Da Joel Mittleman første gang så resultaterne af det studie, han netop havde afsluttet, tænkte sociologen fra University of Notre Dame i Indiana, at der måtte være noget galt med hans data. Udfaldet virkede næsten for utroligt. Mittleman, der forsker i ulighed i uddannelse, granskede studiet endnu en gang. Den var god nok.
Samtlige datasæt, som bygger på tusindvis af svar fra et bredt udsnit af den amerikanske befolkning, viste, at der er én gruppe, som i generationer har opnået bemærkelsesværdigt høj faglig succes, og som udkonkurrerer alle de andre – og det er homoseksuelle mænd.
Mittlemans studie, som for nylig blev udgivet i tidsskriftet American Sociological Review, viser, at omtrent 52 procent af alle voksne homoseksuelle mænd i USA har en bachelorgrad. Til sammenligning gælder det for 35 procent af de heteroseksuelle mænd. Den store forskel ses allerede i gymnasiet, hvor homoseksuelle unge mænd ikke kun får væsentligt bedre karakterer end deres heteroseksuelle jævnaldrende, men også bruger markant mere tid på skolearbejdet og har flere bogligt interesserede venner.
Også på de højere uddannelsestrin viser mønsteret sig: Sammenlignet med heteroseksuelle har homoseksuelle mænd dobbelt så stor sandsynlighed for at have opnået en ph.d. Den faglige overlegenhed viser sig på tværs af race, etnicitet og alder. Det er, som Joel Mittleman beskriver det over for Weekendavisen, »ekstremt opsigtsvækkende«:
»Hvis amerikanske homoseksuelle mænd udgjorde deres eget land, så ville det være det bedst uddannede i hele verden,« siger han.
Den amerikanske sociolog mener, at hans nye studie måske gemmer på løsningen på, hvordan vi får lukket den kønslige uddannelseskløft, som i dag er større end nogensinde.
Det hele handler om vores syn på maskulinitet.
Drengeproblemet
Ubalancen mellem mænd og kvinders uddannelsesniveau har været diskuteret længe. Selvom befolkningen generelt bliver bedre uddannet, er det kvinderne, der stormer afsted. Sådan er det i Danmark, og sådan er det i andre veludviklede lande. I 2019 havde 48 procent af danske kvinder mellem 30 og 35 år fuldført en videregående uddannelse, mens det gjaldt for 34 procent af mændene.
I USA taler man om et reelt »drengeproblem.« Her er skellet mellem kønnene nu så stort, at for hver amerikansk mand, der færdiggør universitetet, vil to kvinder gøre det samme. Med covid-19 er tendensen blevet endnu tydeligere – ifølge tal fra 2021 har nedgangen blandt mandlige amerikanske universitetsstuderende under pandemien været syv gange så høj som nedgangen blandt kvinder.
Men selvom forskere har beskæftiget sig med emnet i årtier, har seksualitet ikke hidtil været en del af ligningen. Ifølge Joel Mittleman føjer det vigtige nuancer til debatten:
»Vi ved så meget om så mange former for ulighed i uddannelse, og alligevel har oplevelserne fra lgbtq-studerende været totalt usynlige. Deres sociale oplevelser kender vi, men ikke deres faglige,« siger han.
Joel Mittleman kommer med to mulige forklaringer på, at homoseksuelle mænd er så dygtige – begge handler om samfundets syn på maskulinitet. Ved at gennemgå svarene fra amerikanske gymnasieelever har Mittleman fundet frem til de adspurgtes mest indgroede opfattelser af, hvad det vil sige at være en dreng. Det viste sig, at jo flere typiske maskuline træk de studerende identificerede sig med, desto værre var deres faglige resultater i skolen. Og svarene fra de mandlige homoseksuelle elever passede ikke ind i den gængse maskulinitetsopfattelse:
»Homoseksuelle drenge er over en bred kam afskåret fra den maskulinitet, som heteroseksuelle drenge fortæller om,« siger Joel Mittleman.
»Det ender med at redde dem fagligt.«
Strategisk overkompensation
Hvis manglen på maskulinitet skulle være årsagen til, at homoseksuelle mænd klarer sig så godt, hvad er så svaret så på, at de også udkonkurrerer kvinderne?
