I USA er det for tiden svært at finde en nyhedshistorie, hvor Elon Musk ikke optræder. Han er i erhvervsnyhederne, fordi han overvejer at købe det sociale medie Twitter, og han er i finansnyhederne, fordi aktierne i hans selskab Tesla er styrtdykket på grund af disse overvejelser. Han er i de politiske nyheder, fordi han lover at genåbne Donald Trumps konto på netop Twitter og i øvrigt at stemme på Republikanerne fremover. Han er i krigsnyhederne, fordi hans Starlink-netværk af satellitter har vist sig at være en stor hjælp for de ukrainske styrker, som lettere har kunnet udpege og ramme russiske mål. Selv i sladderspalterne finder man ham: I den spektakulære retssag mellem Johnny Depp og Amber Heard skulle den 50-årige milliardær have vidnet, fordi han og Heard angiveligt havde en affære og planlagde en trekant med en britisk fotomodel.
I sidste uge kunne Elon Musk desuden læse en mindre flatterende overskrift: Ifølge Business Insider kom han i 2018 med upassende tilnærmelser til en stewardesse på et privatfly, der tilhørte et af hans andre selskaber, SpaceX, der bygger raketter og udfører rummissioner. Ifølge kvinden, som senere modtog et beløb svarende til 1,7 millioner kroner for at droppe sagen, havde Musk kun haft et lagen om den nederste del af kroppen, da han først bad om en massage og så blottede sine genitalier for hende. Da hun afviste tilnærmelserne, skulle han havde tilbudt at forære hende en hest til gengæld for seksuelle tjenester.
Musk har afvist alle anklagerne. På Twitter har han skrevet, at der er tale om en smædekampagne fra USAs venstrefløj, som er efter ham på grund af det med Donald Trumps konto og den fremtidige stemme på Republikanerne.
MUSK HAR DET da også med at slippe godt fra kontroverser. Han har før anklaget folk for pædofili, opdigtet handler af sine virksomheder og hånet myndighedernes forsøg på at regulere dem – alt sammen uden skrammer på brandet som bad boy-iværksætter og fremtidsfabulant.
Tværtimod har udskejelserne kun gjort ham endnu mere populær hos følgerne, de overvejende mandlige såkaldte Musketeers. Elon Musk er den oprindelige tech bro; nørden og enspænderen, der blev til ombejlet alfahan i internettets nådige guldalder. Ligesom andre af Silicon Valleys techfyrster er det, som om han aldrig helt er kommet sig over den pludselige succes hos det modsatte køn. Dykker man ned i den omfangsrige litteratur om verdens rigeste mand, bliver det i hvert fald hurtigt klart, at sex og vittigheder om kvinder og deres kroppe er en central del af hans image.
Tag bare Teslas bilmodeller: Den første hed S, den næste E og den tredje X. Da Ford truede med et sagsanlæg mod Model E, fordi navnet mindede for meget om Fords egen Model T, ændrede Musk det til 3, så man stadig kunne fnise af produktlinjen. Senere kom firehjulstrækkeren »Y« til, og Tesla begyndte at sælge korte, såkaldte booty shorts til kvinder med ordet »S3XY« skrevet på bagdelen.
På Twitter fletter Elon Musk tallet 69 ind, når det kan lade sig gøre, ligesom han gerne bruger memes med afklædte kvinder og i det hele taget virker som én, der nødig lader en mulighed for at sige »Det sagde hun også i går« glide fra sig.
I efteråret foreslog han at etablere et nyt universitet kaldet Texas Institute of Technology and Science, og først kogte Twitter over med lovprisninger: hvilken fantastisk idé! Og sikke en gevinst for hans nye hjemstat, som Musk havde valgt til fordel for Californien, hvor skatterne var blevet for høje.
Men så faldt tiøren: Forkortelsen for det fiktive universitet var TITS, altså patter. Musk havde ingen intentioner om at stifte en højere læreanstalt, men tydeligvis et behov for at fyre vitser af til laveste fællesnævner.
MILLIARDÆRENS IMPULSIVE NATUR er skildret i adskillige biografier. I Power Play, som udkom sidste år, beskriver journalisten Tim Higgins, hvordan Elon Musk råber og skriger ad Teslas ledelse, skiftevis fyrer og genansætter dem og i ét tilfælde forfølger en netop afskediget chef helt ud på parkeringspladsen, mens han råber ukvemsord og truer med vold.
I Ashlee Vances mere polerede Elon Musk (2015) medvirker hovedpersonen og beskriver sig selv som en alfahan, der altid får, hvad han vil have. Det samme gør hans ekskone, science fiction-forfatteren Justine Musk, kendt for fantasyromanen BloodAngel, der er mor til hans fem sønner, tvillinger og trillinger, og som skrev en opsigtsvækkende tekst om ægteskabet i damebladet Marie Claire tilbage i 2010.
Allerede under deres brudevals betroede Elon, at »jeg er alfaen i dette forhold«. Og da Justine Musk senere klagede over at blive behandlet som en af Elons ansatte, svarede han: »Hvis du var min medarbejder, ville jeg fyre dig.«
Til sidst får Justine nok af rigmandsmiljøet, som på trods af fremtidssnakken om rumrejser og flyvende biler er en påfaldende gammeldags verden, hvor »mændene snakker, og kvinderne lytter«.
Måske dukker de seneste kontroverser op i den kommende Musk-biografi skrevet af Walter Isaacson, som står bag bestsellere om blandt andre Steve Jobs og Leonardo da Vinci. En undersøgelse af sammenhængen mellem Elon Musks pubertære vitser og den tilsyneladende sexistiske kultur hos Tesla og SpaceX ville være forfriskende. Ifølge et søgsmål mod Tesla fra sidste år bliver kvinder udsat for et »et dagligt bombardement af sexistisk sprog og opførsel, herunder hyppige befamlinger på fabriksgulvet«.
Måske har den britiske kommentator Arwa Mahdawi ret, når hun i The Guardian skriver, at man aldrig ville acceptere en kvindelig udgave af Elon Musk: »En kvinde kunne aldrig opføre sig så barnligt som Musk og stadig være beundret som en genial iværksætter. En kvindelig direktør ville aldrig slippe afsted med at shitposte på Twitter og fyre barnlige jokes af på den måde, som Musk gør. Folk ville ikke tage hende alvorligt.«
