Moral. 3Fs ledelse kritiseres for at have dækket over deres nu detroniserede formand Per Christensen, der i flere år levede et dobbeltliv.

Et coverup

En enkelt sætning i Fagbladet 3Fs 60-års fødselsdagsportræt af deres forbundsformand Per Christensen fra 2017 har i dag fået en noget anden klang. Efter at have beskrevet, hvor mild formanden er over for sine nære venner, gamle kolleger og familien, står der: »Og så trækker han ellers en tyk streg om sit private liv, som ikke kommer jobbet ved.«

Den streg viste sig ikke at holde, hvor tykt den end var trukket. Sidste fredag kunne B.T. afsløre, at Per Christensen ad to omgange havde levet dobbeltliv med to kærester og dertilhørende familieliv parallelt – uden at de to familier kendte til hinanden. I artiklen optrevles et sirligt netværk af løgne, som Christensen har vævet for at få sit stramme skema til at hænge sammen. Ifølge B.T. har løgnene påvirket både kvindernes børn og deres familier. Politisk kommentator Peter Mogensen er som eksmand til en af kvinderne blandt de berørte og har i B.T. kaldt oplevelsen »en åndelig voldtægt«.

Dette besynderlige privatliv var allerede begyndt at komme jobbet ved i december. Altinget kunne i mandags fortælle, at de øvrige 12 medlemmer af 3Fs daglige ledelse for mere end en måned siden var blevet informeret om forholdene, da tre af de fire kvinder, der har været udsat for Christensens dobbeltspil, kontaktede dem per mail. Det var den daværende næstformand Tina Christensen, der ifølge B.T. og Altinget sendte dem et svar. Hun slog fast, at sagen ikke havde noget at gøre med 3F, og at ledelsen i øvrigt betragtede det som et rent privat anliggende. Et lignende budskab gentog Tina Christensen, da sagen kom frem i offentligheden i sidste uge: »Det er stærkt ubehageligt for de kvinder, at de er blevet svigtet – det tror jeg, at alle kan forstå. Men jeg mener, at det her er dybt privat,« skrev hun i en mail til Berlingske.

Om tirsdagen var disse »dybt private« forhold, der ikke havde noget at gøre med 3F, øverste punkt på dagsordenen på et krisemøde i forbundets hovedbestyrelse. Her besluttede de 88 medlemmer, at Per Christensens tid som forbundsformand var forbi. Planen havde ellers været, at han skulle genopstille til en fjerde periode ved den kommende kongres i efteråret. Det var endda lagt i støbeskeen, at forbundets love skulle ændres, så han kunne fortsætte i formandsstolen. Men den plan blev altså lagt i graven tirsdag, da Tina Christensen i stedet blev konstitueret som formand. Hun havde ved samme lejlighed fået et nyt syn på forholdet mellem offentlige og private forhold:

»Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation,« lød det fra Tina Christensen i en pressemeddelelse fra samme dag.

For andre medlemmer af hovedbestyrelsen kom beslutningen tydeligvis som en nødvendighedens politik, de helst havde undgået.

»Jeg er ganske godt tilfreds med, at formanden i dag trak sig selv fra posten. Det var det eneste rigtige, selvom han er den bedste formand, vi nogensinde har haft,« lød det eksempelvis fra den lokale 3F-formand i Odsherred, Allan Andersen, til Sjællandske Nyheder.

For formanden i Aalborg, Allan Busk, var det en korrekt, men følelsesladet beslutning:

»Hvis der er nogen, der ikke er berørt af det her, så er det ikke et menneske. Det her er noget af det værste, jeg har oplevet i mine 25 år i fagbevægelsen,« sagde han til P1 onsdag, mens formand for 3F Industri i Odense Stig Møller erklærede sig uenig i beslutningen om, at formanden gik af. »Vi har sgu aldrig haft en bedre formand end Per,« sagde Stig Møller til TV 2 Fyn. »Alle havde respekt for og har respekt for Per. Det tror jeg, de havde haft alligevel. Det tror jeg simpelthen på. Så skulle det her lige lægge sig, men det er min personlige mening jo.«

Spørger man tidligere næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger, tegner der sig et klart indtryk af, hvad der har motiveret 3Fs beslutning om at skille sig af med formanden.

»Nu anerkender jeg, at nogle af de almindelige hovedbestyrelsesmedlemmer nok var i chok, men når man ser, hvad der står i pressemeddelelsen, og hvad der er kommet ud fra ledelsen i 3F, kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved, at det, de reagerer på, ikke er hans gerninger, men at han er blevet opdaget. De siger, at han mister troværdighed og tillid, fordi der er så massiv en pressebevågenhed. Og det, synes jeg, er bemærkelsesværdigt, for det er jo ikke pressens skyld det her. Det er Per Christensens skyld. Det er ham, der har opført sig uden moralsk kompas,« siger Tine Aurvig-Huggenberger til Weekendavisen.

