Kulturkamp. Danmarks Fiskeriforenings lokalafdelinger har presset fiskere til at holde sig fra en konkurrerende forening. Det måtte de i 2018 love Kammeradvokaten at stoppe med. Men nu er den gal igen, mener konkurrenten.

Håbløs på Hundested Havn

Søren Jacobsen havde forventet en modreaktion, da han stiftede Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri i 2014. Den taler for mindre trawlfiskeri og mere bæredygtighed, så selvfølgelig følte trawlfiskerne sig truet. Men at han skulle blive jaget ud af Gilleleje Fiskeriforening, kom alligevel bag på ham:

»De er rockeragtige,« siger han om Danmarks Fiskeriforening, som den lokale fiskeriforening hørte under.

Det er en kamp om fiskeriets sjæl: Havene har det ad helvede til, fiskene dør, »og når vi skånsomme fiskere trynes, bliver det kun værre«, siger Jacobsen på Gilleleje Havn. For ham har det føltes som otte års forfølgelse:

Først ekskluderede Gilleleje Fiskeriforening ham. Dermed mistede han adgangen til foreningens truck og det bøderum, hvor man syr garn. Dens medlemmer råbte også ad ham. At han lefler for de grønne, kun fanger småsjatter, at han smadrer dansk fiskeri. Han stopper op foran fiskernes træhus midt på molen: Derinde drak han sin kaffe og sludrede med de andre – nu er han ikke velkommen. Selv molens farvehandler har boykottet ham; den dag i dag må han helt til Amager efter skibsmaling.

Det er derfor, kystfisker Jacobsen er sur på Gilleleje Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening. Officielt begrundede lokalforeningen ellers hans eksklusion mere afdæmpet:

Han kunne vel forstå, at det ikke gik at have én med, som samtidig støtter en forening, der er imod det trawlfiskeri, flere af deres medlemmer lever af. Det var også med dette argument, at foreningen ekskluderede hans makker i den store nordsjællandske fiskerihavn, Henrik Saabye Jensen.

Monopol

I bred forstand viser modstanden mod Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri således, at der er tale om en kulturkamp: Den nye forening har i 2020 foreslået at forbyde trawlfiskeri i konkrete områder, som nogle Hundested-fiskere trawler i. Når de mere traditionelle fiskere i forvejen er presset, er tålmodigheden med dem, der fanger mindre og hævder at vide bedre, begrænset. Som én skriver i en ophedet fiskerinfight på Facebook, er de skånsomme i hans øjne »en flok langhårede håbløse amatører«, der »blot spilder andres tid med jeres brok over andre, der har resultater for sig«.

Over hele landet har Søren Jacobsen medlemmer, som kyses til at holde sig fra ham eller holde lav profil: Han siger, han har medlemmer i vestjyske havne, som kun tør være hemmelige medlemmer.

I 2017 fik han nok og meldte Danmarks Fiskeriforening til Fiskeristyrelsen. I sin anmeldelse kaldte han den for rockertyper og skrev, at den bryder konkurrencereglerne. Det bakkede Kammeradvokaten langt hen ad vejen op i en rapport om sagen fra 2018, som ikke har været offentliggjort. Rapporten konkluderede, viser Weekendavisens aktindsigt, at Danmarks Fiskeriforenings daværende eksklusionspraksis lignede »misbrug af en dominerende stilling«.

I vedtægter fra lokalforeninger i Hanstholm, Hirtshals og Gilleleje stod der nemlig, at man ikke må være medlem af to foreninger. Derved var der ifølge Kammeradvokaten tale om unfair konkurrence over for den nye forening for skånsomme fiskere, fordi Danmarks små fiskere reelt kun har de to foreninger at vælge imellem. Og nogle steder er det svært at klare sig uden de garnskure, man har adgang til gennem den store forening og ellers må leje dyrt. Dermed gjorde forbuddet det »umuligt for andre foreninger at kunne konkurrere på lige vilkår«.

Senere skrev Kammeradvokaten dog efter indvendinger fra Danmarks Fiskeriforening et kort tillægsnotat om, at sagen ikke var sådan at løfte, og at det »fremadrettet« nok skulle gå, fordi lokalforeningerne nu havde lovet at fjerne forbuddet mod dobbeltmedlemskab.

Hvis der nogensinde var en sag, var den dermed lukket, mener formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Nyere sager tyder dog på, at det underkendte forbud lever videre i en ny forklædning.

To år senere, i maj 2020, blev garnfisker Børge Larsen ekskluderet fra Hundested Fiskeriforening. Ifølge den sags akter, som Weekendavisen har set, skete det netop, fordi han havde meldt sig ind i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. I et brev til ham om eksklusionen henviste Hundested Fiskeforening til § 45 i sine vedtægter, hvor der står, at man kan ekskluderes, hvis man »handler til skade for foreningen«.

Fordi medlemskab hos kystfiskerne i brevets udlægning pr. automatik er skadeligt, ligner det i praksis en fortsættelse af det kammeradvokatunderkendte forbud mod dobbeltmedlemskab. I brevet står: »Til begrundelse er Børge Larsens medlemskab af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, hvis holdning til trawlfiskeri strider direkte mod Hundested Fiskeriforenings vedtægter.« Det var en enig forening, som smed Børge Larsen ud.

