Kina er i færd med en kraftig opgradering af sin atomslagstyrke og satser på både flere og bedre kernevåben, siger USAs regering, som forventer en tredobling af det kinesiske arsenal til over 1.000 nukleare sprænghoveder inden for de næste godt otte år.
Den amerikanske bekymring kom senest til udtryk, da forsvarsminister Lloyd Austin for nylig i en tale på Ronald Reagan Library i Californien beskrev en kinesisk stormagt med voksende ambitioner på en række militærteknologiske områder.
»Kina er også ved at ændre sin kernevåbenstrategi. Folkets Befrielseshær har hastigt udbygget sin atomare formåen. Det omfatter en forøgelse af kernevåbenarsenalet til mindst 1.000 sprænghoveder i 2030,« sagde Austin, der er tidligere firestjernet general.
De 1.000 kinesiske sprænghoveder ved årtiets udgang, op fra cirka 350 i dag, er et scenario, som først blev fremmanet for amerikanske lovgivere og den amerikanske offentlighed i begyndelsen af november, da Pentagon afleverede sin årlige rapport til Kongressen om den militære udvikling i Kina.
Samtidig pegede rapporten på, at Kina er ved at gennemføre en hastig modernisering af de fremføringsmidler, der skal bringe sprænghovederne til deres mål. Størst opmærksomhed samler sig om et missil, der kan bevæge sig med mere end fem gange lydens hastighed og afsende en slags højteknologisk »svæveflyver«, der kan bære et atomvåben det sidste stykke vej i en lav og uberegnelig zigzagbane.
På det seneste har amerikanske analytikere også påpeget, at Kina er i færd med at opføre hundredvis af nye missilsiloer. »Hvorfor opbygger de al den formåen?« spurgte general John Hyten, netop afgået vicestabschef for det amerikanske militær, for nylig på tv-stationen CBS.
Taiwan-scenariet
Taiwan er det geografiske område, hvor et nyt atomart styrkeforhold mellem Kina og USA potentielt kunne få den største umiddelbare betydning. Kina opfatter Taiwan som en del af sit territorium og har ikke lagt skjul på, at det kan gribe til militære midler for at opnå en forening med øen.
Henrik Stålhane Hiim, der er lektor ved det norske Institutt for forsvarsstudier med speciale i kinesisk atompolitik, fortæller, at der er en frygt fra kinesisk side for, at amerikanerne vil kunne finde på at anvende atomvåben mod en kinesisk invasionsstyrke i forbindelse med en konflikt om Taiwan.
»Det er urovækkende, fordi det kan indebære, at kineserne også begynder at indtænke kernevåben i deres planlægning for diverse Taiwan-scenarier. Jeg tror ikke, at udgangspunktet på den kinesiske side er, at en Taiwan-konflikt nødvendigvis vil involvere kernevåben, men det er noget, som i det mindste indgår i de kinesiske overvejelser,« siger han.
Paradoksalt nok vil flere kinesiske atomvåben kunne øge risikoen for en konventionel krig, i diametral modsætning til situationen under Den Kolde Krig, hvor truslen om gensidig udslettelse ifølge mange eksperter var helt afgørende for at forhindre USA og Sovjetunionen i at ende i regulær konflikt med hinanden.
»En af grundene til, at udviklingen bekymrer amerikanerne, er, at det kan risikere at gøre kineserne mere selvsikre i en konventionel konflikt. Hvis kineserne har en stærkere atomslagstyrke, vil de ikke i samme grad give efter for amerikansk pres. Det kan øge sandsynligheden for en konventionel kinesisk aggression, for eksempel på Taiwan,« siger Hiim.
Ifølge Zhao Tong, der er ekspert i atomvåben ved Carnegie-Tsinghua Center for Global Policy i Beijing, er der begyndende ængstelse i Kina for, at USA vil have et voksende incitament til at true med brug af atomvåben, fordi det er ved at miste sin konventionelle overlegenhed over for Kina i regionen.
»Ekspansionen i Kinas nukleare formåen spiller en rolle i at afskrække amerikanerne fra at være de første til at bruge atomvåben. Det vil sikre, at USA ikke vil være i stand til at true med sin atommagt i en konventionel krig om Taiwan, og det vil derfor gøre det lettere for Kina at vinde en konflikt i Taiwan-strædet,« siger han.
Matt Korda, en ekspert i kinesiske atomvåben ved Washington-tænketanken Federation of American Scientists, forholder sig dog skeptisk over for forudsigelserne om de kommende års hastige udvikling i kinesernes nukleare formåen.
»Har de evnen til at nå op på tusind sprænghoveder? Jeg vil sige ja. Det er der ikke meget, der kan forhindre dem i. Men er det så også det, de vil? Det er efter min mening stadig et stort spørgsmål. Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen konkret indikation på, at det er dér, de vil hen med deres atomslagstyrke,« siger han.
