1.sektion uge 16 2011

Penkowasagen. Hjerneforskeren har fået ti millioner kroner i forskningsstøtte, som Københavns Universitet har svært ved at finde.

Poul Pilgaard Johnsen

»Så er det jo et mareridt«

Mens stormen om den bedrageridømte og uredelighedsmistænkte hjerneforsker Milena Penkowa i de seneste uger så småt er begyndt at løje af i pressen, har sagen internt på Københavns Universitet udviklet sig til et sandt mareridt: Der er for nylig fundet mere end 100 forskningsbevillinger på samlet omkring ti millioner kroner til Penkowa fra private fonde, som ingen på nuværende tidspunkt ved, hvad er blevet brugt til eller hvor befinder sig, en af universitetets mest markante forskere, professor Bente Klarlund Pedersen, er blevet meldt til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for medviden om Milena Penkowas forskningsmæssige fusk, og den planlagte internationale gennemgang af hele Penkowas forskning efter anbefaling af Det Frie Forskningsråd har vist sig at indebære så mange juridiske problemer, at den ikke umiddelbart kan sættes i værk.

Pengene først: Ifølge Weekendavisens oplysninger har Rigsrevisionen, som i øjeblikket gennemgår de interne økonomiske aspekter af Penkowasagen, fået oplysninger om, at hjerneforskeren fra slutningen af 1990erne og indtil midten af 2000erne har fået mere end 100 tilsagn om bevillinger fra private fonde til sin forskning. De fleste er på 100.000 kroner eller mindre, men der er også et par store bevillinger derimellem, og alt i alt løber tilskuddene op i omkring ti millioner kroner. Problemet er, at ikke alle pengene kan spores på universitetets konti, og universitetet har derfor mistanke om, at de kan være brugt til andet end det, de er blevet bevilget til. I værste fald kan pengene være overført til Penkowas private konti og brugt privat.

Allerede i slutningen af marts kom det frem, at Milena Penkowa havde misbrugt størstedelen af en bevilling fra 2009 på 100.000 kroner fra den private Hørslev-Fonden. Pengene var givet til indkøb af forskningsmaterialer, men en gennemgang fra revisionsfirmaet Price Waterhouse Cooper afslørede, at hun i stedet for forskningsmaterialer havde brugt 79.000 kroner af det bevilgede beløb på sit personale og på rejser. Altså til formål der lå uden for bevillingen. Men det viser sig nu, at Milena Penkowa flere gange har fået penge fra Hørslev-Fonden. Formanden for fonden, advokat Georg Lett, oplyser, at Penkowa også i 2003 og 2007 har fået to gange 100.000 kroner i støtte, og det er blandt andet disse beløb, som universitetet ikke har kunnet finde på deres konti. Direktøren for Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Arnold Boon, bekræfter, at bevillingerne fra Hørslev-Fonden nu bliver undersøgt, men meget mere kan eller vil han ikke sige:

»Rigsrevisionen kigger på en lang række af Penkowas konti, og sådan vil vi successivt gå frem gennem alle konti. Det er kompliceret, når man skal så langt tilbage i tiden, og dengang havde vi også en praksis med én samlet konto, hvor alle mindre midler gik ind på,« siger Arnold Boon.

Ifølge Weekendavisens oplysninger står det dog allerede nu klart for Københavns Universitet, at ikke alle bevillinger er blevet sat ind på universitetets konto. Hvor er de så blevet af? Heller ikke Milena Penkowas institutleder, professor Albert Gjedde, kan hjælpe med svaret på spørgsmålet. Foreholdt oplysningerne om de mange, tilsyneladende forsvundne millioner har institutlederen »ingen kommentarer«, men han kan dog ikke tilbageholde et spontant udbrud:

»Så er det jo ved at udvikle sig til et mareridt.«

Politianmeldt

Et bogstaveligt mareridt er Penkowasagen nu også blevet for professor Bente Klarlund Pedersen, der er en af Københavns Universitets mest profilerede og anerkendte forskere. Hun har samarbejdet med Milena Penkowa om flere videnskabelige artikler, og for nylig kom det frem, at Penkowa tilsyneladende har fusket med det videnskabelige indhold i mindst fire publikationer. Artiklerne er af Bente Klarlund blevet indberettet til UVVU, efter at det har vist sig, at Penkowa flere gange har genbrugt forskellige fotografier af muskelceller set under mikroskop - skåret over, vendt på hovedet eller computerfarvet forskelligt - som dokumentation for tilstedeværelsen af bestemte proteiner eller antigener på muskelcellernes overflade. I virkeligheden er det dét samme fotografi, som Penkowa bare har manipuleret med.