Det er ikke en opfattelse, man fra ledelsen har gjort en aktiv indsats for at gendrive. Tværtimod. Tirsdag blev Jan Villadsen, medlem af den daglige ledelse og tidligere formandskandidat for 3F, spurgt af Berlingske, om Per Christensen kunne have fortsat, hvis historien ikke var kommet frem i medierne.

»Ja, hvis historien ikke havde været kendt, ville det selvfølgelig have været en helt anden situation. Men jeg har dyb respekt for, at man kan træffe den her beslutning,« lød det fra Villadsen.

Den opfattelse har Tine Aurvig-Huggenberger ikke meget tilovers for.

»Man kan ikke være patologisk løgner i sit privatliv og ikke være det, når man træder ind ad døren i Kampmannsgade. Der er ikke en privat-Per og en forbunds-Per. Man må reagere på hans handlinger og forholde sig til, at han helt åbenlyst har handlet på en måde, der er uforenelig med at være tillidsvalgt og forbundsformand,« siger hun.

Tine Aurvig-Huggenberger fortæller, at hun personligt havde kendskab til Per Christensens dobbeltliv for flere år siden, nærmere bestemt da han i perioden 2008 til 2014 var sammen med en kvinde ved navn Laila Kildesgaard, mens han samtidig havde en anden kæreste, (der i B.T.s artikel er anonym). Laila Kildesgaard kontaktede i 2014 3Fs ledelse og gjorde dem opmærksom på situationen. Dengang burde nogen have grebet ind, mener Aurvig-Huggenberger.

Professor emeritus i løn- og arbejdsforhold Flemming Ibsen siger også, at 3F-ledelsen har svigtet. Tidligere på ugen kaldte han hele affæren for »et coverup« i Berlingske. Til Weekendavisen uddyber han:

»3Fs toneangivende daglige ledelse har kendt Per Christensens udskejelser, og ledelsens eneste problem er, at det bliver offentliggjort. Det går ikke for Danmarks største fagforbund, og egentlig heller ikke for Danmarks mindste. Så ja, de har dækket over det,« siger Flemming Ibsen.

»Det er dårlig stil og dårlig moral. Tænk, at der ikke er mere etik i ledelsen, at man ikke kan se, at man under ingen omstændigheder kan have en formand i forbundet, der opfører sig på den måde privat. Det er almindelig anstændighed. Han har medlemmernes tillid, og at han misbruger den på den måde, er ud over alle grænser. Der burde være en generel moral og etik i et sådant forbund, og det burde være stoppet for længe siden. Men de prøvede at dække over det. Den ledelsesstil man har markeret i forbundet, den er ganske enkelt ikke ordentlig,« lyder det fra Flemming Ibsen, der tilføjer, at Per Christensens adfærd ikke kan sidestilles med et almindeligt udenomsægteskabeligt sidespring.

»Efter et sidespring kan man gå tilbage til sin kone eller mand og beklage og herefter enten blive tilgivet eller skilt. Det er en folkesygdom eller folkefornøjelse, om man vil. Man sårer sin partner, og det gør ondt. Men det show, Per Christensen har kørt, er et dobbeltspil, hvor han har involveret ikke bare kvinderne, men børn og svigermødre og holdt jul og ferie med dem. Han har spillet en dobbeltrolle. Det er et sidespring ganget med 100. Der er så mange mennesker, han har leget med. De krænkelser har haft et omfang, der er meget voldsomt. Helt vildt, vil jeg faktisk kalde det,« siger Flemming Ibsen.

Både han og Tine Aurvig-Huggenberger er enige om, at sagen kommer til at skade 3F, der nu skal bruge tid og kræfter på at genopbygge ikke bare omverdens tillid, men også de netværk og relationer, som Per Christensen havde opbygget i den politiske verden gennem mange år. Forbundet vil ifølge dem i en periode være svækket, man skal opbygge en ny magtbase uden nogen oplagt arvefølge.

Weekendavisen har været i kontakt med 3F. Konstitueret formand Tina Christensen havde ikke mulighed for at stille op til interview, og Jan Villadsen vendte ikke tilbage inden deadline. Hvad angår sagens hovedperson, Per Christensen, gav han fredag på Facebook til kende, at han ikke ønsker at kommentere sit privatliv yderligere, hvorfor han ikke er kontaktet i forbindelse med denne artikel.