Afpresning

Ikke overraskende har Søren Jacobsen fra de skånsommes forening en anden udlægning af Børge Larsen-sagen:

»Den viser, at Danmarks Fiskeriforening ikke har rettet ind efter Kammeradvokaten,« siger han. Også de fleste småfiskere er medlemmer hos den store forening – næppe alle mod deres vilje. Så hvorfor bygger de skånsomme ikke bare deres egne skure? »Det er slet ikke realistisk,« svarer Jacobsen. De store skure på landets havne er bygget i fiskeriets opgangstider. Nu er der færre fisk, færre fiskere, færre penge. Derfor kalder Jacobsen det for »pengeafpresning«, hvis prisen for at leje garnskur og truck er høj for de udmeldte. Mange fiskere har fortalt ham, at de føler sig fanget i den store fiskeriforening, siger han. Også Børge Larsen endte med at forlade kystfiskerne for at kunne blive i den store forening og beholde sin plads i garnskuret. Selv gider Børge Larsen ikke rippe op i sagen nu, lader han forstå.

Han er ikke den eneste, der træder varsomt. Andre fiskere tør ikke at stå frem.

Også to helt nye sager fra Hundested Fiskeriforening ligner en ideologisk kamp mellem to slags fiskere: To små fiskere er ved at ryge ud, »fordi vi er små«, siger de selv i et garnskur klemt inde mellem souvenirs og softiceboder på Hundested Havn.

De kan enten trække sig stille og roligt. Eller også kommer de ud for ting.

Steen Jørgensen, Formand for Hundested Fiskeriforening

De to – Thomas Christensen og Johnny Carlsen – fanger jomfruhummer, søtunge og stenbider med garn. De har altid fisket, men kan ikke leve af det. De siger, at stemningen i foreningen er »fjendsk« over for kystfiskerforeningen. Den 28. juli fik de en mail om, at de ikke lever op til et krav i Hundested Fiskeriforenings vedtægter om, »at medlemmerne er aktive fiskere«, og derfor står til at ryge ud.

De har bedt om at se vedtægterne, fortæller Johnny Carlsen, »men stadig uden held«. Thomas Christensen mener derfor, at reglerne bruges i flæng, og at konflikten handler om noget dybere: »Man bliver ikke taget alvorligt, når man har en lille enmandsbåd. Danmarks Fiskeriforening arbejder mest for de store trawlere. Alt er gearet efter dem,« siger han. Det brokkede de to sig over på et møde. Det kom til et skænderi, siger de. Og nu ryger de nok ud.

Men hvorfor gider de overhovedet være med i en forening, de er uenige med? For at få adgang til skure og truck, medgiver de. Det er dyrt at stå udenfor.

Fredelige folk

Ifølge erhvervsfisker Jesper Mandsberg fra lokalforeningen handler sagen alene om, at de to ikke lever op til myndighedernes krav om, at man skal have 60 procent af sin indtægt fra fiskeriet for at være erhvervsfisker med a-licens:

»Hundested Fiskeriforening er en forening for erhvervsfiskere. Der er klare regler for, hvor stor en del af ens årlige indtægt der skal komme fra fiskeriet, før man er erhvervsfisker,« siger han foran sin blå trawler Montana. »Det er ikke noget, vi sidder og beslutter os for her på havnen. Det er oplysninger, som vi får fra Danmarks Fiskeriforening og direktoratet. De to er utrolig velkomne i vores forening, så snart de kan bevise, at de er erhvervsfiskere.«

Fiskeristyrelsen bekræfter dog, at de to udsmidningstruede faktisk har en a-licens – officielt er de altså aktive erhvervsfiskere. Så kunne det hele ligne forskelsbehandling? Det afviser lokalforeningens formand, Steen Jørgensen.

Alle kan jo se, at de to ingenting fanger, siger han i telefonen:

»De kan enten trække sig stille og roligt. Eller også kommer de ud for ting,« siger han.

– Ud for hvad?

»At vi henter nogle tal fra Fiskeristyrelsen, som vil vise, at de ikke er erhvervsfiskere, og så vil de miste deres erhvervsfiskerlicens, og så vil de alligevel ryge ud af foreningen.«

– Det lyder som et tilbud, man ikke kan sige nej til?

»Det er jo ikke et tilbud. Det er reglerne. Det synes jeg er helt rimeligt.«

Også formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, synes, at sagen er blæst op, og at foreningerne samarbejder fint flere steder. Han siger, at hans forening for to år siden blev omstruktureret, så den ikke længere står til ansvar for lokalforeningerne. Det mente Kammeradvokaten i 2018, at den gjorde. Men ifølge formanden er samtlige lokale forbud mod dobbeltmedlemskab i dag væk – man rettede ind.

– Flere fiskere føler sig truet til at blive hos jer. Nogle kalder jer rockertyper.

»For mig lyder det helt grotesk. Så må de jo melde det til politiet. Vi er fredelige folk. Vi har ikke en konflikt med Søren Jacobsen. Men han prøver hele tiden at skabe én med os,« siger formand Andersen om kystfiskernes formand.

I en mail skriver han senere, at han tager afstand fra trusler. Samt at det »er værd at bemærke, at da de var allermest uenige i Hundested, var det ikke værre, end at Hundested Fiskeriforening efter en generalforsamling spiste en frokost på den restaurant, Børge ejer. Jeg synes ikke, det lyder som rockermetoder«.