Sociale medier flyder i disse dage over med forargede kommentarer til nye, sprogligt tilpassede udgaver af britiske Roald Dahls børnelitterære klassikere som Charlie og chokoladefabrikken, Heksene og Matilda. Det er Roald Dahl Story Company og forlaget Puffin Books, som har ændret i teksterne, så de angiveligt er blevet mere spiselige for nutidens læsere, blandt andet i forhold til beskrivelser af køn, race og vægt.
Inden man lader sig rive med af forargelsen, skal man huske, at børnelitteratur til alle tider er blevet tilpasset og redigeret efter tidens normer. Når man læser billedbogsudgaver af H.C. Andersens eventyr, møder man meget sjældent forfatterens oprindelige tekst. Tilsvarende finder man i hovedreglen ikke Tove Janssons egne ord i markedets mange Mumi-billedbøger.
Det litteraturvidenskabelige ideal om at gengive originalteksten eksisterer ikke i den børnelitterære verden, og det skyldes, at børnebøger er brugstekster, der skal fungere uden lange forklaringer. Dette skyldes igen, at børnelitteratur har det med at »synke ned« i alder. Pippi Langstrømpe blev i 1945 skrevet til skolebørn, men læses i dag i vuggestuer og børnehaver, hvor sproghistoriens finere nuancer fortoner sig.
Der har fundet tilpasning sted siden børnelitteraturens barndom, da man ikke var så optaget af den originale kunstners rettigheder. Lange passager er ofte udeladt, ligesom navne og steder er blevet – og bliver – ændret. Astrid Lindgrens Mio, min Mio foregik i den første danske udgave på Frederiksberg og ikke i Stockholm.
Roald Dahls bøger foregår i et fantastisk univers, hvor alt kan ske. Figurerne er karikerede, og humoren opstår med de mange groteske overdrivelser. Jeg bliver ikke ophidset over, at direkte misogyni og racisme tages ud, og sådan set heller ikke over, at vendingen »enormt fed« bliver reduceret til »enorm«. Men hvis forfatterens særkende skal bevares, må der være plads til karikaturerne, til at drille og gøre grin med de onde og de voksne.
I Danmark har vi mindre at frygte: Nordisk børnelitteratur er kendt for at være grænseoverskridende og tale til det kompetente barn. Humor og karikatur trives godt hos Jakob Martin Strid og Kim Fupz Aakeson, og i forrige uge anmeldte vi en billedbog, hvor onani indgik. Forargelsen udeblev.