Men nu er Bente Klarlund selv blevet meldt til UVVU. Anmelderen er en skotsk forsker, Jamie Timmons, som har været tilknyttet Københavns Universitet og samarbejdet med Bente Klarlund fra 2005 til 2010. Han har indberettet to af Klarlunds artikler som uredelige. Penkowa er medforfatter på den ene af dem. Sagen er speget, og anklagerne fra forskeren, som i dag er tilknyttet London Universitys Royal Veterinary College, er særdeles omfattende, diffuse og mestendels basereret på, at de videnskabelige artikler viser andre resultater end dem, han selv er kommet frem til, men han påstår også, at han for længe siden har advaret Klarlund om, at Penkowas resultater var forkerte. Ifølge Bente Klarlund er beskyldningerne helt hen i vejret, men Penkowasagen har åbnet et vindue, hvor allehånde beskyldninger pludselig kan få frit løb:

»Der er tale om en person, der igennem længere tid har chikaneret mig og personer i min gruppe samt internationale samarbejdspartnere. Nu benytter han Penkowasagen til at fremsætte anklager om vores forskning, som han rundsender i en strøm af e-mails til gud og hver mand. Derudover sender han mig truende sms-beskeder døgnet rundt. Anklagerne mod vores forskning er tilbagevist i en redegørelse til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Fakultetet har informeret ham om, at det står ham frit for at indbringe sine klager til UVVU, men at yderligere anklager uden om UVVU vil blive betragtet som chikane,« siger hun. Jamie Timmons har fulgt opfordringen og altså henvendt sig til UVVU, der nu må imødese en usædvanlig stor sagspukkel. Udvalget har i øjeblikket seks omfattende klagesager til behandling udløst af Penkowa-affæren. Til gengæld er den skotske forsker nu blevet meldt til politiet:

»Da Jamie Timmons stadig spammer mig med stærkt personlighedskrænkende og truende e-mails og sms-beskeder, har jeg for kort tid siden anmeldt ham til politiet for chikane,« oplyser Bente Klarlund.

Fryseren er fuld!

Men måske ligger det allerstørste mareridt i Penkowasagen stadig og venter ude i fremtiden. Det Frie Forskningsråd har udstukket retningslinjerne for en international kommission, som Københavns Universitet er i gang med at etablere, og som skal gennemgå hele Penkowas forskning. Kommissionen skal bestå af seks forskere tilknyttet et sekretariat bestående af bl.a. tidligere højesteretsdommer Torben Melchior og en jurist fra både Ombudsmandsinstitutionen og Kammeradvokaten. Af opdraget fra forskningsrådet fremgår det, at alle forskere, som har publiceret sammen med Milena Penkowa, skal kunne præsentere både grunddata og de tilgrundliggende laboratorieprøver fra mus og rotter. I modsat fald vil de videnskabelige artikler blive betragtet som udokumenterede og skal derfor trækkes tilbage,

Flere forskere, som Weekendavisen har talt med, karakteriserer disse krav som helt urealistiske. Nogle forsøg er foretaget for 10-15 år siden, og ifølge forskerne er det absurd at forestille sig, at alle prøver fra dyreforsøg skulle være gemt så længe. Topjuristerne i kommissionen har da også allerede gjort universitetet opmærksom på, at disse krav indebærer alvorlige juridiske problemstillinger for de forskere, som har baseret deres videnskabelige karriere på publikationer, som af denne grund pludselig kan blive forlangt trukket tilbage. Hvor findes den internationale hjemmel for det? Sandsynligvis kommer Det Frie Forskningsråd til at genoverveje de uhørt strenge krav, og selv den spanske forsker Juan Hidalgo, som er den, der har publiceret flest videnskabelige artikler med Milena Penkowa, og som indtil nu har samabejdet med Københavns Universitet om at udrede sagen, er ved at have fået nok:

»Der må være grænser for, hvor dårligt man kan behandle folk. For mig og 99 procent af alle forskere i verden er det et krav, der ikke kan opfyldes, at vi skulle have gemt vævsprøver i op mod 15 år. Sommetider bliver fryseren altså fuld! Det normale er, at vi gemmer vævsprøver, indtil artiklene er publiceret. Danskernes krav gør os jo fredløse!«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533