Det næste kapitel. »Det sjove ved tegneseriefigurer er, at de har nul evne til at lære af deres erfaringer,« siger Henrik Dahl. Sådan er han også selv, erkender han uden tøven.

Henrik Dahl: »Min far tog sin hemmelighed med sig i graven«

Hele sit liv har sociolog og forfatter Henrik Dahl, som er medlem af Folketinget for Liberal Alliance, tænkt, at hans far ikke fik udlevet sine drømme.

Selvom faren fik syv børn og fulgte drømmen om at blive sognepræst, har Henrik Dahl altid ment, at han som 50-årig gik i døden som som et uudlevet menneske. Det har siden defineret den kendte politikers rejse gennem livet: Han måtte for alt i verden ikke selv ende der, hvor han ikke fik prøvet tingene af.

Samtidig har Henrik Dahl, der var den ældste i den store børneflok, altid haft et stort ansvar på sine skuldre. Han skulle passe sine mindre søskende, men s han levede op til farens dogme: »Det er en vanære ikke at gøre dig umage!«

Men hvilken pris har det mon aldrig at lægge ansvaret fra sig og tro på, at nogen andre kan løfte det?

Det næste kapitel er en samtale i to kapitler. Første gang, gæsten og vært Hassan Preisler mødes, er det på gæstens hjemmebane, og det er ham eller hende, der får lov at styre pennen. Når de to ses et par dage senere, er det i Weekendavisens studier, og her overtager Hassan Preisler og tegner portrættet. Han vil ind bag gæstens selvfortælling, ind gennem sprækkerne, ind i mørket, ind og møde mennesket derinde, for i det uperfekte findes det egentlige bånd fra menneskesjæl til menneskesjæl. Vi er jo alle, når alt kommer til alt, både hovmodige, griske, misundelige, ødsle, vrede, dovne og nydelsessyge. Det er vores forbandelse, men også vores forbindelse – og dermed frelse – for så behøver vi jo ikke at være alene.