Pentagons påstand hviler efter hans mening på et spinkelt kildegrundlag, herunder skriverier i den mere skingre ende af kinesisk presse. »Nogle kinesiske eksperter siger, vi ikke har brug for flere atomvåben. Jeg synes, de er lige så naive som børn,« skrev Hu Xijin, chefredaktør for den nationalistiske tabloid Global Times, da han sidste år slog til lyd for, at Kina burde have 1.000 sprænghoveder ved årtiets udgang.
Derudover bygger Pentagon-rapporten på tænketanken Nonproliferation Policy Education Center, der for nylig oplyste, at Kina har kapaciteten til at opbygge et atomarsenal på mindst 1.270 atomsprænghoveder i 2030. Tænketanken beskriver det dog kun som en mulighed og siger ikke ligeud, at det er det antal, Kina reelt stiler imod.
Til sammenligning havde USA i september sidste år 3.750 atomvåben ifølge de seneste tal fra det amerikanske forsvarsministerium.
Kvantitet og kvalitet
Tal er vigtige, men norske Henrik Stålhane Hiim advarer mod at fokusere udelukkende på, hvor mange atomvåben der er, uden også se på den teknologi, de repræsenterer.
»Det bliver ikke på samme måde som under Den Kolde Krig, hvor det i høj grad handlede om antal. Det drejede sig om, hvem der havde flest atomvåben. Det moderne atomkapløb, om man vil, handler mere om kvalitet end om kvantitet. Det kommer til at handle mere om, hvem der udvikler de mest avancerede våben,« siger han.
Iagttagere ser den kinesiske oprustning som et udslag af den voksende spænding i forholdet til USA og andre magter i Vesten, men samtidig bider de også mærke i, at udbygningen af det kinesiske militær især har fundet sted under præsident Xi Jinpings ti år ved magten.
Xi har i en række offentlige udtalelser lagt vægt på modernisering af militæret, og han opfordrede i marts højtstående officerer til at prioritere udviklingen af en »sofistikeret strategisk afskrækkelsesevne«.
»Han lader til at være motiveret af det synspunkt, at Kina har brug for et stærkere militær for at sikre, at udenforstående magter ikke er i stand til at forhindre Kinas opstigning, og han ser en større nuklear formåen som et vigtigt led i den strategi,« siger Zhao Tong fra Carnegie-Tsinghua Center i Beijing.
En af de største kinesiske bekymringer er amerikanske missilforsvarssystemer, som har været under udvikling, siden USA for to årtier siden trak sig ud af en aftale fra 1971 med den daværende Sovjetunion. Aftalen forbød begge supermagter at udvikle antiballistiske missiler, der kunne skyde modpartens missiler ned.
Tankegangen bag aftalen var, at hvis en atommagt udviklede et missilskjold, ville den ikke i samme grad frygte et gengældelsesangreb og have færre betænkeligheder ved at slå først med sine kernevåben.
Det er blandt andet denne frygt for amerikansk usårlighed, som ifølge Korda fra Federation of American Scientists har kastet både kineserne og russerne ud i en ambitiøs militærteknologisk udvikling i de seneste år.
»For både Kinas og Ruslands vedkommende er den atomare modernisering drevet af flere faktorer end bare USA. Men det bliver stadig mere vanskeligt at komme uden om den rolle, som USAs forsvarssystemer spiller ved at udløse den form for offensive reaktioner fra både Kina og Rusland,« siger han.
De kinesiske aktiviteter er ikke gået ubemærket hen i Stillehavsregionen. »Debatter om anskaffelse af egne atomvåben er blevet mere mainstream i Australien, Japan, Sydkorea og Taiwan,« advarer det ansete amerikanske tidsskrift Foreign Affairs.
Det kan være, at Asien nu står over for et nyt oprustningskapløb, men Kina vil gøre sit bedste for at undgå det ifølge Nicola Leveringhaus, der forsker i asiatisk og kinesisk sikkerhedspolitik ved King’s College London, med særlig fokus på atomvåben.
»Det ville være dyrt for Kina og skabe en reel sikkerhedsbekymring ved at skubbe USAs venner i regionen yderligere i armene på amerikanerne og cementere eksisterende grupperinger i Stillehavet og Det Indiske Ocean, herunder samarbejdet mellem USA, Storbritannien og Australien,« siger hun.
Ifølge Leveringhaus går Kina i stedet efter en mere moderat atomslagstyrke og bruger en betydelig del af sin energi på at udvikle nye platforme for levering af våbnene, herunder skibsbaserede missiler.
»Det har aldrig været Kinas mål at matche amerikanerne på atomvåben. Men mindre kan også gøre det. Det har set, hvordan en lille atombevæbnet stat som Nordkorea har været i stand til at afskrække USA med meget beskedne midler,« siger hun.
