UATX hedder det. U’et for University, A’et for Austin, og TX er den almindelige forkortelse for Texas.
Bag det nye universitet, der skal ligge i Austin, hovedstaden i staten Texas, står en række fremtrædende britiske og amerikanske intellektuelle.
Bygget er det dog endnu ikke: Først skal der findes land til campus og auditorier, men principperne for universitetet er nu blevet nedfældet og lanceret på hjemmesiden. Her fremgår det, at det på universitetet til enhver tid gælder om at søge sandheden, og til det højere formål er man nødt til at have frihed til at stille spørgsmål om alt. Det kræver, som det udtrykkes i UATXs stiftelseserklæring, vidtgående uafhængighed: finansielt, intellektuelt og politisk.
UATX er født i trods. For når det overhovedet er nødvendigt at sætte en tyk streg under frihed som forudsætning for forskning, er det, fordi netop friheden ifølge UATXs grundlæggere trues af aktivistiske dagsordner på universiteter over hele USA.
Som UATXs rektor Pano Kanelos skriver på onlineplatformen substack:
»Næsten en fjerdedel af amerikanske humanistiske og samfundsvidenskabelige akademikere anbefaler at fryse en kollega ud for at have forkerte holdninger om varme emner som immigration eller køn. Over en tredjedel af de konservative akademikere og ph.d.-studerende i landet siger, at de er blevet truet med disciplinære foranstaltninger på grund af deres holdninger. Fire ud af fem ph.d.-studerende er villige til at diskriminere konservative lærere.« Tallene har han fra en rapport fra CSPI, Center for the Study of Partisanship and Ideology. Og han konkluderer:
»Der er så meget i USA, der er gået i stykker. Men de højere læreanstalter er nok de mest ødelagte af alt.«
Eller som den skotske historiker Niall Ferguson, en anden af de fem grundlæggere af UATX, siger i en podcast på Ricochet.com:
»Jeg er fra en tid, hvor man forventede større frihed til at tale på et universitet end nogen som helst andre steder. Det er fuldstændig omvendt i dag; du kan tale mere frit og åbent på den lokale diner end på den nærmeste campus.«
Evolutionsbiologen Heather Heying, der er amerikaner og medgrundlægger af UATX, uddyber pointen i magasinet The Spectator:
»Den nye ideologi – der nogle gange går under betegnelsen Social Justice (social retfærdighed) – men oftere og mere kortfattet kaldes for ‘woke’ – er en betydelig belastning for at kunne dele tanker og ideer frit. På mange fakulteter stiller de studerende krav om safe spaces (krænkelsesfri zoner) og trigger warnings (krænkelsesadvarsler) frem for at anerkende, at udfordringen, risikoen og ubehaget er befordrende for skabelsen af en stærk vilje og for visdom. I stedet for at være de voksne i rummet kapitulerer bange og ulykkelige administratorer over for disse krav.«
Jeg synes, du tager fejl
UATX er det første universitet i USA, der definerer sig som antiprogressivt. De fem grundlæggere er alle på den ene eller anden måde blevet skubbet ud af det etablerede system, fordi de angiveligt formidler de forkerte holdninger.
Det samme gælder lærerstaben. En af de kommende lærere er Kathleen Stock, der var ansat som professor i filosofi på University of Sussex, indtil hun sagde op, fordi hun ikke længere kunne holde til den massive chikane fra studerende og kolleger. Hendes brøde var, at hun i 2018 argumenterede for, at transkvinder ikke burde have fuld adgang til steder, hvor kvinder klæder om eller sover, fordi »mange transkvinder stadig er mænd med mandlige kønsorganer«.
Og hvis man havde troet, at det ville skærme hende mod progressiv kritik, at hun er lesbisk, eller at hun i begyndelsen af året var blevet tildelt den fornemme Order of the British Empire, som gives til folk, der har repræsenteret deres land på fortjenstfuld vis, så tager man fejl.
Hendes udtalelser om transkvinder førte til, at hendes kolleger ophørte med at hilse på hende på gangene, at hendes studerende boykottede undervisningen; at hun blev truet, forfulgt og svinet til offentligt, og så var det ikke engang det værste:
»Det værste var, at ingen af mine kolleger på noget tidspunkt sagde: Jeg synes, du tager fejl, og det vil jeg gerne diskutere med dig,« siger Stock til The Guardian.
