1.sektion uge 50 2010

Milena Penkowa. Nye mistanker mod hjerneforskeren: Et publiceret videnskabeligt forsøg fra 2002 er tilsyneladende fiktivt, og om et andet har hjerneforskeren flere gange skiftet forklaring.

Poul Pilgaard Johnsen

Dyr dame med mange dyr

Det kommer til at koste Københavns Universitet op imod to millioner kroner at få afsluttet sagen om hjerneforskeren Milena Penkowas misbrug af en forskningsbevilling fra en privat fond til uvedkommende formål herunder advokatregninger, tøj, rejser og middage. Professor Penkowa, der som beskrevet i Weekendavisen i de seneste uger også er under mistanke for videnskabelig uredelighed, opsagde i fredags sin stilling ved universitetet, og i en kortfattet pressemeddelelse udsendt i enighed med Københavns Universitet konstaterede Milena Penkowas advokat, Peter Skau-Andersen fra advokatfirmaet Horton, at parterne var blevet enige om at »afslutte samarbejdet «.

»Milena Penkowa er ikke blevet opsagt af Københavns Universitet, men har valgt at fratræde sin stilling af egen vilje. Dette sker for at skabe ro om de verserende sager og for ikke at belaste Københavns Universitet, de tilknyttede fonde og projekter eller Milena Penkowas person yderligere,« hed det. Ifølge Peter Skau-Andersen var også Milena Penkowas udestående spørgsmål med IMK Almene Fond »afklaret«.

Ifølge Weekendavisens oplysninger var Milena Penkowas »frivillige« opsigelse reelt et sidste tilbud fra universitetet, så hun kunne undgå fyring og bortvisning. Samtidig indvilgede universitetet i at tilbagebetale IMK Almene Fond et beløb, der nærmer sig to millioner kroner. Det er sket i erkendelse af, at en af universitetets egne regnskabsmedarbejdere svigtede sin forpligtelse til at kontrollere, hvilke bilag Penkowa fik refunderet. Regnskabsmedarbejderen blev tidligere på året fyret. Københavns Universitet ønsker ikke at kommentere forliget med IMK Almene Fond, og fondens formand, advokat Erhardt Gram, nøjes med at kontatere: »Vi er tilfredse med den løsning, der er fundet, og foretager os ikke mere. Vi har fået de penge tilbage, som vi er enige med universitetet om er brugt uretmæssigt.«

Anmeldt for uredelighed

Milena Penkowa-sagen begyndte tidligere i år med en undersøgelse iværksat af institutleder, professor Albert Gjedde, af et konkret forskningsforløb i Penkowas laboratorium. I institutlederens indberetning til universitetets ledelse rejstes spørgsmålet, om Milena Penkowa, der sidste år i en alder af 36 modtog Videnskabsministeriets højt estimerede EliteForsk-pris som et forbillede for andre og yngre forskere, bevidst havde fusket med forskningsresultater, som hun undervejs i det undersøgte forløb indsendte til et internationalt videnskabeligt tidsskrift. Den videnskabelige artikel blev dog afvist af tidsskriftet, da nogle studerende, som havde medvirket ved laboratorieundersøgelserne, trak sig som medforfattere, fordi de ikke kunne genkende resultaterne. Efterfølgende sendte Albert Gjedde vævsprøverne, som Milena Penkowa byggede sine videnskabelige resultater på, til undersøgelse hos to eksperter, der begge konkluderede, at prøverne var af en så ringe kvalitet, at det reelt ikke lod sig gøre at analysere dem og få relevante resultater ud af dem.

Forløbet, inklusive Penkowas mislykkede forsøg på at få publiceret den videnskabelige artikel, har for nylig fået Københavns Universitet til at indklage hjerneforskeren for Udvalget for Videnskabelig Uredelighed, men spørgsmålet er, om der også er fusk eller sjusk i nogle af de op imod 100 videnskabelige artikler, som Milena Penkowa allerede har fået optaget i internationale tidsskrifter. Hvis det er tilfældet, er den største videnskabelige skandale i nyere dansk forskningshistorie en realitet, og sandsynligvis må alle Penkowas videnskabelige arbejder så trækkes tilbage eller gennemgås på ny.

