Nick Hækkerup, daværende justitsminister, havde ikke lyst til at give konkrete eksempler, da han præsenterede Danmarks nye voldtægtslovgivning for to år siden.
»Dette her kunne blive et helt fantastisk pressemøde, hvis jeg skal levere lystlyde. Så det vil jeg springe over. Hvis man er enig om sex, så bryder man ikke loven. Det ligger i omstændighederne,« sagde han.
Ifølge samtykkeloven, der trådte i kraft 1. januar 2021, kan samtykke gives på flere måder, for eksempel ved »kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, for eksempel at man vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller lignende«.
Lovgiverne var således selv gået i intime detaljer, i hvert fald på papiret, men alligevel svarede Enhedslistens retsordfører Rosa Lund spidst, da TV 2-reporter Sverre Quist spurgte, hvordan en samtykkelyd kan lyde.
»Mellem dig og mig, Sverre fra TV 2, så tror jeg faktisk godt, du ved, hvordan det foregår, når to mennesker har sex. Det er jo det, der er hele pointen, at langt de færreste er i tvivl, om den anden part har lyst eller ikke lyst. Så derfor er det her slet ikke så kompliceret, som man gerne vil gøre det til.«
Kristian Hegaard fra De Radikale mente, at spørgsmålet var at »latterliggøre det her meget vigtige mileskridt, vi tager i dag«, og SFs retsordfører Karina Lorentzen henviste til, at der netop var blevet vedtaget et stykke historisk lovgivning.
»Nu er der i over 100 år ikke nogen, der har stillet spørgsmålstegn ved, at voldtægtsofre har haft svært ved at kunne bevise, at de var blevet voldtaget. Så jeg synes faktisk, det er en lille smule besynderligt, at vi skal have de her spørgsmål i dag.«
For forsvarsadvokater er spørgsmålet dog hverken latterligt eller ukompliceret. Kvinders lyde og kropssprog under akten indgår som bevismateriale i flere nye voldtægtssager, der er endt med frifindelse.
Optaget på video
Samtykkeloven blev vedtaget efter et politisk ønske om at få flere dømt for voldtægt ved at udvide forbrydelsens definition. I dag er det ikke kun voldtægt, når et samleje sker ved vold, trusler, eller når kvinden er for påvirket til at modsætte sig. Et samleje uden vold er også kriminelt, hvis der ikke er givet samtykke, og dermed sættes kvindens adfærd automatisk under en stor lup. Det mener forsvarsadvokat Mette Grith Stage:
Når barren sænkes for, hvad der juridisk udgør en voldtægt, tvinger det alle niveauer fra politiet og op til dommerne til at sænke barren for, hvad der er relevante detaljer.
»Samtykkeloven sætter mere fokus på kvindens adfærd og kropssprog, for det er blandt andet herigennem, et samtykke kan gives. For en forsvarer er det ikke et latterligt spørgsmål, hvordan et samtykke lyder. Det kan være forskellen på, om min klient skal i fængsel eller ej.«
Hun henviser til en opsigtsvækkende sag, hvor hele akten var optaget på video. I første omgang blev hendes klient kendt skyldig: Dommerne i byretten kunne se manden og hans daværende kæreste dyrke særdeles hård sex med lussinger og kvælertag, og selvom manden påstod, at det var et frivilligt samleje, henholdt dommerne sig til kvindens anklage. De fandt lydkvaliteten for dårlig til at høre kvinden samtykke og idømte ham tre et halvt års fængsel. Tilsyneladende var hørelsen bedre i Vestre Landsret, som frifandt ham i juni 2022:
»Efter lyden på videoen er det landsrettens opfattelse, at X (forurettede, red.) undervejs i samlejet gav lyde fra sig, som tiltalte kunne forstå som nydende, og at tiltalte, da de var for enden af sengen, to gange spurgte, om hun 'vil have mere', hvor hun begge gange svarede 'jo'.«
Ifølge Mette Grith Stage viser frifindelsen, at man som forsvarer er nødt til at bevæge sig langt ind i intimsfæren for at kunne gøre sit arbejde ordentligt.
»I min afsluttende procedure stoppede jeg videoen af samlejet adskillige gange undervejs for at gøre landsretten opmærksom på kvindens stønnen samt på hendes kropssprog. Blandt andet havde hun benene rundt om hofterne på min klient. Jeg er nødt til at dissekere et samleje fra ende til anden for at påvise, hvorfor manden selv mener, at han havde fået samtykke. Det er en akavet situation for alle parter, men det er simpelthen nødvendigt efter den nye samtykkelov. Lyde og kropssprog er væsentlige parametre for, om der er samtykke eller ej.«
Stønnelyde
I en sag fra Aalborg blev en mand idømt to års fængsel i byretten, men da han ankede til Vestre Landsret, blev han frikendt. Efter at der i retten blev spurgt til kvindens »stønnelyde« og bevægelser, fandt retten, at manden havde fået samtykke. I frifindelsen fra september 2022 står: »Hertil kommer, at oplysningerne om i hvilken stilling X (forurettede, red.) befandt sig i, da samlejet blev gennemført, af tiltalte kunne forstås som om, hun tog aktivt del i samlejet.«
Mandens forsvarer Rasmus B. Kronborg ønsker ikke at oplyse, hvilken stilling der er tale om. Det fremgår heller ikke af dombogen. Han bekræfter dog, at den udvidede definition af samtykke har udvidet rammerne for, hvad der gøres til genstand for interesse i en retssal.
