Chimpanser og andre menneskeaber er blandt de dyr, der har de mest menneskelignende hjerner målt på størrelse og evner. De er ferme til at løse opgaver. Chimpanser er eksempelvis i stand til at bruge redskaber til at opnå adgang til bananer og andre godbidder.
Men bier og andre insekter har vel ikke en sammenlignelig formåen? En humlebis hjerne er jo 5.000 gange mindre end menneskets?
Lars Chittka, professor i sensorik og adfærdsøkologi på Queen Mary University i London, er blevet provokeret af forskerkolleger, der studerer primater, til at udfordre denne antagelse.
Chittka har lavet et forsøg, hvor en humlebi erfarer, at hvis den puffer en kugle hen i et hul midt på en plade, udløser det en nektarlignende sukkerholdig væske.
Og ikke nok med det: Andre humlebier, som observerer dette forløb uden at kunne deltage, lærer om fremgangsmåden, og hovedparten kan bagefter foretage samme manøvre.
Chittka har også påvist, hvordan en humlebi evner at trække i en snor og derved få adgang til en blomsterlignende skive stænket med sukkervand, der ligger under en klar plexiglasplade. Også dette kan et klart flertal af iagttagende humlebier kopiere.
»Ligesom chimpanser kan bier tage redskaber til hjælp. Det er ikke en kunnen, som er knyttet til at finde blomster og organisere et bo. Jeg ville gerne vise biers store mentale kapacitet,« siger Lars Chittka over en Zoom-forbindelse.
Han tilføjer, at også bier formentlig kommer ud for usædvanlige hændelser i livet, hvor de kan drage fordel af en ekstraordinær kunnen.
Solkompasset
Humlebier og honningbier er blandt de bislægter, der findes mest viden om. De er sociale bier, og de lever i fællesskaber med en arbejdsdeling under ledelse af en dronning. Men langt de fleste grupper af bier lever alene, heriblandt jordbier og murerbier. De kaldes solitære bier.
Der er cirka 20.000 biarter i verden – og over 250 arter i Danmark.
Fælles for bier er, at de samler nektar og pollen fra blomster. Det er komplette måltider med kulhydrater, vitaminer og proteiner. Der er en gensidighed i mødet. Under blomsterbesøg flytter bier samtidig pollen (blomsterstøv) fra støvdrager til støvfanget og sørger for befrugtning og videreførelse af blomsterarten.
Chittka har i sin forskning fokus på biers kapacitet til at registrere, tolke, agere og lære af andre. Han bruger begreber såsom rumopfattelse og mental repræsentation.
Han har samlet sine egne opdagelser og andre forskeres indsigt om dette aspekt ved bier i en ny bog, The Mind of a Bee.
Chittkas hovedpointe er, at bier er yderst sofistikerede væsener, uanset at deres liv er radikalt anderledes end menneskets og i øvrigt er temmelig kort, nemlig typisk fire-fem uger.
Han siger, at nok har en bi en lillebitte hjerne, men bihjernen er et detaljeret netværk af neuroner med en forbavsende ydeevne.
»En bi er nødt til at hente prøver fra forskellige arter af planter, konkludere, hvilke af dem der er det bedste produkt, og huske på det ved hjælp af ’skilte’, som disse planter reklamerer for sig selv med,« siger Chittka.
’Skilte’ er her blomsternes farver, mønstre, dufte og teksturer.
»Bier og andre insekter er til forskel fra mennesker i stand til at se den ultraviolette del af farvespektret både på himlen og på genstande. De kan opfatte mere komplekse farvemønstre,« siger Chittka. »Dufte og teksturer er også vigtige. Ved at mærke den sandpapirlignende overflade på blomsters kronblade med fødderne kan bier få input til at identificere blomster.«
Desuden er det nødvendigt for bier at have en meget god rumlig forståelse. Bier har et bo, som de skal vende tilbage til. Og hvis de begår en fejl og glemmer, hvor hjemmebasen er, er det en katastrofe.
