Køn. Sex, moderskab og ligestillingsparadokset. Syv spørgsmål til unge feminister fra en boomer.

Feminismens ømme punkter

Feminismens ømme punkter

 

#MeToo: Tænker I over, at #MeToo-debatten kan skabe en ny kønsapartheid, hvor mænd trækker sig fra fællesskabet med deres kvindelige kolleger og for eksempel drikker fredagsøl for sig selv, fordi det for fremtiden vil være det sikreste?

Skønheden: Der var ingen spejle på den første Femølejr. For rødstrømperne var det frigørende at klippe håret og droppe læbestiften og alle slags skørter. Høje hæle blev et symbol på undertrykkelse. Hold kæft og vær smuk lød den ironiske titel på Vita Andersens novellesamling fra 1978. Stiletterne vendte dog ret hurtigt tilbage sammen med bh’en og læbestiften – i protest mod de ældre puritanske rødstrømper – og fordi erotisk tiltrækningskraft altid har været et kvindeligt magtmiddel, som kan administreres forskelligt og med større eller mindre strategisk talent i en verden af liderlige mænd. Hvordan vil I ellers forklare al den tid og de enorme summer, verdenshistoriens mest ligestillede generation af kvinder bruger på tøj, hår, negle, botox og nye bryster?

Partnervalget: Der er i 2021 ingen mangel på skønne, veluddannede kvinder, der gerne servicerer magtfulde mænds behov og gladeligt giver dem en konkurrencefordel i jagten på de fedeste job. Kun meget få kvinder får den samme udsøgte opbakning i kampen om samfundets topposter. I to ud af tre parforhold tjener manden mest. Ikke sjældent danner kvinder par og får børn med mænd på alder med deres egen far. Hvordan kan det være, at en kombination af traditionel maskulinitet, høj indtjening, magt og status stadig er det mest effektive scoretrick over for nutidens frie, økonomisk uafhængige kvinder?

Sex og moderskab: Den seksuelle frigørelse har især været til gavn og glæde for mænd. Det er nu accepteret, at kvinder har lyst til sex, men dobbeltmoralen med billige kvinder og seje scorekarle lever videre. P-pillen og den frie abort befriede unge kvinder for graviditetsangst, men jo ikke for lysten til at få børn. Ulempen var, at det blev muligt for deres kærester at forblive drengemænd, der vægrer sig mod forpligtende, faste forhold, selv efter at de har fået grå tindinger. Over halvdelen af kvinderne i fertilitetsbehandling i Hovedstadsregionen er nu solomødre, og mange andre kvinder får ikke så mange børn, som de kunne ønske sig. Har den feministiske dagsorden haft for travlt med seksuel frigørelse og vist for lidt agtelse for moderskab og slægtens videreførelse?

Hus og hjem: Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, men mændene kom desværre ikke i samme omfang hjem og påtog sig deres fair andel i familien. Kvinder bruger i gennemsnit en time mere hver dag end mænd på huslige opgaver. Selvom »husmor« er afskaffet som officiel stillingsbetegnelse, skal arbejdet jo stadig gøres, uanset udbredelsen af vaskemaskiner, takeaway og robotstøvsugere. Men det er noget, vi helst ikke taler om. Husarbejde er lige så tys-tys som sex i victoriatiden. I et moderne, ligestillet parforhold er det taberagtigt at skændes om oprydning og den slags; alligevel giver det kvababbelser at ansætte en rengøringshjælp og/eller au pair. Hvorfor arbejder I unge feminister ikke for større anerkendelse af det arbejde, der udføres i hjemmet, og hvorfor bliver mænd ved med billedlig talt at slippe for opvasken?

Glasloftet: Der er forholdsvis få kvinder i toppen af erhvervslivet, finansverdenen og statsadministrationen, selvom kvinder efterhånden er i flertal i uddannelsessystemet som helhed. Skævheden forklares med ubevidste kønsfordomme og mandenetværk. Indtil videre er der dog færre kvinder end mænd, der søger disse eksklusive lederjob. De kvalificerede kvinder, der når frem til sidste runde, befinder sig derfor typisk i et ansøgerfelt med et flertal af mandlige konkurrenter, der er villige til at arbejde 80 timer om ugen, uanset hvilke omkostninger det har for dem selv og deres nærmeste. Synes I, det er overraskende, at en mand foretrækkes frem for en kvinde til en toppost, hvis hans cv dokumenterer en endnu større lyst til konkurrence og kamp end hendes?

Ligestillingsparadokset: Trods mange års kampagner imod kønsstereotypt valg af uddannelse går et flertal af kvinder i de mest ligestillede velfærdssamfund efter de fag, der bedst lader sig forene med familieliv, det såkaldte »ligestillingsparadoks«. Mange kvinder vil hellere have deltidsjob end en karriere med fuldtidsjob og mere ansvar på arbejdspladsen. Der findes også kvinder, der i nogle år lader sig forsørge af en mand og med glæde passer familien og hjemmet på fuld tid. De risikerer at blive udsat for nedsættende betegnelser som »baglandskvinder« eller »husmødre«. Ikke alle nye mødre jubler ved tanken om øremærket barsel for mænd. Hvad tror I, årsagen er til, at så mange kvinder længes efter en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv?

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk

Læs også denne uges læserbreve i Weekendavisen.

Side 14