Mange unge prøver bevidst at undgå at blive konfronteret med verdens elendighed.
Det er konklusionen i en rapport om danskernes brug af nyhedsmedier, som RUC offentliggjorde i september. Her kan man blandt andet læse, at 29 procent af danskere mellem 24 og 35 år »ofte« eller »nogle gange« prøver at undgå nyheder. Næsten halvdelen af deltagerne under 35 år fortæller, at de »aktivt undgår nyheder for ikke at komme i dårligt humør«.
I begyndelsen af november interviewede fagbladet Journalisten to unge med »nyhedsangst«, og det fik blandt andre journalist Per Nyholm – tidligere udenrigskorrespondent, nu klummeskriver hos Jyllands-Posten – til at skrive et debatindlæg, hvor han opfordrer »de pylrede unge« til at se virkeligheden i øjnene: »Vi har at gøre med en forkælelse, en selvoptagethed og en verdensfjernhed, for hvilken der kun kan kvitteres med et spark i røven,« skriver han.
Men det er næppe unges navlepilleri, der er problemet. Snarere tværtimod.
NÅR UNGE UNDGÅR nyheder for ikke at »komme i dårligt humør«, er det et eksempel på det, adfærdsforskere kalder strategic avoidance, »strategisk undvigelse«. Inden for økonomien taler man også om »strudseeffekten«, en uproduktiv tilbøjelighed til at undgå negativt nyt om egne finanser, og der er talrige andre eksempler: Vi undlader at åbne en e-mail, fordi vi frygter kritik fra chefen; vi lader være med at gå til lægen, hvis vi er bange for, der er noget alvorligt galt.
Fænomenet er påvist i flere videnskabelige studier. I ét eksperiment spurgte man forsøgsdeltagere, om de ville have information om en flyrejses CO₂-aftryk, før de besluttede, om de ville betale for klimakompensation. Mere end halvdelen takkede nej. I et andet forsøg skulle deltagerne vælge mellem to måltider, og her ønskede mere end halvdelen ikke at få at vide, hvor mange kalorier der var i hver portion.
Ud fra en traditionel økonomisk logik giver det dårligt mening. Det rationelle menneske burde ønske sig så meget relevant viden som muligt, når han eller hun skal træffe en beslutning. Så hvorfor stikker vi hovedet i busken?
Forklaringen er, ifølge forskere, at mere viden kan tvinge os til at tage et mere moralsk – men på andre måder ubelejligt – valg. Hvis ikke vi ved, hvor meget flyrejsen sviner, eller hvor meget fedt der er i burgeren, kan vi bedre nyde vores valg uden dårlig samvittighed. Det er altså, lidt paradoksalt, vores følelse af moralsk ansvar, der får os til at lukke øjnene.
Når de unge i dag oplever »nyhedsangst«, er det således næppe, fordi de er ligeglade eller selvoptagede. Det skyldes nærmere, at de føler mere skyld og skam, når de konfronteres med verdens uretfærdigheder, mens ældre generationer har lettere ved at fralægge sig ansvaret. Her vil »et spark i røven« næppe hjælpe. Men måske en lille dosis kynisme kunne gøre gavn?
