Fredag den 13. august modtog en række eksperter på Forsvarsakademiet en skriftlig besked fra deres chefer. De måtte ikke udtale sig til medierne om, hvordan »man kan tænke sig at evakuere en ambassade«.
Samme dag havde udenrigsminister Jeppe Kofod på et pressemøde fortalt, at den danske ambassade i Kabul ville blive lukket midlertidigt og de ansatte evakueret.
At beskeden til forskerne på Forsvarsakademiet skulle tages alvorligt, blev understreget ved, at kravet om tavshed kom fra »FØL«, Forsvarets øverste ledelse. Den øverste ledelse udgøres ifølge Forsvarets egen hjemmeside af forsvarschef, general Flemming Lentfer og chefen for forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen.
Beskeden, som Weekendavisen har læst, var begrundet med, at det kunne skabe problemer for en evakueringsoperation, hvis forskere, der er ansat af Forsvaret, fortalte om mulige fremgangsmåder.
Indholdet af beskeden til forskerne er central, hvis man skal forstå sagen om lektor Peter Viggo Jakobsen, der, som beskrevet her i avisen i sidste uge, blev kaldt til en alvorlig samtale med akademiets dekan. Under samtalen, der fandt sted fire dage efter generalernes tavshedspålæg, blev Jakobsen ifølge flere kilder så alvorligt irettesat, at han efterfølgende over for sine kolleger har meddelt, at han vil holde lavere profil i fremtiden.
Peter Viggo Jakobsen havde ganske vist ikke udtalt sig om evakuering af ambassader, men i et interview forholdt sig kritisk til Pakistan, der i de dage ellers fik ros af den danske regering for landets hjælp ved Afghanistan-evakueringen. Ifølge lektoren bærer Pakistan imidlertid et tungt ansvar for eksistensen af Taleban og for krigen i Afghanistan i det hele taget. Udtalelsen påkaldte sig ifølge Weekendavisens kilder betydelig vrede hos blandt andre forsvarsminister Trine Bramsen, der i forvejen var under pres for sin egen rolle – eller rettere manglende rolle – i evakueringen.
Efter Weekendavisens artikel fandt Forsvarsakademiets chef, kontreadmiral Henrik Ryberg, det nødvendigt at udsende en offentlig erklæring på akademiets Facebook-side. Men til trods for, at admiralens tekst er af betydelig længde, undlader han at forholde sig til det centrale spørgsmål om, hvorvidt Peter Viggo Jakobsen er blevet truet til tavshed.
I stedet skriver han, at akademiet »bedriver uafhængig forskning i militære og sikkerhedspolitiske spørgsmål«. Og han fortsætter:
»Alle forskere og faglige medarbejdere ved Forsvarsakademiet kan frit udtale sig om deres ekspertområde på baggrund af deres forskning og faglige analyser.
Forsvarsakademiets ledelse har ikke fået pålæg om, at vores forskere eller andre medarbejdere ikke må udtale sig, men vi er indimellem i dialog med overordnede myndigheder om udtalelser fra Forsvarsakademiets medarbejdere, der kan berøre komplekse og følsomme emner.«
Uformel dialog
Hvordan det stemmer med, at forskerne 13. august fik pålæg fra Forsvarets øverste ledelsen om ikke at udtale sig om evakuering af ambassader, kalder selvsagt på en uddybning. Eksempelvis af, hvordan dialogen med overordnede myndigheder har udspundet sig ved den lejlighed. Men Forsvarsakademiets presseafdeling meddeler, at Henrik Ryberg »ikke har yderligere kommentarer«. I sin erklæring giver han dog en del af svaret.
»Forsvarsakademiets ledelse deltager selvfølgelig gerne i den dialog. Hvis faktuelle ting eller spørgsmål om operationssikkerhed skal belyses, så er det vigtigt, at vi kan engagere os i en uformel dialog med overordnede myndigheder. Hvis samtalen mere går på forskel i holdninger eller forhold til vores forskningsmetode og konklusioner, så er det FAKs ledelsesopgave at sikre, at akademiets forskningsuafhængighed opretholdes.«
Her ville vi gerne have spurgt Ryberg om, hvorvidt Peter Viggo Jakobsens mening om Pakistans rolle i Afghanistan hører ind under »operationssikkerhed« eller »forskel i holdninger«. Som nævnt er der ikke yderligere kommentarer, men igen kan man mellem linjerne i kontreadmiralens erklæring læse, hvordan man på akademiet fortolker forsknings- og ytringsfrihed.
