1.sektion uge 29 2012

Uredelighed. Rapporten fra et internationalt ekspertpanel slår endnu et søm i hjerneforskerens videnskabelige ligkiste.

Poul Pilgaard Johnsen

Boet efter Penkowa

Penkowa-sagen er danmarkshistoriens største sag om videnskabelig uredelighed, og sagens hovedperson, hjerneforskeren Milena Penkowa, har nu bogstavelig talt papir på, at hun er den danske forsker, der er grebet i at have snydt mest i sine videnskabelige artikler.

For tre uger siden kom det frem, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) dømmer begge de to første Penkowa-publikationer, som udvalget har haft under lup, uredelige, og nu slår et internationalt ekspertpanel for alvor låget på den videnskabelige ligkiste fast med den konklusion om, at der i 16 andre ud af 79 undersøgte videnskabelige artikler er begrundet mistanke om »muligt bevidst« snyd. Det er mere end hver femte.

Panelet er etableret efter rådgivning fra Det Frie Forskningsråd og har professor Hans Lassmann fra Det Medicinske Universitet i Wien som formand. Det uafhængige, internationale ekspertpanel har i løbet af det seneste år kulegravet hele Milena Penkowas forskningsproduktion, og i alt 102 videnskabelige artikler, forfattet eller delvis forfattet af Milena Penkowa, er mere eller mindre detaljeret blevet undersøgt. I 23 af disse fandt ekspertudvalget det ikke relevant at undersøge publikationerne nærmere, mens de resterende 79 videnskabelige produktioner blev underkastet en mere detaljeret gennemgang. Panelet vurderede efterfølgende, at 26 af disse indeholdt videnskabelige uregelmæssigheder, som gjorde det nødvendigt med en ekstra grundig undersøgelse, og resultatet er altså, at 16 af de 26 publikationer ser ud til at være bevidst uredelige.

I de 16 sager er der blandt andet fundet uoverensstemmelse mellem antallet af forsøgsdyr i de videnskabelige publikationer og det antal dyr, der optræder i dyreregistret. Desuden omtaler rapporten artikler, hvis kvantitative data er anderledes end det, udvalget kunne finde frem til, ligesom der ifølge rapporten også kan sås tvivl om den fotografiske dokumentation af nogle af Penkowas forskningsarbejder. Det er tidligere kommet frem, at hun tilsyneladende har genbrugt fotografier, blot vendt på hovedet eller på anden vis manipuleret illustrationer af forskningsresultater.

Ifølge panelet, der har arbejdet i et år, har det i en vis udstrækning vist sig umuligt at indsamle den fornødne videnskabelige dokumentation i Penkowas tidligere arkiv, som kritiseres for at have været ustruktureret og mangelfuldt. Af samme årsag har panelet følt sig nødsaget til i flere tilfælde at vælge andre strategier i evalueringen af Penkowas forskning end først planlagt.

Det var Berlingske, der i søndags kunne afsløre rapportens konklusioner. De er foreløbige i den forstand, at rapportens ordlyd – før offentliggørelse den 7. august – er sendt til udtalelse hos Milena Penkowa, men i et interview med avisen erkender hun selv, at der næppe bliver ændret på konklusionerne. Hvilket ifølge hende i øvrigt også kan være lige meget:

»Min forskerkarriere er i forvejen ødelagt, så på den måde har jeg ikke rigtig mere at miste,« siger hun. Alligevel langer hun hårdt ud efter panelets gennemgang af hendes arbejde. Penkowa finder selve ekspertpanelets tilgang til evalueringen af hendes forskning problematisk.

»Denne alternative metode, som nærmest svarer til et tilfældigt stikprøvesystem, er på forhånd dømt til at mislykkes. Alene derfor er rapporten ubrugelig. Kritikken omkring det rodede arkiv skal i øvrigt rettes mod Københavns Universitet. Det er dem, der har stået for flytningen af min afdeling, hvilket har indebåret en yderst lemfældig håndtering af mine materialer. Det har betydet, at panelet aldrig har haft en reel chance for at gennemgå materialerne,« siger hun.

Milena Penkowa har tidligere antydet, at dokumentation bevidst kan være fjernet af nogen på universitetet, der vil hende det ondt, men begge dele afvises kategorisk af universitetets vicedirektør, Jasper Steen Winkel:

»Registreringen og katalogiseringen af Penkowas forskningsresultater er foretaget af et uafhængigt privat firma, som er specialist i blandt andet biostatistik og håndtering af data omkring kliniske forsøg. Penkowa er fra start blevet kontaktet via sin advokat, så opgaven kunne tilrettelægges i fællesskab, men hun meddelte, at hun ikke ønskede at være til stede, da laboratoriet blev pakket ned,« fastslår han.

Udsagnet bekræftes af et brev fra Penkowas advokat til universitetet, dateret 16. august 2011, hvori det meddeles, at hun »ikke ønsker at deltage i registrering og katalogisering«. Det fremgår i øvrigt af brevet, at hendes advokat, Peter Skau Andersen, ikke var enig med sin klient i den strategi:

»Jeg er ikke nødvendigvis af samme indstilling, men det er min klients valg,« skriver han.

Ukontrolleret amokløb

De internationale eksperter fælder en hård dom over Penkowa, men hendes daværende arbejdsgiver, Københavns Universitet, går heller ikke ram forbi. I rapporten kritiseres det, at universitetet ikke har haft formelle regler for god videnskabelig praksis samt for vejledning af unge forskere, og panelet konkluderer, at mistanker om eventuel uredelighed i hendes forskning kunne være blevet klarlagt adskillige år tidligere ved en bedre kvalitetskontrol af forskningen.

