STOCKHOLM – Der gik et isnende sus gennem de svenske regeringskontorer i Stockholm tirsdag morgen. I en morgenudsendelse på Yle, finsk public service, udtalte Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto: »Naturligvis må vi tage bestik af situationen, hvis det viser sig, at Sveriges ansøgning står i stampe i lang tid.«
Med andre ord: Finland vil ikke udelukke at gå enegang for at sikre landet optagelse i NATO.
Den finske udmelding kom, efter at den dansk-svenske højreekstremist Rasmus Paludan i weekenden havde foretaget en koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Stockholm. Den lovligt anmeldte demonstration førte de svensk-tyrkiske gnidninger om Sveriges NATO-ansøgning til et nyt lavpunkt. I Ankara reagerede præsident Recep Tayyip Erdogan mandag meget skarpt.
»Når nogen tillader en sådan skændsel foran vores ambassade, kan de ikke længere forvente nogen velvilje fra os,« udtalte Erdogan ifølge nyhedsbureauet AP.
Erdogan kædede koranafbrændingen sammen med tidligere episoder, hvor kurdiske grupper i Sverige har demonstreret mod den svenske regerings tilnærmelser til Tyrkiet, blandt andet med en ophængt Erdogan-dukke som slagnummer foran Stadshuset, Stockholms rådhus.
»I lader terrororganisationer gå amok, og så forventer I støtte til at indtræde i NATO. Det kommer ikke til at ske,« erklærede præsident Erdogan.
Svenske Tyrkiet-eksperter bemærkede heftigheden i Erdogans meldinger.
»Det handler ikke bare om, hvad han siger, men også om, hvordan han siger det. Han er rasende og personligt krænket,« vurderede Paul Levin, leder af Institutet för Turkietstudier ved Stockholms Universitet, over for Dagens Nyheter.
I lighed med andre iagttagere kæder Paul Levin præsident Erdogans genstridige linje sammen med det tyrkiske parlamentsvalg i maj.
»Han kan helt bestemt bruge det i sin valgkamp. Så kan det måske falde lidt til ro, men der er flere eksempler på, at Erdogan længe kan bære nag, hvis sagen skulle udvikle sig til en personlig vendetta.«
Efter det tyrkiske parlamentsvalg 14. maj anses NATO-topmødet i juli i Litauens hovedstad, Vilnius, for næste kontrolpost i den finsk-svenske ansøgningsproces. Men Paul Levin er skeptisk.
»Jeg tvivler på, at spørgsmålet vil være løst inden NATO-topmødet i juli.«
»Ingen plan B«
Det var denne situation, som pludselig blev væsentligt forværret for Sverige, da udenrigsminister Haavisto tirsdag morgen i Helsinki luftede sine tanker om finsk enegang.
Sverige ville dermed havne i en historisk prekær situation: Med NATO-ansøgningen har landet opgivet den formelle alliancefrihed, som har ligget til grund for landets sikkerhedspolitik siden Anden Verdenskrig, men er samtidig havnet i en sårbar venteposition på Erdogans nåde.
Således aflyste den tyrkiske regering tirsdag forhandlinger med Finland og Sverige, som var programsat i februar.
På et pressemøde sent tirsdag eftermiddag i Stockholm understregede statsminister Ulf Kristersson på vegne af sin borgerlige regering: »Jeg vil opfordre alle i Sverige til at indse alvoren. Det er virkelig alvor.«
Med udenrigsminister Tobias Billström og forsvarsminister Pål Jonson ved sin side betegnede den konservative Kristersson situationen som »det værste, vi har været ude for siden Anden Verdenskrig«.
I Helsinki havde udenrigsminister Pekka Haavisto allerede hen på formiddagen indkaldt til pressemøde. Her ærgrede han sig over, at hans udtalelser havde ført til »for mange spekulationer«.
»Finlands linje er uændret,« fastslog Haavisto over for Yle. »Vor linje er, at vi går hånd i hånd. Det er også NATOs linje.«
Det vil sige, at Finland sammen med Sverige vil fortsætte forhandlingerne med Tyrkiet. Ud over Tyrkiet er det kun Ungarn af de 28 NATO-medlemmer, som endnu ikke har givet tilsagn om optagelse. Men Budapest-regeringen har signaleret, at man ikke vil blokere for Finlands og Sveriges indtræden.
Ifølge Yle havde NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg allerede klokken 8.30 ringet Haavisto op og bistert krævet brandslukning. På hvert sit pressemøde forsøgte udenrigsministrene Haavisto og Billström da også at dæmpe gemytterne.
Begge udenrigsministre forudså et par ugers pause i forhandlingerne, men henholdt sig i øvrigt til det memorandum for NATO-forhandlingerne, som Tyrkiet, Finland og Sverige underskrev i juni sidste år i Madrid.
»Der findes ingen plan B,« udtalte Tomas Billström til Yle.
Turbulente tider
Ikke desto mindre har Pekka Haavistos udtalelser puffet en velvoksen og hidtil fortiet elefant ud midt på parketgulvet: Selvom Finland og Sverige ønsker at følges ad ind i NATO, indtager de to lande helt forskellige positioner i forhold til Tyrkiet.
