1.sektion uge 03 2011

Milena Penkowa-sagen. Den tredje klage over uredelighed hos hjerneforskeren er på vej, men rektor Ralf Hemmingsen klarer indtil videre frisag.

Poul Pilgaard Johnsen

Fryselæsioner

Rektor Ralf Hemmingsen får fortsat fuld opbakning fra Københavns Universitets bestyrelse i spørgsmålet om sin håndtering af sagen om Milena Penkowa. Hjerneforskeren blev før jul presset til at sige sin stilling som professor op efter anklager om både videnskabelig og økonomisk uredelighed, men 58 fremtrædende danske forskere skrev efterfølgende under på en henvendelse til universitetets bestyrelse med krav om en uvildig undersøgelse, herunder af rektors rolle i sagen. I forvejen er Milena Penkowa indklaget for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, hvor flere sager i øjeblikket behandles.

Bestyrelsens formand, Nils Strandberg Pedersen, afviste kravet få timer efter at have modtaget underskrifterne, og efter et bestyrelsesmøde onsdag i denne uge erklærede han, at bestyrelsen fortsat har »fuld tillid til KU's forvaltning af sagen og rektors habilitet.«

Bestyrelsen vedtog dog samtidig, at Kammeradvokaten i samarbejde med universitetet nu skal udabejde en grundig redegørelse af den administrative håndtering af sagen. Redegørelsen skal sendes til Videnskabsministeriet. Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, der deltog i mødet, har efter en foreløbig gennemgang allerede konkluderet, at »alle sagsforhold er håndteret i god overensstemmelse med principperne for saglig forvaltning«, men nu sættes der altså alligevel en grundigere gennemgang i værk. Nils Strandberg Pedersen - der afviser, at konklusionen på gennemgangen reelt er skrevet på forhånd med kammeradvokatens foreløbige vurdering - begrunder beslutningen på denne måde:

»Vi føler, vi bør orientere vores tilsyns­myndighed på grund af den asymmetri, der hersker i denne sag, hvor aviserne kan skrive alt muligt, som vi ikke har lov til at kommentere ­offentligt, fordi der er tale om en personalesag.«

Ralf Hemmingsen, som søgelyset i øjeblikket rettes imod, valgte dog selv i forrige uge at tage bladet fra munden, da han i Universitetsavisen kommenterede insinuationerne om, at han gennem årene - af personlige årsager - har behandlet flere interne sager om redeligheden af Milena Penkowas forskning usædvanlig lempeligt:

»I lyset af den usikkerhed, som nogle forskere har luftet, kan jeg kun sige, at ledelsen, herunder jeg personligt, er habile. Jeg hverken har eller har haft personlige, økonomiske eller faglige ­relationer til den nu fratrådte forsker og har aldrig været på tomandshånd med vedkommende,« udtalte han.

Uden dokumentation

Bestyrelsesmødet på Københavns Universitet blev holdt selv samme dag, som dagbladet Politiken kunne afsløre, at Ralf Hemmingsen, som dengang var dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet, i 2004 i et brev til Milena Penkowa gjorde opmærksom på, at hun ikke »kunne dokumentere hovedparten af de forsøgsdata«, der lå til grund for en del af hendes først indleverede doktordisputats. Disputatsen blev afvist af et bedømmelsesudvalg, der - blandt flere kritikpunkter - fandt det usandsynligt, at Penkowa kunne have udført så mange rotteforsøg som angivet i en af hendes videnskabelige artikler. I artiklen angav hun, at forsøgene var udført i København, men efterfølgende opyste hun over for Hemmningsen først, at en del af forsøgene var udført hos hendes spanske samarbejdspartner på et universitet i Barcelona og dernæst, at de var udført hos et privat medicinalfirma i Barcelona. Disputatsudvalgets skepsis blev på Hemmingsens initiativ efterfølgende vurderet af to udenlandske eksperter, der frikendte Penkowa og satte spørgsmåltegn ved, om de danske disputatsbedømmere overhovedet havde haft »tilstrækkelig evne og vilje til at trænge ind i materialet og de anvendte metoder«.

En sejr for Milena Penkowa, men i virkeligheden var netop de omtalte rotteforsøg ikke en del af det, som de udenlandske eksperter skulle bedømme. Det ville fakultetet med Hemmingsen i spidsen selv tage sig af at undersøge. I dag erkender han, at »dokumentationen ikke var tilfredsstillende for dele af forskerens dyreforsøg«.