»Forsvarsakademiets ledelse har løbende dialog med medarbejderne om deres rolle i medierne og balancen mellem den faglige formidling af deres forskning og viden – og det at optræde som debattør. Det diskuterer vi ofte på medarbejdersamlinger, fakultets- og institutmøder og lignende. Vi gennemgår cases, udveksler erfaringer, drøfter offentlige ansattes ytringsfrihed, debatterer ledelsens rolle og vigtigheden af, at vi hele tiden holder øje med det overordnede formål med vores arbejde – at udbyde uddannelser til Forsvaret.«
Ifølge det uafhængige forsvarsmedie Olfi.dk er resultatet af denne dialog, at stadig færre medarbejdere fra Forsvarsakademiet ønsker at udtale sig i offentligheden af frygt for konsekvenserne.
»Den i virkeligheden langt værre konsekvens er, at færre forskere og ansatte på forsvarsområdet i det hele taget tør åbne munden i offentligheden, hvilket primært vil sige i pressen. Selvcensur spreder sig som ringe i vandet, og det har jeg personligt allerede kunnet konstatere gennem samtaler med ansatte på Forsvarsakademiet. Problemet er ikke nyt, men under kraftig udvikling,« skriver Olfi.dks redaktør, Peter Ernstved Rasmussen, i en analyse af sagen.
De frygtede konsekvenser er ifølge Olfi ikke nødvendigvis fyringer, men begrænsninger i den videre karriere. Dertil kommer, som vi beskrev her i avisen i sidste uge, en frygt for, at enkelte forskeres udtalelser kan få alvorlige konsekvenser for hele akademiet. I forbindelse med tilrettevisningen af Peter Viggo Jakobsen er det ifølge flere kilder blevet nævnt, at akademiet kan risikere en udflytning eller en omstrukturering, der blandt andet kunne omfatte en beskæring af den del, hvor Jakobsen er ansat.
Udflytninger er ikke nogen tom trussel, da det allerede, og af andre grunde, var på tale under den tidligere regeringen. I et skriftligt svar her i avisen i sidste uge nøjedes forsvarsminister Trine Bramsen med at oplysen, at regeringen ikke har »konkrete planer«. Og ministerens svar om en omstrukturering til skade for den sikkerhedspolitiske ende af akademiet var ikke af den betryggende slags.
»Som jeg også tidligere har sagt offentligt, så er det naturligt at overveje, om der er den rette balance mellem forskning i samfundsforhold og forskning i forsvarsmateriel og på cyberområdet, som følge af udviklingen på forsvarsområdet.«
Ringe tillid
Hvad der konkret ligger i den udtalelse, og hvordan samtalen, der skulle lukke munden på Peter Viggo Jakobsen, er kommet i stand, forsøger flere folketingsmedlemmer nu at udrede. Både Venstre og SF har kaldt forsvarsminister Trine Bramsen i samråd.
»Vores tillid til Trine Bramsen kan ligge på et relativt lille sted. Derfor kalder vi hende i samråd. Vi skal vide, om forsvarsministeren har blandet sig i hans (Peter Viggo Jakobsens, red.) ansættelsesforhold. Der skal være en klar armslængde. Den er tilsyneladende blevet brudt, og det skal vi have en forklaring på,« udtalte Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt, til TV 2, mens SFs Anne Valentina Berthelsen samme sted sagde, at hun havde sendt en række spørgsmål til Bramsen.
»Det er da kun godt, hvis ministeriet og Forsvarskommandoen helt kan afvise at have haft noget med det at gøre. Jeg vil så bare gerne have bekræftet fra forsvarsministeren, at det er rigtigt, og at vi 100 procent kan regne med, at det også er det, der er sket i virkeligheden. Når vi stiller spørgsmål til en minister, lægger ministeren hovedet på blokken og må ikke lyve. Det har vi brug for i denne sag. For har der været et pres, er det vigtigt, at der kommer en konsekvens,« sagde Anne Valentina Berthelsen.
At en minister ikke må lyve for Folketinget, er under normale forhold en selvfølge, og at en ordfører fra et støtteparti finder det nødvendigt at understrege det, siger en del om det almindelige tillidsforhold mellem Trine Bramsen og Folketingets partier – herunder regeringens støttepartier.
