»Jeg måtte affinde mig med, at jeg nok havde sygdommen,« siger Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund.
Hendes mor havde netop fået konstateret den frygtelige sygdom Huntingtons Chorea, som giver svære personlighedsforandringer og gradvist nedbryder kroppen, inden den syge uundgåeligt tages af døden.
Og så er det sådan, at halvdelen af børnene til en person, der har fået konstateret HC, selv får sygdommen, som hverken kan kureres eller behandles.
Pernille Vermund tog først den afgørende test, da hun havde færdiggjort sine arkitektstudier og tegnet en gruppelivsforsikring. Testen var negativ, men truslen havde tidligt lært hende at undertrykke enhver tyngende følelse og lægge låg på enhver besværende fornemmelse, for livet skulle leves hastigt.
Således har Pernille Vermunds allerinderste længsel altid været mod mere ro og en bålplads i baghaven.
Så hvad skal der mon stå på hendes gravsten? »Lev!« udbryder hun.
