uge 23 2013

Retten på Frederiksberg frifandt mandag Wekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen i en injuriesag anlagt af Milena Penkowa.

Poul Pilgaard Johnsen

Frifundet

Udsagnene, som Milena Penkowa ville have kendt ærekrænkende og grundløse, blev fremsat af Poul Pilgaard Johnsen under et offentligt foredrag, men udsagnene var i alt væsentlig identiske med Weekendavisens afsløringer i Penkowa-sagen.

Retten frifandt Poul Pilgaard Johnsen for samtlige påstande om injurier. Herunder at hun var videnskabeligt uredelig, forfalskede dokumenter for at bevise eksistensen af hundredvis af ikke-eksisterende rotteforsøg, og at det var hende, der som Helge Sanders veninde i virkeligheden stod bag 30 injurierende og insinuerende spørgsmål fra den daværende videnskabsminister til det statslige Forskningsråd.

Retten afviste samtidig Penkowas påstand om, at journalisters udvidede ytringsfrihed ikke gjaldt i denne sag, hvor udsagnene var fremsat under et foredrag. Retten fastslog, at udtalelserne under foredraget måtte anses som et led i Poul Pilgaard Johnsens virke som journalist.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533