Facebook I. Det store slag handler ikke om nyhedslinks, men om at tage ansvar for internettets udvikling.

Kampen om nettet

Kampen om nettet Af Anders Emil Møller

»Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.« Sådan sagde admiral Herluf Trolle på sit dødsleje efter søslaget ved Femern i 1565 mod svensken. Han mindede i sin sidste stund bravt om det ansvar, der fulgte med adelens status; det, han kaldte gyldne kæder.

Ingen tænker længere på adelsmænd som Trolle, men en form for teknologiaristokrati kommer vi ikke uden om. I den seneste uge er internettet sat i kog over gyldne kæder, eller links, som man kalder det i Australien, og hele vejen til Danmark. Facebook forbød links til journalistiske medier i Australien som svar på, at ny lovgivning vil tvinge dem til at betale for, at disse links florerer på deres platform. Det var endnu et statsligt slag mod de store internetfirmaer, som offentligheden tiltagende frustreres over.

Læs også Anders Emil Møllers portræt af Facebook: 'Enemy of the State'

Læser man nyheder og ejer en smartphone, forstår man det dramatiske i sagen. Det sociale medie, der for mange er et internet i internettet, gjorde det umuligt at dele australske artikler i seks dage, før en foreløbig fredsaftale kom på plads.

Ingen er interesserede i at fjerne links fra internettet, eftersom det i sin essens er sådan, den del af internettet, vi kalder world wide web, fungerer. Men også bare betaling for links kan blive en radikal omkalfatring af den digitale infrastruktur. Lige så radikal som de ændringer, teknologivirksomheder selv har skabt. Hvem skal betale, hvor meget og til hvem er oplagte spørgsmål, som ikke er defineret i Australien. Men det er slet ikke det, der er slaget, snarere flådens fremdrift.

Kamplysten bredte sig hurtigt til Danmark i skikkelse af kulturminister Joy Mogensen, der kunne afsløre, at også herhjemme havde regeringen krav om betaling til medier. Hun har ikke været en populær figur blandt danske mediebosser, men meldingen bragte hende i nyt, positivt lys hos brancheforeningen Danske Medier.

Flere lande vil følge med på den ene eller anden måde. Utilfredsheden har længe ulmet, og med stigende intensitet oplever internettets herskere, især Facebook, nye angreb, der pisker stemningen yderligere op. Sager om monopol, censur, snyd og samfundssind vælter frem, mens presset tager til. Alle er enige om, at noget må gøres for at redde internettet. Selv Facebook.

Vi har måske forsøgt at undgå at se virkeligheden i øjnene, men den seneste tid har gjort det klart, at det virtuelle også er virkeligt. Nettet er ikke bare et parallelunivers. De ting, vi gør derinde, har konsekvenser herude. Vi opildner virtuelt til revolution og stormer derefter verdens ældste demokrati. Vi forsøger at skabe en ægte arbejdsstemning, når vi mødes virtuelt på jobbet. Internettet er for alvor blevet vores hverdag og virkelighed. Og er der noget, hverdagen kalder på, så er det orden. Ellers går det galt.

I de første 30 år af internettets eksistens har det mere eller mindre været Det Vilde Vesten. Folk strømmede dertil for at søge lykken. Mange ville det godt, færre ondt, og få var geniale, eller heldige, at ramme en guldåre. Ingen regler, så det måtte gå galt.

Nu følger diskussionen om, hvordan vi indretter os i denne verden med særlige regler, ordninger og moral for at sikre en fornuftig sammenhæng i samfundet. Der er ikke altid logik i diskussioner om indretnignen af et demokrati. Det er derfor vigtigt ikke at lade sig stirre blind på links, men i stedet holde fokus på, at debatten bevæger sig på et ellers meget låst internet. Nu sker der noget. Politikere verden over har måske endelig fundet et greb, der får de få dominerende techgiganter til bordet. Det kan handle om betaling af skat, ansvar for moderation, åbenhed om censur, indretning af algoritmers pusten til hadfuld opførsel og monopoludnyttelse.   

Der står links på menuen i denne uge, men det handler ikke om dem. Det handler om de gyldne kæder og ansvaret, der følger med denne status. Det sure med det søde.

Helle Thorning-Schmidt skal stå i spidsen for et tilsynsråd, der skal skabe klarhed om reglerne på verdens største sociale medie. Læs Weekendavisens interview med hende om Facebooks fremtidige udvikling.