Weekendavisen kan i dag afsløre, at et forsøg med en særlig slags mus, som Milena Penkowa angivelig udførte for næsten ti år siden og fik offentliggjort i tidsskriftet Experimental Neurology, synes at være i hvert fald delvist fiktivt. Og vedrørende et andet publiceret forsøg, fra 2000, med anvendelse af et bemærkelsesværdigt stort antal rotter viser dokumenter nu, at Penkowa flere gange har skiftet forklaring om, hvor i verden disse omfattende dyreforsøg - som der var blevet rejst tvivl om - skulle være foretaget.

Gendefekt

Vi skal først tilbage til 2002. I en artikel i Experimental Neurology offentliggør Penkowa resultaterne af et forsøg, der klarlægger betydningen af stoffet Macrophage colony stimulating factor (M-CSF) under celledød i hjernen. Til det formål har hun ifølge artiklen udført forsøg på en særlig slags mus, der på grund af en gendefekt mangler evnen til at producere M-CSF. Musene - sædvanligvis benævnt op/op-mus - stammer ifølge artiklen fra dyrestalden på Panum Instituttet, og Penkowa angiver, at hun har opdelt dyrene i grupper, og at der mindst blev anvendt 4-6 af disse mus per gruppe. (»At least four to six mice per group were used.«)

Af artiklen fremgår det, at der var tre grupper af op/op-mus: En gruppe, som fik indsprøjtet stoffet 6-Aminonicotinamide, der fremkalder hjernecelledød, en gruppe, som fik indsprøjtet saltvand, og en gruppe, som ikke blev behandlet. Sammenlagt skulle der således i forsøget være anvendt mindst 12 op/op-mus. Milena Penkowa anfører endvidere, at hun for hver gruppe af op/op-mus har undersøgt en kontrolgruppe, bestående af søskende (»littermates«) til op/op-musene, dvs. mindst 12 søskende-mus. Ifølge artiklen er der således anvendt mindst 24 mus af samme gendefekte familie fra dyrestalden på Panum. Musene fik Milena Penkowa fra en kollega, lektor Hanne Mikkelsen, som opfostrede dem til brug for sin egen forskning i musenes tarme.

»Jeg fik fem overskudsmus, som Hanne Mikkelsen ikke selv skulle bruge, og da jeg ikke kunne nøjes med dem, delte vi de andre, så jeg fik hjernerne at analysere på, når hun havde brugt tyndtarmen,« forklarer Milena Penkowa i dag til Weekendavisen.

Penkowas forklaring stemmer dog ikke overens med de faktiske forhold, som de er beskrevet i et internt dokument på Københavns Universitet, og som Weekendavisen har kendskab til. Heraf fremgår, at forskeren kun har haft fem mus fra den særlige familie til sin rådighed. Der er således sået begrundet tvivl om, hvorvidt de påståede forsøg faktisk er blevet gennemført. Ifølge Weekendavisens oplysninger indgår artiklen fra Experimental Neurology nu i det materiale fra Københavns Universitet, som Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed skal undersøge.

Viser det sig, at op/op-musene ikke - som oplyst af Milena Penkowa i hendes videnskabelige artikel - stammer fra dyrestalden på Panum, er det med sikkerhed ikke første gang, at forskeren har publiceret fejlagtige oplysninger af den karater. I en videnskabelig artikel i tidsskriftet GLIA fra 2000 oplyser Penkowa, at et bemærkelsesværdigt forsøg skulle være udført på rotter fra Panum. Forsøget viser, hvilken betydning stoffet Metallothionein - som hun gennem årene har satset en stor del af sin forskning på - har for følgerne af hjerneskader.

