sted.

Men i februar sidste år kunne Weekendavisen dokumentere, at det omtalte firma og dets logo ikke eksisterede før 2001, at Penkowa derfor måtte have forfalsket dokumenter og tilbagedateret dem, og at hun i øvrigt ved samme lejlighed løj sin mor og søster døde ved et trafikuheld som forklaring på den lange tid, hun skulle bruge på at svare på kritikken af hendes doktordisputats.

Indtil videre er der også rejst konkrete mistanker om uredelighed i Milena Penkowas forskning i forbindelse med tre andre videnskabelige artikler. De behandles af UVVU, og ifølge kontorchef Charlotte Elverdam fra Styrelsen for Forskning og Innovation kan der forventes en afgørelse i løbet af nogle måneder.

Hun oplyser, at UVVU »på grund af sagens usædvanlige karakter undtagelsesvist vil udsende en pressemeddelelse om afgørelserne og sandsynligvis også offentliggøre dem på nettet i anonymiseret form«.

En af sagerne er anmeldt af rektor helt tilbage i november 2010, efter at to studerende havde fortalt, at de ikke kunne genkende deres resultater, som Milena Penkowa havde tænkt sig at publicere i et tidsskrift, mens en anden er indberettet af Penkowas tidligere samarbejdspartner, professor Bente Klarlund Pedersen, efter mistanke om genbrug af videnskabelige billeder i forskellige artikler.

Og endelig har Penkowas daværende institutleder, professor Albert Gjedde, anmeldt en artikel, som baserer sig på forsøg med mere end 25 af en særlig slags gensplejsede mus, selvom Milena Penkowa ifølge universitetets opgørelse kun havde haft fem af disse mus til sin rådighed.

Netop Albert Gjedde har Milena Penkowa under flere interviews udnævnt til sin onde ånd og som »manden bag« den hetz, som hun påstår sig udsat for. Det må have været en torn i øjet på den detroniserede hjerneforsker, at netop i selv samme uge, hvor hun tilsyneladende øjnede lidt medvind i form af en overset kummefryser, meddelte uddannelsesminister Morten Østergaard, at Albert Gjedde er modtageren af årets forskningskommunikationspris for sin særlige evne til at formidle.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533