»Ud fra et retssikkerhedssynspunkt skal enhver sag belyses så grundigt som muligt, og det kan man kun gøre igennem meget detaljerede forklaringer. Min opfattelse er, at man i voldtægtssager går helt ned i intime detaljer for at finde ud af, om der var samtykke. Jeg vil gætte på, at de fleste synes, det er grænseoverskridende at blive spurgt om, men ellers har jeg som forsvarer ikke noget grundlag for at vurdere, om manden opfattede hendes adfærd som et samtykke. Og det er jo det, dommere har at dømme efter,« siger Rasmus B. Kronborg.
Aktive bevægelser
I en tredje frifindelse fra Frederiksbergs byret blev en mand anklaget for voldtægt i en sag, der smuldrede fuldstændig i retten. Her står blandt andet: Kvinden gav manden »et 'handjob' uden at hun kan sige hvorfor. Hun har også forklaret om, at T (tiltalte, red.) undervejs havde hånden inde under hendes trusser, og at hun ikke sagde fra, men lavede stønnelyde, der nok indikerede, at hun syntes, at det var behageligt. Hun har endvidere forklaret om, at (...) hun også stønnede under samlejet og lavede aktive bevægelser«.
Kvindens egen adfærd var også i fokus før samtykkelovgivningen, da en mand skal have haft til forsæt at begå voldtægt, før han kan dømmes. Samtykkeloven har dog medført både flere anmeldelser og flere domme. Ifølge en aktindsigt fra Rigsadovakten steg antallet af fældende domme voldsomt fra 139 til 536 mellem 2018 og 2022. Den markante stigning skyldes, at det er nemmere for politiets anklagere at bevise manglende samtykke end at bevise vold, trusler, og at kvinden var for påvirket til at modsætte sig. En del af stigningen skyldes dog også to store enkeltsager, der kom for retten i 2022, herunder Brøndby-sagen, hvor en hooliganleder blev dømt for at misbruge et stort antal fodbolddrenge igennem mange år.
Tallene får Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, til at frygte, at samtykkeloven kriminaliserer almindelig mellemmenneskelig adfærd.
»Udgangspunktet må være, at et seksuelt samkvem foregår med samtykke, men nu har vi en samtykkelov, der definerer gerningsindholdet som et fravær af noget. Når der ikke er tale om vold eller trusler, er man virkelig overladt til at detailforske i nonverbale signaler og kropssprog, og det er folk ikke nødvendigvis selv gode til at forklare i retten. Den anklagede kommer dybest set til at skulle forklare normaliteten. Hvordan forklarer man for anklageren og dommerne, at man har opfattet nogle måske beskedne signaler som et tegn om at fortsætte?«
Retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten fastholder fortsat, at spørgsmålet om samtykke slet ikke er så kompliceret.
»Jeg er ikke enig i, at selve lydene skulle være et nyt fokus. I den gamle voldtægtslovgivning var der i den grad fokus på offerets lyde, da det handlede om, om offeret havde sagt fra. Samtykkeloven har til gengæld sat større fokus på retten til egen krop, og det er en god ting.«
Kristian Heegaard, der ikke længere sidder i Folketinget, siger, at det, han fandt latterligt, var, at han som politiker blev bedt om et eksempel på en samtykkelyd.
»Jeg har fuld tillid til, at domstolene under en samlet bevisførelse kan tage stilling til de konkrete sager.«
Det har ikke været muligt at få svar fra SFs Karina Lorentzen inden deadline. Nick Hækkerup, der i dag er direktør i Bryggeriforeningen, ønsker ikke at udtale sig.
Vicestatsadvokat hos Statsadvokaten i København, Gyrithe Ulrich, der har været medlem af Justitsministeriets samtykkeudvalg, følger nu udviklingen i retspraksis.
»Der er både faldet domme, hvor lyde og bevægelser er vurderet som samtykke, og hvor de er vurderet som det modsatte. Særligt i de situationer, hvor den forurettede angiver, at hun har sovet eller været stærkt beruset og ikke har givet samtykke, vil man spørge den tiltalte, hvorfor han mente, at der var samtykke. Det er særligt ved vurderingen af den tiltaltes forsæt i passivitetssituationer, at forklaringer om lyde og bevægelser har en betydning.«