Panelet mener tilsyneladende, at universitetet i større grad skulle have formået at vejlede og coache en ung og ambitiøs Penkowa i hendes tidlige år som postdoc, der vurderes som en af de mest kritiske perioder i en forskers karriere. Den unge hjerneforsker havde fart på, og med den viden, der nu er lagt frem, kan det konstateres, at hun indimellem var parat til både at hugge en hæl, klippe en tå og springe over, hvor gærdet var lavest, for at opretholde momentum i en strålende karriere med imponerende mange publikationer – hvilket i dagens videnskabelige miljø er blevet selve målestokken for succes.

Ekspertpanelet antyder, at bedre formelle regler på universitetet måske kunne have været en stopklods for dette amokløb af Penkowa. Vicedirektør Jasper Steen Winkel vil principielt ikke kommentere en rapport, som Københavns Universitet endnu ikke har set, men på spørgsmålet om de manglende formelle regler om videnskabelig praksis svarer han dog, at Lassmann-panelet i givet fald nu løber åbne døre ind:

»Vi har allerede fulgt op på Penkowa-sagen på alle leder og kanter med en fem-punktsplan,« siger han og henviser til en nylig revision af forskeruddannelsen. I fremtiden skal alle unge forskere under deres ph.d-uddannelse have et kursus i kendskab til grundlæggende regler og fremgangsmåder i relation til forskningsetik, god videnskabelig praksis, datahåndtering og -opbevaring og dokumentationskrav.

Spørgsmålet er nu, hvad universitetet vil gøre ved de 16 artikler, hvor Lassmann-panelet har konstateret begrundet mistanke om bevidst videnskabelig uredelighed. Skal de indbringes for UVVU, eller giver panelets egne undersøgelser tilstrækkelig baggrund for at slutte den del af sagen ved blot at orientere de relevante tidsskrifter om rapporten, så artiklerne på den baggrund bliver trukket tilbage?

»Det må vi afklare, når vi kender rapportens ordlyd,« siger Jasper Steen Winkel. Beslutningen hos Københavns Universitet om fremgangsmåden vil utvivlsomt være af stor interesse ikke mindst i UVVU, hvor 16 nye Penkowa-indberetninger reelt vil være en næsten uoverkommelig arbejdsbyrde med den nuværende bemanding. Arbejdets omfang illustreres af, at det har taget udvalget halvandet år at afgøre de første to klager, som Penkowa-sagen udløste i slutningen af 2010.

Bo-opgørelsen

Dags dato er der i danske medier publiceret 8.908 artikler og indslag om Penkowa – i aviser, magasiner, på nettet og i radio og tv – siden Weekendavisen den 12. november 2010 trykte den første afsløring i den langstrakte skandale. Tilbage står beslutningen fra anklagemyndigheden, om der kan rejses tiltale mod Milena Penkowa for dokumentfalsk, da hun i 2003 tilbagedaterede en række dokumenter og misbrugte et amerikansk firmas navn og logo til at bevise eksistensen af en række omdiskuterede rotteforsøg i Spanien nogle år tidligere.

Anklagemyndighedens afgørelse, herunder om sagen nu er forældet, ventes først i løbet af efteråret, men med oplysningerne om konklusionerne i det internationale ekspertpanels rapport, kan boet efter Milena Penkowa allerede nu tilnærmelsesvis gøres op.

Tilbage som den store taber står selvfølgelig Penkowa selv. I en videnskabelig verden af principiel sandhedssøgen er blot et eneste eksempel på bevidst uredelighed nok til at dømme en forsker ude, og hjerneforskeren kan allerede nu skrive mindst 18 tilfælde på sit generalieblad. Siden sin suspension fra Københavns Universitet i marts 2010, da hun blev stillet for retten anklaget for underslæb i et videnskabeligt selskab, hvori hun var kasserer, og for forsøg på at skyde skylden på en af sine studerende – hun blev siden dømt for begge dele – har hun satset på en ny karriere som indehaver af et privat firma, der rådgiver patienter med neurologiske lidelser, og som forfatter til en kommende bog om hundes psykologi. Hendes engang så strålende karriere er ødelagt for altid.

Men hun tog andre med i faldet, mere eller mindre:

Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, har på trods af frifindelse i en rapport fra Kammeradvokaten og bestyrelsens opbakning aldrig helt genvundet tidligere tiders anseelse. Hans håndtering af sagen om Penkowas afviste doktordisputats i 2003 har givet skrammer i lakken, som ikke har ladet sig udrydde. Især ikke blandt universitetets egne ansatte, hvoraf halvdelen af godt 1000 forskere på et tidspunkt i en undersøgelse erklærede mistillid til rektor. Sværere er det at måle, hvad sagen har betydet for universitetets omdømme, i Danmark og i udlandet.

Tidligere videnskabsminister Helge Sander, som er Penkowas erklærede gode ven, er heller ikke kommet godt ud af sagen. Han har aldrig villet afvise, at hans veninde var kvinden bag 30 spørgsmål, som han i eget navn sendte til Forskningsrådet, og som rådet opsigtsvækkende nægtede at svare på med henvisning til, at de var upassende, injurierende og slet skjulte anklager om nepotisme. Forskningsrådet havde til Penkowas store utilfredshed ikke givet hende nogen bevillinger i mange år.

Også andre kom til at betale en pris for at have involveret sig med den detroniserede hjerneforsker. Penkowa-sagen åbnede et vindue, hvor allehånde beskyldninger pludselig kunne få frit løb, og forskere anmeldte i ét væk hinanden til det statslige udvalg. Professorerne Elisabeth Bock og Bente Klarlund Pedersen, der begge oprindelig støttede Penkowa, men med tiden lagde afstand til hende, er således blevet anmeldt til UVVU. Den langstrakte sagsbehandling har for nylig fået flere fremtrædende forskere til at kræve systemet lavet om.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533