Her kommer Mittleman med sin forklaring nummer to. Den tager udgangspunkt i den såkaldte »Best Little Boy in the World«-hypotese, som fik sit navn i forfatteren Andrew Tobias’ selvbiografi fra 1973 og senere blev undersøgt i et bredt citeret studie fra 2013 af psykologerne Mark Hatzenbuehler og John Pachankis.
Hatzenbuehler og Pachankis’ hypotese beskriver ideen om, at homoseksuelle mænd, som endnu ikke er sprunget ud, afleder opmærksomheden fra deres seksualitet ved at leve op til andre succeskriterier og udmærke sig inden for konkurrenceområder ved for eksempel at opnå gode karakterer, høje uddannelser og prestigefyldte job. Studiet viser, at jo længere tid mændene bliver »i skabet«, desto mere hægter de deres selvværd op på at skulle præstere.
»Vi lever i en vid udstrækning i et homofobisk samfund,« siger Joel Mittleman. »Det giver derfor mening, at homoseksuelle mænd arbejder ekstra hårdt for at kompensere for, at de ikke lever op til samfundets forventninger.«
Der er forskellige indvendinger, man kan have mod Mittlemans studie. For eksempel er det oplagt at tænke, at det kun er de bedst uddannede, og derfor også mest ressourcestærke, mennesker, der er åbne om deres homoseksualitet.
Mittleman erkender, at det er en risiko. Men han mener ikke, det kan forklare resultatet, for selv når en undersøgelse er foretaget blandt en homogen gruppe, hvor alle er på præcis samme uddannelsesniveau, så slår homoseksuelle mænd de heteroseksuelle mænds faglige præstationer med længder.
Kunne det så tænkes, at homoseksuelle mænd opnår større faglig succes, fordi færre stifter familie og derfor har mere tid til at uddanne sig? Også den teori afviser sociologen, for mønstret ses allerede i gymnasiet, hvor de færreste har børn endnu.
»Desuden,« tilføjer Mittleman, »hvis det skulle være sandt, så skulle man se samme faglighed blandt homoseksuelle kvinder. Og det er langtfra tilfældet.«
Studiet afslører nemlig også noget andet vældig interessant: Den overlegne faglighed ses ikke blandt lesbiske, som derimod klarer sig dårligere end heteroseksuelle kvinder. Når man taler om, at kvinderne stormer afsted, bør man derfor snarere tale om, at de heteroseksuelle kvinder stormer afsted.
I gymnasiet bliver homoseksuelle kvinder i højere grad sendt uden for døren og får flere eftersidninger – og de er næsten dobbelt så tilbøjelige til at droppe ud.
»Mens det for homoseksuelle mænd kan være en faglig fordel at træde uden for de gængse kønsnormer, kan det for kvinder være det modsatte,« siger Mittleman.
At være mandlig homoseksuel i uddannelsessystemet er dog heller ikke lutter idyl. Sammenlignet med heteroseksuelle føler homoseksuelle drenge i gymnasiet sig mere end dobbelt så utrygge. Samtidig lider de i højere grad af mentale helbredsproblemer. Det sidste gælder for alle studiets seksuelle minoriteter.
Fremtidens løse tøjler
Den faglige succes kommer altså med en høj pris. Men hvad viser studiet ellers om samfundet i dag? Om fremtiden?
»For det første viser det, at vores opfattelse af maskulinitet stadig er utrolig rigid,« siger Joel Mittleman.
»Men det viser også, at kvinder ikke pr. definition er dygtigere end mænd, og at uddannelseskløften måske kan mindskes, hvis man gør op med maskulinitetsnormen. Her kunne de heteroseksuelle mænd lære en hel del af de homoseksuelle.«
Mittleman mener, at fremtiden er håbefuld. Som ungt menneske står man ikke længere lige så alene med sin seksualitet, som tidligere generationer har gjort. For nylig viste en Gallup-måling, at hele 21 procent af de adspurgte amerikanere fra generation Z – født mellem 1997 og 2013 – identificerer sig som lgbtq. Blandt millennials gjaldt det for 10,5 procent, mens det for generation X gjaldt for 4 procent.
»Måske vil det betyde, at også de homoseksuelle mænd i fremtiden kan tillade sig selv at slippe tøjlerne bare en smule,« siger Mittleman.