»Female Lewis rats, weighing 180-200 g, were obtained from the animal facilities of the Panum Institute in Copenhagen,« hedder det, men denne oplysning er ifølge Penkowas eget senere udsagn over for hendes daværende dekan, nuværende rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen, ikke korrekt. Spørgsmålet blev aktuelt, da et bedømmelsesudvalg i 2002 afviste Milena Penkowas først indleverede doktordisputats. Disputatsudvalget bestående af tre danske professorer afviste hendes disputats, fordi de var usikre på flere dele af indholdet, og bl.a. undrede de sig over, at der som angivet af Penkowa virkelig skulle være udført forsøg på op imod 1.000 rotter. Efterfølgende besluttede Ralf Hemmingsen - højst usædvanligt - at nedsætte et udvalg til bedømmelse af Penkowas disputatsbedømmelse. To udenlandske eksperter, en svensk og en norsk, blev hidkaldt, og de fik i opdrag at se nærmere på nogle af Penkowas analyseresultater, som disputatsudvalget havde sat spørgsmålstegn ved. Spørgsmålet om rotterne tog den daværende dekan sig derimod selv af, og det var også Ralf Hemmingsen selv, der sort på hvidt fastslog, at Penkowa allerede flere gange havde skiftet forklaring om disse forsøg. I et brev til de to udenlandske eksperter skrev han nemlig:

»Milena Penkowa har under et møde den 22. august med fakultetet oplyst, at disse forsøg (...) er udført i laboratoriet hos hendes samarbejdspartner, Juan Hidalgo, i Spanien. I telefonsamtale mellem dekanen og Juan Hidalgo den 4. september 2003 har Juan Hidalgo oplyst, at forsøgene ikke er udført på hans laboratorium i Barcelona, men i København. Milena Penkowa har den 29. september oplyst, at forsøgene er udført hos et medicinalfirma i Barcelona. Fakultetet forsøger selv så vidt muligt at få belyst dette forhold.«

Hvad resultatet af disse undersøgelser endte med - herunder opklaringen af de nærliggende spørgsmål om, hvorfor Penkowa i første omgang hævdede, at forsøgene var udført med rotter i København, og hvorfor hendes spanske samarbejdspartner ikke anede noget om, at de i stedet skulle være udført i Barcelona - er det ikke muligt at få svar på.

»Ifølge lovgivningen har jeg simpelthen ikke lov til at udtale mig nærmere om en personalesag som denne,« siger Ralf Hemmingsen. Han må dog være blevet overbevist om, at der ikke var noget alvorligt at komme efter i rotte-sagen med de skiftende forklaringer, for han forfulgte den ikke.

»Hvordan jeg undersøgte det, og hvem jeg brugte som hjælpere, er jeg afskåret fra at udtale mig om,« siger Hemmingsen.

Selv afviser Milena Penkowa i dag spørgsmålet om, hvor rotteforsøgene blev udført.

»Det redegjorde jeg for dengang, og det er afklaret. Hvad Hidalgo har svaret på, kan jeg naturligvis ikke vide noget om. Forsøgene blev udført flere steder, og det burde jeg måske have specificeret i min artikel, men de blev også lavet på et medicinalfirma i Barcelona,« siger hun. Hvilket firma vil hun til gengæld ikke oplyse.

»Det kan være lige meget. I den slags samarbejde indgår man fortrolighedsaftaler, så det kan jeg ikke udtale mig om, men TT-enheden (afdelingen for teknologioverførsel, red.) på Københavns Universitet har en kopi af kontrakten,« siger Milena Penkowa, der til gengæld gerne vil udtale sig om, hvad hun mener om kritikken af hende:

»Det udenlandske bedømmelsesudvalg skrev ordret, at det danske udvalg hverken havde evnen eller viljen til at forstå eller sætte sig ind i disputatsen, som er på et meget højt niveau. Det er også min opfattelse: De ville fjerne en konkurrent, og derfor fik jeg også efterfølgende en undskyldning fra universitetet.«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533