»Yaaaah!«
Et barneskrål af imponerende kraft afslører, at mikrofonen, der drillede lige før, ikke gør det mere.
Parret, der dukker op på skærmen fra sofaen i Sydjylland, suser på skift rundt i stuen efter miraklet, en lille lyshåret energiudladning på snart to år, der ikke aner det fjerneste om den principielle sag, hun er midtpunkt i.
Karina og Maria, opdigtede navne af hensyn til datteren, er gift, men ikke ligeværdige forældre. Efter to år er deres sag nået helt til Højesteret, der skal vurdere, om Karina, kvinden, som ikke har født parrets datter, kan blive medmor.
»Jeg er mor,« manifesterer Karina med det mørke, korte hår for sig selv og ser gennem de transparente briller kærligt på sin kones højgravide mave. »Det er der ikke nogen, der kan være i tvivl om.«
Weekendavisen interviewede i december to mænd, der kvit og frit har doneret sæd til barnløse singlekvinder og lesbiske par. Begge mænd var af enkelte kvinder efterfølgende blevet afkrævet børnepenge. Sagt på en anden måde: blevet godt og grundigt bondefanget. Den ene var desuden netop blevet idømt en bøde for privat sæddistribution – den første af sin slags. Den anden er nu også dømt for samme forseelse.
Mildt sagt voldsomme konsekvenser for at hjælpe andre med at få børn, men det var med deres egne ord »det værd, fordi vi gør det lettere for lesbiske kvinder at blive mødre«.
Weekendavisen har talt med to kvinder, der sammen har fået en datter og venter endnu en i marts med hjælp fra den donor, der netop er blevet dømt. Parret kan sætte mange adjektiver på vejen mod at blive forældre, men »let« indgår ikke på listen.
Læge på dybt vand
I 2013 blev det muligt for en kvinde i et homoseksuelt forhold at blive juridisk forælder, medmor, til et barn født af kvindens partner. Det kræver, at den assisterede reproduktion foretages af »en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar«, som det hedder i børneloven.
Formålet er at sikre kontrol – at sæden har tilstrækkelig god kvalitet og kommer fra den person, den hævdes at komme fra.
»Det var vigtigt for os, at vores barn skulle have mulighed for at kende sin donor, mens hun er barn. Se bare programmer som Sporløs, som blomstrer igen. Det vidner om et behov for at kende sit ophav. Derfor ville vi ikke behandles på en fertilitetsklinik – for så kan man først få donors oplysninger, når barnet fylder 18,« siger Karina.
»Desuden mente vi, at man kun bør optage plads på klinikkerne, hvis man reelt har fertilitetsproblemer – og det har vi jo ikke. Vi skulle bare bruge en donor.«
Parret oprettede en profil på regnbuebarn.dk, og det væltede ind med donortilbud. Mere end ti den første uge. De valgte den bedste og forhørte sig hos deres læge, som med glæde ville instruere parret i at foretage inseminationen derhjemme. Lægen drøftede den praktiske fremgangsmåde med kvinderne, hvornår og hvordan der var størst chance for undfangelse. Maria fik taget blodprøver, og lægen underskrev blanketten, der konstaterede, at inseminationen var sket »under en sundhedspersons ansvar«.
Det var derfor et chok, da afgørelsen fra Familieretshuset tikkede ind: Karina opfyldte ikke betingelserne for at blive medmor, stod der. Parret sendte straks en klage afsted, men lige lidt hjalp det: Retten i Kolding stadfæstede afgørelsen, og senere var der heller ikke hjælp at hente i Vestre Landsret.
Byretten lagde vægt på, at parret selv havde foretaget inseminationen, og at lægen ikke havde mødt donoren eller vejledt parterne tilstrækkeligt. Erklæringen om, at inseminationen var sket under lægens ansvar, var ikke tilstrækkelig. Lægen havde rådgivet forkert.
Landsretten var mere kortfattet og konkluderede, at fordi lægen ikke var til stede under inseminationen, kunne Karina ikke blive medmor.
»Som det ser ud nu, må kvinder i min situation derfor vente, til barnet fylder 2,5 år, hvor man kan søge om stedbarnsadoption. Men altså – stedbarnsadoptere mit eget barn? Det lyder dels lidt grotesk og gør mig enormt sårbar de første år,« siger Karina.
»I starten havde jeg svært ved at knytte mig til hende. Jeg var skrækslagen – hun var jo ikke 'min'. Tænk, hvis Maria gik fra mig, så havde jeg ingen rettigheder i forhold til vores datter. Min kone har desværre brændt sig på netop den situation i et tidligere forhold. Men allerværst, hvis hun nu døde? Jeg siger hver eneste morgen: Pas på, når du kører!«
Lov på standby
Som ofte før i forsøg på at forbedre lgbt+-personers familieretlige muligheder støder intentionen på bundsolide sundhedsetiske modhensyn. Tilsvarende for mænd ser vi debatten om kommercielt surrogati, som Etisk Råd i denne uge – trods delvist nye toner – fortsat er imod.
Men sagen her kompliceres yderligere af, at Folketinget i februar 2022 faktisk besluttede at lempe reglerne om medmoderskab ved at fjerne kravet om sundhedspersonens rolle. På den måde ville en kvindelig ægtefælle automatisk kunne registreres som medmor, ligesom en mandlig ægtefælle automatisk registreres som far.
Alle partier stemte for forslaget med undtagelse af Dansk Folkeparti, der så det som »udtryk for den identitetspolitiske bølge, som ophæver den traditionelle familie og gør kønnet valgfrit«, som Marie Krarup formulerede det fra talerstolen. Parret fra Sydjylland jublede og følte sig trygge ved at starte projekt barn nummer to – denne gang ville de begge kunne blive forældre fra start. Maria blev gravid for anden gang i juni.