Den simple forklaring er, at Sverige modsat Finland huser en betydelig befolkningsgruppe af kurdiske indvandrere og flygtninge. Tyrkiet har stillet særskilte krav til Sverige om udvisning af kurdiske aktivister og om lukning af en kurdisk nyhedstjeneste.
Derfor reagerede den svenske regering skarpt på demonstrationen i Stockholm for et par uger siden, hvor kurdiske aktivister fra den såkaldte Rovaja-komité lod en Erdogan-dukke dingle over folkemængden. Statsminister Ulf Kristersson kaldte dukkehængningen et forsøg på »sabotage« og »farlig for svensk sikkerhed«. Han udtrykte forargelse med henvisning til, at Sverige de seneste årtier har oplevet to ministermord på åben gade, på statsminister Olof Palme i 1986 og på udenrigsminister Anna Lindh i 2003.
Trods denne fordømmelse fastslog Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, ifølge Sveriges Television: »I Sverige tillades terrorister at fortsætte deres virksomhed.«
Det er disse svensk-tyrkiske konfrontationer, som – nu væsentligt forværret af Rasmus Paludans koranbål – har fået den finske regering til at overveje en alternativ vej ind i NATO. På pressemødet tirsdag eftermiddag i Stockholm anerkendte udenrigsminister Billström da også det finske behov for at tænke alle muligheder igennem.
»Det er naturligt, at man fra finsk side, i lyset af udviklingen, reflekterer over det hele. Det synes jeg ikke er underligt i disse turbulente tider.«
I løbet af tirsdagen interviewede Yle flere eksperter om en eventuel opsplitning af de to NATO-ansøgninger.
»Der er nok mange her i Sverige, som ville have forståelse for, at Finland valgte at gå sin egen vej,« udtalte Tomas Ries, docent ved Försvarshögskolan i Stockholm. »Man forstår, at Finland har en 1.300 kilometer lang grænse til Rusland. I Sverige føler man nok også, at dette er lidt selvforskyldt. Det kan være svært at forstå, at man har tilladt koranafbrændingen foran Tyrkiets ambassade.«
Charly Salonius-Pasternak, seniorforsker ved Udenrigspolitisk Institut i Helsinki, fremhævede, at en permanent blokering af Sverige vil rejse et nyt valg: »Det vil være bedre for nordisk sikkerhed, at Finland bliver medlem, end at både Finland og Sverige står udenfor.«
Interne spændinger
Sideløbende med NATO-bekymringen har den svenske regering og offentlighed i denne uge frygtet, at Paludans koranafbrænding skal udløse en krise svarende til den danske situation efter Jyllands-Postens muhammedtegninger i 2005.
Mandag lukkede Sverige sin ambassade i Ankara efter demonstrationer og flagbrændinger foran bygningen, og i de følgende døgn bredte protesterne sig til Syrien, Irak og Pakistan.
Krisen har også forårsaget spændinger i det svenske regeringssamarbejde. Efter statsminister Ulf Kristerssons fordømmelse af dukkehængningen fremførte arbejds- og integrationsminister Johan Pehrson, partileder for Liberalerna, visse indvendinger.
»Liberalerna vil tydeligt stå fast på, at selv, når det gør mest ondt, når ytringsfrihedens grænser prøves af, har vi pligt til at forsvare den,« udtalte Johan Pehrson til Aftonbladet. »Jeg forsvarer retten til at protestere mod Erdogan i Sverige, på samme måde som jeg forsvarer Paludans ret til at manifestere sine holdninger.«
Dette skulle blive aktuelt få dage senere. Og i denne sammenhæng var det regeringens højrenationale støtteparti, Sverigedemokraterna, som markerede sig.
På sin officielle Twitter-konto udtrykte statsminister Ulf Kristersson lørdag sympati med alle muslimske medborgere i Sverige og betegnede Paludans koranafbrænding som »respektløs«.
Dette fik Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, til at anklage regeringen for »eftergivenhed over for islamistiske kræfter i Sverige«. På Facebook betegnede Åkesson statsministerens sympatierklæring som »meget, meget bekymrende«.
Men allerede tre dage før Paludans aktion kunne det venstreorienterede magasin Syre afsløre, at det var journalisten Chang Frick, medarbejder ved Sverigedemokraternas nyhedstjeneste Riks, som havde betalt demonstrationsafgiften for Rasmus Paludan.
Og på den bevægede tirsdag i denne uge fik Dagens Nyheter fat i Rasmus Paludan. Han forklarede, at det var Chang Frick og en reporter fra den højreradikale hjemmeside Exakt24, der havde kontaktet ham.
»Det var deres idé at afbrænde Koranen foran Tyrkiets ambassade,« sagde Rasmus Paludan.
Sverigedemokraterna afviser ethvert ansvar for de pågældende personers handlinger. Men forholdet mellem regering og støtteparti er næppe blevet varmere efter denne uges NATO/koran-batalje, som ifølge statsminister Kristersson udgør »en trussel mod vort demokrati«.
