DET er almenviden, at der er forskel på fantasi og handling. Og alligevel synes forbløffende mange at mene, at det ene egentlig er det samme som det andet. At en grænseoverskridende tanke er en retfærdiggørelse af en grænseoverskridende handling. At – for nu at tage et velkendt eksempel – længslen efter at kværke overboens søn, der trods talrige formaninger fortsætter med at spille høj musik hele natten, er det samme som at bifalde, at han kværkes.
INGEN kan være i tvivl om, at Weekendavisen har været genstand for den foruroligende sammenfiltring af de to helt adskilte størrelser. I sidste uge bragte Martin Krasnik i vores ugentlige podcast Avistid et interview med Kim Leine. Anledningen var den opera, forfatteren har fået opført på Det Kgl. Teater – en moderniseret version af Knut Hamsuns roman Pan. Samtalen kom til at kredse om MeToo, som Leine nævnte, at han først var skeptisk over for, men havde ændret holdning til.
MÆND og deres fantasier om kvinder handlede programmet også om, ikke mindst seksuelle fantasier, som hos Leine kunne antage forestillinger om voldtægt. Han gjorde sig umage for at forklare, at han absolut ikke havde i sinde at udleve dem. Han erkendte også, at den slags dystre tanker er omgærdet af skam og skal holdes nede.
MÅ denne prisbelønnede forfatter til flere af de seneste års mest læste og sindsoprivende romaner få de indfald, endsige fortælle om dem? Tydeligvis ikke, hvis det står til flere kommentatorer, som har reageret med forargelse over, at Weekendavisen overhovedet tillader sig at lufte den slags. Det kommer næppe bag på nogen, at opstandelsens bål blev antændt på de sociale medier med opslag fra skribenter, som i lyset af det grufulde mord i Aalborg synes at høre en billigelse af drabelig vold mod kvinder. Flere kvinder erklærede sig ligefrem bange, og adskillige mænd trådte ridderligt til og forsikrede med mange likes til følge, at de skam aldrig har tænkt som denne nedrige forfatter.
DRØMME og fantasier lader sig ellers sjældent styre, men nogle er åbenbart så farlige, at de slet ikke bør nævnes offentligt. Tanker er ikke længere toldfrie. Bestyrtelsen rykkede hurtigt videre til mere etablerede medier. En kommentator i Ekstra Bladet – en avis, der indtil for ganske nylig bragte annoncer med handlede kvinder – kaldte programmet for »en slags voldtægtskulturens kaffeklub« og erklærede, at det aldrig »burde være sendt«. En anden omtalte samtalen som »ækel«. Den er, forklarede klummisten i Berlingske, et brud på, hvad man kan tillade sig at »normalisere« i den offentlige debat – »det ulovlige, moralsk forkastelige og perverse skal vi holde os for gode til,« lød det til slut. En replik, der syntes hentet ud af munden på svovlprædikanterne fra Hans Kirks Fiskerne.
OM humanismens krise taler vi ofte, og her kunne man studere omkostningerne i destilleret form, hvilket ikke kun gjaldt den selvfordummende insisteren på at høre opfordringer, der naturligvis aldrig er blevet ytret. På spil er åndsfriheden, som giver næring til kulturen; den velgørende vilje til at beskrive det smukke såvel som det hæslige og den iltrige evne til at gennemlyse et menneskes indre, også de mindre flatterende sider. Det mestrer de bedste kunstnere – deriblandt Kim Leine – og ikke sjældent øses der af dyb selvindsigt. Mange kunne nok med fordel læse hans bøger.
Find frem, læs eller genlæs Weekendavisens tidligere ledere i oversigten her.