Men knap to måneder senere meddelte Social- og Ældreministeriet organisationen LGBT+ Danmark, at den nye lov muligvis var i strid med EU-regler om distribution af sæd – de regler, som har sendt bødestraffe i nakken på sæddonorerne.
»Ministeriet kan derfor ikke love, at de nye regler kan implementeres, selvom de allerede er vedtaget af Folketinget,« lød orienteringen efterfulgt af en lovning om, at ministeriet ville undersøge, hvad der kunne lade sig gøre.
Weekendavisen har bedt socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil om en status på de nye regler. Hun svarer i en mail: »Den faglige proces med at afdække mulige løsninger på at sætte den vedtagne lov i kraft er i gang,« men at arbejdet »har været sat i bero på grund af folketingsvalget«.
Adspurgt til retssikkerheden for par, der er blevet gravide i tillid til, at loven ville træde i kraft i april 2022 som forventet, svarer ministeren, at loven »ikke vil omfatte børn, der er født før lovens ikrafttræden«.
Karina bliver alligevel ikke medmor til parrets kommende barn. Ifølge Susanne Branner, sekretariatschef i LGBT+ Danmark, er det problematisk, at man har stillet lesbiske par muligheden for medmoderskab ved fødslen i udsigt uden at vide, om loven kan gennemføres.
»Det er jo en ulykkelig, men sjusket situation. Det er alligevel tankevækkende, at det ikke tages mere alvorligt, end at man næsten et år efter vedtagelsen stadig ikke har afklaret spørgsmålet,« siger hun.
»Da vi meldte ud til vores medlemmer, at loven var sat på standby på ubestemt tid, blev vi kimet ned af lesbiske par, der panisk sagde: 'Hvad fanden, nu er vi jo blevet gravide?' Jeg er endda blevet ringet op af par, der sagde, at de kraftigt måtte overveje en abort. De kunne ikke overskue, at den ene forælder nu alligevel ikke kunne blive mor, få barsel og andre basale rettigheder som forventet.«
Stedbarnsadoption efter 2,5 år
Advokat Jesper Gad repræsenterer parret fra Sydjylland i Højesteret i sagen om det første barn. I sin procedure for dommerne har han været vidt omkring, fortæller han.
»Der står i loven, at sundhedspersonen må uddelegere inseminationen. Der er ikke særlige uddannelsesmæssige krav. Det mener vi er sket her – lægen har instrueret partneren og i øvrigt skrevet under.«
Familieretshuset, repræsenteret af Kammeradvokaten, har derimod holdt på, at en sådan uddelegering kræver et mere indgående tilsyn, fordi opgaven – insemination – er uvant for partneren.
»I lyset af, at det med loven sidste år var intentionen at skabe ligestilling og gøre processen lettere for medmødre, mener jeg, man bør anerkende medmoderskab i denne sag,« siger Jesper Gad.
Han fremhæver derudover et princip om, at alle børn har ret til to forældre.
»Ud fra en realitetsbetragtning har barnet her kun én forælder nu, for donoren ønsker jo ikke at agere far. Desuden vil den ikkefødende kvinde kunne stedbarnsadoptere barnet efter 2,5 år, fordi hun fungerer som praktisk forælder. Så et eller andet sted er det jo fjollet ikke bare at tillade det fra fødslen,« siger han og tilføjer:
»Hvis vi taber sagen, og hvis loven ender med ikke at træde i kraft, er den praktiske konsekvens, at lesbiske par kun kan få børn på en klinik, hvor en sundhedsperson følger med i akten. I den forstand betyder 'under en sundhedspersons ansvar' i praksis, at lægen skal være til stede.«
Det kom vældigt bag på parrets donor, da han for nylig blev hevet i retten og fik en bøde på 25.000 kroner. Sæddonationerne var jo ikke registreret noget sted, så ingen burde have opdaget finten. Det skete dog også kun, fordi den kvinde, der pludselig afkrævede ham børnepenge, meldte ham til Styrelsen for Patientsikkerhed, da han nægtede at betale.
»Men jeg var da slet ikke klar over, at der også kunne opstå juridiske problemer for modtagerparret. De var jo netop blevet rådgivet til at gøre, som de gjorde,« siger han. »Men fordi der kom børn ud af det, er det en plet på straffeattesten værd. Jeg har ikke fortrudt.«
Det har Karina og Maria heller ikke.
Sagen i Højesteret viser, at både sæddonor og modtagerpar ryger i det juridiske fedtefad, når en insemination ikke foregår gennem en sædbank. Er moralen blot: Så lad dog være med at gå uden om systemet?
»Måske. Men mine børn skal have mulighed for at vide, hvor de kommer fra, inden de bliver 18, og det kan de ikke få lov til i systemet,« siger højgravide Maria. »Og det her er jo et problem, de fleste heteroseksuelle aldrig skal forholde sig til. Men vi kan ikke få børn på andre måder.«
Torsdag den 26. januar, lige inden avisens deadline, faldt afgørelsen. Højesteret underkendte med stemmerne fem mod to by- og landsrettens vurdering: fordi lægen havde skrevet under og instrueret parret, var behandlingen sket under en sundhedspersons ansvar. Karina er medmor.
Bliver den udsatte lov om medmoderskab dermed overflødig for fremtidige par?
»En kattelem er i hvert fald blevet åbnet,« siger advokat Jesper Gad.
»Loven vil stadig hjælpe visse par, men efter dommen i dag kan man, hvis man forinden går til lægen, får grundig rådgivning og en underskrift, opnå medmoderskab.«