»Men det kunne omvendt ikke afvises, at forsøgene var foretaget,« lød det fra Hemmingsen i et citat på Politikens forside, der i virkeligheden så ud til at bære ved til bålet af mistanker om uopklaret forskningsmæssig svindel hos den højt profilerede hjerneforsker. Over for Weekendavisen vil Hemmingsen dog gerne have lejlighed til at uddybe sine udtalelser:

»Dekanatet gennemførte rådgivet af sagsbehandlere på KU en udredning vedrørende forsøgsdyrene. Herunder blev rekvisitioner og afregninger fra fakultetets dyrestald gennemgået. Der blev herved samlet fundet dokumentation for de forsøg, der var foregået på KU. Vedrørende forsøg i Spanien blev det sandsynliggjort, at der var udført et betydeligt antal såkaldt toksikologiske forsøg. Der var kontakt både til forskeren i Spanien og det private laboratorium i Spanien, der havde udført forsøgene.«

Hvilket privat laboratorium der udførte forsøgene og efterfølgede bekræftede dem, vil Hemmingsen dog ikke oplyse om. Det vil Milena Penkowa selv heller ikke med den begrundelse, at det vil være i strid med hemmelighedsklausulerne i kontrakterne.

I brevet til Penkowa fra 2004 skriver Hemmingsen, at hun - »naturligvis« - er velkommen til at få sin afviste disputats vurderet på ny af et andet bedømmelsesudvalg, hvis hun ønsker det. Det ønskede Penkowa dog ikke. Et halvt år senere indleverede hun en ny disputats, som et nyt bedømmelsesudvalg antog, og således blev Penkowa dr.med.

Men hvorfor indleverede hun ikke blot den første disputats igen som tilbudt af den daværende dekan? Og hvorfor genbrugte hun nogle af forsøgene fra den første diputats, men netop ikke det med de omdiskuterede mange rotteforsøg?

»Fordi der efterhånden var gået tre år, siden jeg skrev den første disputats. I den mellemliggende periode havde jeg lavet megen forskning, som byggede videre på de første resultater, og det ville være fagligt og forfængeligt utilfredsstillende for mig ikke at have svarene med på nogle af de spørgsmål, som min første disputats rejste,« lyder svaret i dag fra Milena Penkowa.

Jorden er flad

Men i virkeligheden var spørgsmålet om det ekstremt høje antal rotter kun et af flere kritik­punkter, som fik udvalget til at afvise Penkowas første disputats. Det fremgår af udvalgets gennemgang af disputatsen, som Weekendavisen er kommet i besiddelse af. Bedømmerne undrer sig for eksempel også over et forsøg, hvor mus er blevet påført en fryselæsion i hjernen, som ­ødelægger hjernevævet. Ifølge Penkowas mikroskopibilleder er der efterfølgende ingen spor efter disse hjerneskader, og det tror udvalget ikke på. De finder det »udokumenteret og ikke sandsynligt, at hjernebark, der ødelægges med fryselæsion, skulle kunne regenerere med normal struktur«.

Milena Penkowa afviser dette kritikpunkt således:

»I dag, hvor vi ved, at der findes stamceller i hjernen, som kan generere nyt hjernevæv, kan man sammeligne udvalgets opfattelse med gamle dages påstand om, at jorden er flad og ikke rund. Set i bakspejlet ved vi nu, at det ville kunne lade sig gøre. Men sagen er, at udvalget allerede dengang havde misforstået, hvad de så. Jeg havde undersøgt den nærmeste zone rundt om læsionen og ikke selve læsionen, og derfor kan man ikke tage indvendingen alvorligt.«

Milena Penkowas påstand om, at ­bedømmelsesudvalget ikke havde forstået, hvad hendes mikroskopering med billeder i virkeligheden gik ud på, kalder på en kommentar fra bedømmerne, men de er afskåret fra at udtale sig offentligt om sagen på grund af tavshedspligt. Ifølge Weekendavisens oplysninger overvejer de tre bedømmere dog i disse dage, om også de nu skal indgive en klage over Penkowa til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Sker det, vil der i alt ligge tre konkrete klager over forskeren i uredelighedsudvalget.

I forvejen har Københavns Universitet indbragt hende for udvalget med henvisning til et konkret forskningsforløb i Penkowas laboratorium, som efterfølgende blev undersøgt af hendes institutleder, professor Albert Gjedde. Han sendte vævsprøverne, som Milena Penkowa byggede sine videnskabelige resultater på, til undersøgelse hos to eksperter, der begge konkluderede, at prøverne var af en så ringe kvalitet, at det reelt ikke lod sig gøre at analysere dem. I en anden sag, som uredelighedsudvalget har fået forelagt, sættes spørgsmålstegn ved, om et forsøg med mindst 24 af en særlig slags gendefekte mus, som Milena Penkowa angivelig udførte for næsten ti år siden og fik offentliggjort i tidsskriftet Experimental Neurology, nogensinde er blevet udført.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533