Her er det ifølge Chittka nyttigt at hæfte sig ved, at når vi mennesker skal finde vej, kan vi bruge bygninger og andre unikke kendemærker til at orientere os i forhold til, og vi kan benytte Google Maps på vores smartphone. Bier skal navigere i naturlige omgivelser, og det er langt sværere. Heldigvis har bier sensoriske superkræfter, og de er i stand til at bruge Solen som kompas.
»I stedet for et magnetisk kompas, hvor nålen altid peger mod nord, skifter Solen konstant position i løbet af en dag. Altså skal bier også have en fornemmelse af tid for at kunne udnytte informationer relateret til Solen. Ydermere er bier hjulpet af, at de kan tolke det polariserede lys i himlen, når Solen er skjult bag skyer eller bag forhøjninger i landskabet. Lys har forskellige bølgelængder og tegner et specifikt mønster på himmelhvælvingen i forhold til Solens placering. Bier kan rekonstruere, selv hvis de blot ser lidt af det naturlige lys, hvor Solen befinder sig,« siger Chittka.
Blomster er omgivet af elektriske felter, og Chittka forklarer videre, hvordan besøg af en bi påvirker det elektriske felt rundt om en blomst. Dette giver næste bi adgang til oplysninger om, at den pågældende blomst netop er blevet tømt for nektar, og at den er bedst tjent ved at finde en anden. Bier kan mærke elektriske felter med udvoksninger på hovedet, som de også bruger til at høre og smage.
Lars Chittka og hans forskerkolleger følger bier med radar i hele biernes korte levetid for at skaffe viden. En bi bruger den første dag eller to uden for boet til at undersøge områder for gode »blomsterressourcer«, vælger et givtigt sted og indleder en fast rutefart mellem blomsterne og boet. Når udbyttet svinder, blomster visner, eller konkurrenter har taget over, finder bien et andet sted.
Sociale bier giver besked videre til andre i boet om gode fødekilder.
Honningbier anvender en meget avanceret symbolsk kode, som er et dansesprog. Bien, der vil overbringe en meddelelse, ryster bagkroppen og bevæger sig i et ottetal for at fortælle, hvor langt der er til blomsterne, og i hvilken retning blomsterne befinder sig. Det kan være flere kilometer borte. De andre bier formår at aflæse koden, selvom der er bælgmørkt i boet.
Honningbier kan desuden kommunikere om forhold, der sikrer en effektiv arbejdsdeling i det mørke bo, hvor der kan være titusinder af bier.
Humlebier er mere primitive. De varsler ved at udsende hormonlignende kemiske stoffer, feromoner, at der findes en god fødekilde derude. Der er intet om retningen.
Chittka siger, at solitære bier næppe har en lignende kommunikationsform, da de jo er i konkurrence med hinanden.
Bare et nyttedyr
Dette fører os tilbage til den forskning, som Chittka selv har været involveret i. Han siger, at bier er opmærksomme på deres omgivelser, husker dem og kan bruge den viden – som han kalder mentale repræsentationer – til at lave forudsigelser.
Han nævner her et illustrativt eksperiment, hvor bier oplæres til at huske to bestemte blomsterlokaliteter. Til hvert af stederne er der knyttet en bestemt duft. Når de samme bier efterfølgende bliver udsat for en af disse dufte i boet, sætter de kurs mod den rigtige lokalitet. De kan forbinde duft og sted.
Til alt dette kommer biers tidligere omtalte evne til problemløsninger.
»Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt bier har en helt basal form for bevidsthed,« siger Chittka. »Folk er parat til at redde pandaer og sibiriske tigre. Vi har empati med dem. Det er anderledes med insekter. Dem opfatter vi alene som nyttige for os, fordi de bestøver afgrøder, vi spiser. Jeg mener, at vi har et moralsk ansvar for at beskytte det naturlige miljø, værdsætte disse bevidstheder, som er forskellige fra menneskets, og hjælpe dem til at trives.«
Chittka udpeger rydningen af naturlige levesteder og landbrugets brug af sprøjtegift som de alvorligste trusler mod bier.
Lars Chittka: The Mind of a Bee. Princeton University Press, 2022
