Politisk revolution. Hollandske landmænd er gået på barrikaderne i protest mod regeringens klimapolitik, der vil ruinere mange almindelige landmænd. De seneste meningsmålinger gør sensationelt et nyt protestparti til det næststørste i Holland.

Oprør mod klimapolitikken i Holland

Tusindvis af hollandske landmænd har i noget nær al ubemærkethed indledt et oprør mod den politiske elite i Haag. Den umiddelbare årsag er ikke de hastigt stigende priser på foder, benzin og gødning, men derimod den hollandske regerings klimapolitik.

En protestaktion, der skulle »lægge hele landet ned«, blev i sidste uge iværksat af vrede bønder, der ikke vil acceptere de høje krav til reduktion af landbrugets udledninger, som er blevet vedtaget af den nye regering efter valget i 2021.

Den hollandske regering ønsker således af hensyn til klimaet at reducere udledningen af kvælstof og ammoniak fra husdyr inden 2030. Nedskæringerne kan nå op på mellem 70 og 95 procent i nogle områder tæt på beskyttet natur, når de endelige handlingsplaner for en gennemførelse af regeringens lov over de kommende måneder udarbejdes af de lokale provinser.

Ifølge landmændene er kravene helt urealistiske. De frygter, at mange landmænd vil blive ruineret, hvis de skal reducere udledningerne så meget inden 2030. En vurdering, der for så vidt deles af regeringen selv. Den hollandske minister for natur og kvælstof, Christianne van der Wal fra det liberale VVD, har allerede meddelt, at alle landmænd ikke vil kunne opretholde deres produktion i fremtiden.

Med andre ord må de ifølge regeringen dreje nøglen om og nedlægge deres bedrift. Forventningen er, at regeringens klimakrav primært vil ramme kvægbruget og medføre en reduktion af den hollandske husdyrproduktion på 30 procent i 2030.

Åben konfrontation

Som modsvar til de dystre forudsigelser for deres erhverv og i protest mod den nye lov igangsatte tusindvis af hollandske landmænd i sidste uge en landsdækkende protestaktion med blokering af supermarkeder, distributionscentre, lufthavne, havne, motorveje og grænseovergange. Aktionen fik blandt andet støtte af lastbilchauffører, fiskere og andre lignende erhverv.

Situationen udviklede sig flere steder dramatisk med afbrændinger og konfrontationer med politiet.

Tirsdag i sidste uge gik det helt galt, da hollandsk politi affyrede skarpe skud mod landmænd i den nordlige provins Friesland.

Politiet sagde efterfølgende, at det reagerede på en »truende situation«, da bønderne angiveligt begyndte at køre deres traktorer ind i de tilstedeværende betjente og deres køretøjer i et forsøg på at forcere en blokade. Ifølge politiet ramte skuddene en traktor, men ingen kom til skade. Voldsomme var også protesterne ved ministeren for natur og kvælstof, Van der Wals bopæl. Hun var dog ikke hjemme, da vrede bønder omringede hendes hjem. En aktion, som efterfølgende blev kraftigt kritiseret af premierminister Mark Rutte, som betegnede bøndernes opførsel som »fuldstændig uacceptabel«.

Folket slår tilbage mod eliten

Man kunne måske forvente, at en landsdækkende blokade af supermarkeder, distributionscentre, motorveje og lignende ville vende den øvrige befolkning mod demonstranterne.

Det forholder sig imidlertid omvendt i Holland. Ifølge meningsmålingerne støtter et flertal af hollænderne de demonstrerende landmænd i deres oprør mod regeringen i Haag.

Det afspejles også af den politiske udvikling i landet, hvor det nye parti BoerBurgerBeweging, BBB, stormer frem. De seneste meningsmålinger gør sensationelt partiet til det næststørste i Holland.

Med 20 mandater overgås de kun af VVD, der står til 21 mandater. Ved sidste års valg opnåede BBB blot et enkelt mandat i parlamentet. Samlet har de tre regeringspartier VVD, CDA og D666 mistet næsten halvdelen af deres vælgere i den seneste måling sammenlignet med valget i 2021.

Et jordskred kan med andre ord være på vej i hollandsk politik, hvis BBB kan holde det nuværende momentum frem til næste valg. Partiets leder, Caroline van der Plas, gør således også alt for at profilere sig som den politiske repræsentant for de vrede landmænd og det arbejdende folk i de forsømte provinser uden for storbyerne.

Om det vil lykkes hende, er i sagens natur uklart. BBB blev stiftet efter lignende, men mindre landsmandsprotester i 2019. Dengang løb det ud i sandet for partiet inden valget i 2021.

Den nye lov og de kommende års lukning af hele bedrifter gør imidlertid situationen noget anderledes denne gang. Krisen for landmændene er ikke midlertidig, men permanent frem mod 2030.

Indtil videre har Mark Rutte ikke givet indrømmelser til landmændene, men meningsmålingerne presser selvsagt regeringen.

Rutte har dog ikke mange muligheder for at imødekomme bønderne, da han har dannet regering med det centrum-venstreorienterede parti D66. Partiet står stejlt på klimapolitikken, som er en kernesag for deres højtuddannede vælgere i storbyerne.

Omvendt presses de borgerlige partier i regeringskoalitionen, da landmændene er blandt deres kernevælgere. Det gælder ikke mindst det gamle bondeparti CDA, der tidligere dominerede hollandsk politik som det største parti.

I den seneste måling står partiet blot til ydmygende seks mandater. Flere politikere fra de borgerlige partier har således også udtrykt kritik af deres egen regerings politik.

Splittelsen i regeringen vil med al sandsynlighed tiltage frem mod det kommende valg, hvis ikke de borgerlige regeringspartier får presset indrømmelser ud af D66.

Det er imidlertid langtfra sandsynligt, da D66 også har været ramt af en vælgerkrise siden regeringsdannelsen. Deres vælgere mener ikke, at partiet har opnået nok i klimapolitikken. Et kompromis internt i regeringen virker altså ikke videre sandsynligt.

I et større perspektiv opfattes de hollandske landmænds protester som endnu et eksempel på den formentlig kommende konflikt i de vestlige lande om prisen for klimapolitikken.

Frankrigs gule veste var i det perspektiv de første, der gjorde oprør og fik bremset en klimareform, som reducerede almindelige menneskers levestandard. Nu er de hollandske landmænd fulgt efter. Flere politiske iagttagere forventer på den baggrund, at europæisk politik står over for et nyt oprør fra provinsens arbejderklasse mod storbyens højtuddannede elite med klimapolitikken som det centrale omdrejningspunkt.