Hun har måttet installere overvågningsudstyr i sit hjem og skifte lås i dørene.
Den rigtige kamp
Men det er langtfra alle, der synes, der er brug for et universitet som UATX.
I The Philadelphia Inquirer lægger kommentatoren Will Bunch ud med at glæde sig over nyheden om et nyt universitet, indtil han finder ud af, at universitetet er født i opposition til den progressive woke-kultur. Så synes han, at de fem grundlæggere skulle tage en tudekiks og tone rent flag.
»Universitetet i Austin er ikke grundlagt som en reaktion på woke-kulturen, men fordi det efter 75 år med stigende elevtal på universiteterne i USA er blevet klart, at studerende, der har fået en universitetsuddannelse, sandsynligvis bliver demokrater.«
Den rigtige kamp, mener han, burde ligge et helt andet sted:
»Det er de vanvittige priser for undervisning og den gæld, som unge mennesker under uddannelse sætter sig i. For nogle er det så mange penge, at de ikke tør binde an med at få børn.«
Bunch hævder, at universitetet har udviklet sig til en lukket fest for eliten, som ikke er tilgængelig for specielt de unge ude på landet.
»Det gør UATX intet for at ændre.«
En forventeligt kras kritiker som New York Times’ Nikole Hannah-Jones håner UATX for ikke at være et rigtigt universitet.
»Så et progressivt universitet er altså et sted, der er akkrediteret, tilbyder en uddannelse og har en campus? Det tager jeg!« siger hun med ironisk henvisning til, at UATX endnu ikke er en godkendt uddannelsesinstitution, mangler bygninger og plads til eleverne.
Selv West Virginia Universitets rektor Gordon Gee, der ellers er med på listen over UATXs rådgivere, finder det nødvendigt at lægge en vis afstand til projektet. Han understreger, at dét at arbejde i en rolle som rådgiver ikke betyder, »at jeg tror på eller er enig i alt, hvad andre tænker. Jeg er ikke enig i, at universiteter ikke længere søger sandheden, og jeg mener ikke, at de højere læreanstalter er i fare for at blive ødelagt«.
Weekendavisen har bedt det gamle etablerede universitet i Austin University of Texas om en kommentar til den kommende konkurrents påstande – herunder, om man genkender problemet med progressive studerende og undervisere, der insisterer på ensrettet tankegang.
Det vil man kigge på og vende tilbage, lyder det kortfattede skriftlige svar fra en pressemedarbejder. Mailen er underskrevet med navn og stedord, she/her/hers.
Forbudte kurser
Spørgsmålet er så, hvad det nye universitet håber at kunne tilbyde de studerende.
Ikke så meget lige nu.
Det skyldes først og fremmest, at UATX skal akkrediteres, altså formelt godkendes af det etablerede system.
Det kan i værste fald tage op til ti år. Men af UATXs hjemmeside fremgår det, at man har grund til at tro, at ventetiden bliver meget kortere. En løsning, der arbejdes på, er at tilbyde undervisning i samarbejde med et allerede akkrediteret universitet. Under alle omstændigheder begynder man med at undervise i sommeren 2022.
Det drejer sig om forløbet Forbudte kurser, hvor »de bedste studerende fra andre universiteter mødes for at diskutere de meste provokerende spørgsmål, der ofte leder til censur eller selvcensur på mange universiteter«, som det beskrives i kursusmaterialet. Målet er, at »de studerende vil blive dygtige og trænede i konstruktiv uenighed«.
Fra efterårssemestret 2022 skal der efter planen tilbydes en etårig Master i iværksætteri og lederskab. Her er det meningen, at UATX vil »rekruttere elitestuderende fra de bedste læreanstalter og indføre dem i de klassiske principper i lederskab og markedsmekanismer, og derefter introducere dem til et netværk af succesfulde teknologer, investorer, politikere og iværksættere.«
I efteråret 2023 skal yderligere to etårige Master-uddannelser skydes i gang – en i politik og historie, en anden i uddannelse og offentlig administration.
Fra efteråret 2024 håber UATX at kunne tilbyde den første bacheloruddannelse.
En ting er helt sikkert: Opmærksomhed fra både venner og fjender kommer det ikke til at skorte på.
