I 9. klasse har vi om emnet identitet. En dokumentar om Emma Holten, en pige, der fik delt sine nøgenbilleder som 17-årig, bliver vist på tavlen. Under dokumentaren er der en konstant fnisen, og ordet »luder« bliver hvisket frem og tilbage. Da vi har set dokumentaren færdig, bliver hele klassen stillet spørgsmålet: »Hvad synes I om, at Emma Holten står frem i denne dokumentar og snakker åbent om sine nøgenbilleder?« To af pigerne er enige i, at hun er enormt modig, mens de fleste af drengene ikke kan forstå, hvorfor hun ville udstille sig selv på den måde. Resten af pigerne sidder tavse og kigger ned i bordet. Når jeg siger til en dreng, at jeg er feminist, mødes jeg 90 % af gangene med et »ad«. Feminisme er nærmest et skældsord og noget, man ikke tør være en del af.
Allerede fra jeg var 11 år gammel, er jeg blevet mødt dagligt i skolen af sætninger som »Derfor bør kvinder ikke have stemmeret«, »Gå ud i køkkenet« og »Din fucking luder«. Der skal ikke mere til end ikke at ville låne en af drengene sin blyant for at få sådan en kommentar. Ja, bare man svinger håret forkert, er man en møgso. Fra 3. klasse er pigernes udseende, og mere specifikt bryster og røv, blevet rangeret fra bedste til værste, ofte åbent, så alle pigerne også vidste, hvilken placering de havde.
Nu er der nok mange, der tænker, at det bare er drengestreger, eller at det er for sjov, og at de vokser fra det.
Hvornår er vi begyndt at tænke, at en sexistisk kommentar, og at udskamme piger for deres udseende, kunne retfærdiggøres, fordi en dreng begynder at få flere hår på pikken? Hvad er behovet overhovedet for de kommentarer? Følger man med strømmen? Vil man ikke stå udenfor? Eller er det for at fastholde mænds magt over kvinder?
Selv når vi sidder kun piger og snakker om nogle af disse ting, kan de fleste piger på min alder enten ikke se problemet i det, eller også skyder de skylden på sig selv. Fordi de havde jo også fortjent kommentaren eller at blive grebet om ballen. Alvoren slog mig, da jeg hørte en pige fra min klasse sidde og forsvare voldtægt. Jeg oplever en kæmpe sexisme, der er blevet en så stor del af hverdagen, at man ikke må føle sig forarget over den. Det er skræmmende, at folk bare tager undertrykkelse fra teenagedrenge som en joke og en del af deres opvækst. Vi burde alle være opvokset med det helt basale moralkodeks, at man kun gør ting mod andre, som man vil have, andre gør mod en selv.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk
