Analyse. Til vinter bliver det dyrt at holde lyset tændt og fabrikkerne i gang i Europa – og i Danmark, som har gjort sig totalt afhængig af omverdenen.

Vort mismods vinter

Vort mismods vinter Af Jon Hustad

Now is the winter of our discontent made glorious summer by this sun of York,« (Nu er vort mismods vinter gjort til sommer, en søn af huset York er vores sol) er åbningslinjen i Shakespeares Richard III, og ordene bliver udtalt af Gloucester. I vinteren 1979 brugte redaktøren på The Sun, Larry Lamb, noget af dette citat til at beskrive den daværende situation. Han kaldte vinteren The Winter of Discontent. Det år oplevede briterne en januar med en gennemsnitstemperatur på minus 1,4 grader, den syvendekoldeste januar, siden målingerne begyndte i 1659. Der skulle gå atten år, før partiet Labour fik magten tilbage efter valget i april.

På grund af de mange strejker og al sneen blev store dele af England isoleret, benzintankene blev lukket, og flere steder svigtede strømforsyningen. Døde blev ikke begravet, i Londons gader hobede skraldesækkene sig op, og på sygehusene mødte patienterne op til lukkede døre. Før den sidste tv-debat med Margaret Thatcher forsøgte labourpolitikeren Bernard Donoughue at motivere statsministeren James Callaghan. Det fortæller Donoughue i andet bind af sine dagbøger. Han bad statsministeren om at gå ind og fortælle om den store plan og demonstrere, at han havde kontrol.

»Men vi kan ikke skabe en følelse af kontrol og planlægning, for vi ved jo ikke, hvad vi skal gøre, vel?« svarede statsministeren.

Til vinter er der fare for en reprise af mismodets vinter. Ikke kun Storbritannien, men hele Vesteuropa risikerer at komme til at mangle energi. »Gaskrisen truer industrien i EU og Storbritannien« var en overskrift i Financial Times for nogle dage siden. En række eksperter mente at vide, at medmindre det blev en meget mild vinter, kunne en række industrivirksomheder blive tvunget til at skære ned på produktionen. Financial Times er langtfra alene om at ringe med alarmklokkerne.

Verdens dyreste strøm

»Alt hænger sammen med alt« er Gro Harlem Brundtlands mest berømte citat i Norge. Hun kom med denne udtalelse som svar på en kritik om, at hun forsøgte at undgå at tale om den til enhver tid foreliggende sag. Men lad mig alligevel begynde med det helt lokale, før vi går videre til den større sammenhæng. Undertegnedes nærmeste nabo er et lille vandkraftværk, som ikke producerer mere end 25 millioner kilowatttimer om året. Den 12. august kunne jeg høre, at kraftværket kørte for fuld kapacitet.

Jeg blev nysgerrig og tjekkede den såkaldte spotpris, »grossistprisen«, på den nordiske kraftbørs, som dækker Norden og Baltikum. Prisen for en MWh, svarende til tusind kWh, var 109 euro. Det er aldrig sket før i norsk historie i august. Et lille vandkraftværk, som det kun har kostet få millioner at bygge, står og giver superstort overskud til de lokale bønder, som ejer elven. Men det, jeg specielt bed mærke i, var, at jeg og alle andre med mig i regionen må betale det samme, før afgifter, som danskere, baltere og nordtyskere.

Det er fuldstændig uhørt, at en nordmand på Norges vestkyst, Europas vandkraftreservoir nummer et, skal betale det samme som en dansker. Det svarer til, at en dansker skulle betale det samme som en nordmand for bacon og smør. I skrivende stund er megawattprisen 134 euro i Sydnorge og Danmark.

Hvad er der sket? Brundtlands »alt hænger sammen med alt«, såmænd. Den 27. maj åbnede Angela Merkel det første direkte strømkabel mellem Norge og Tyskland. Hun smilede: »Nu har vi fået en pålidelig partner i Norge, og vi skal være lige så pålidelige for Norge. Jeg håber og tror, at dette ikke er det sidste tysk-norske energiprojekt.« Denne følelse bliver ikke gengældt af norske strømkunder. I Norge har man allerede et ønske om at klippe det nye kabel over.

Merkel fortalte samtidig, at det nu skulle være slut med, at man i Tyskland på lokalt plan kunne sige nej til store elmaster. Den norske kraft skulle frem. Nu skulle det tyske elnet udbygges efter de samme lovregler, som blev vedtaget i sin tid, for at man kunne anlægge nye motorveje mellem øst og vest efter Murens fald. Det skulle være slut med, at moderne projekter blev bremset af lokale, reaktionære interesser. Det sidste sagde hun ikke, men det var nok det, hun mente.

De tyske spotpriser på strøm er ellers steget med 196 procent i år. Tyskerne, som i forvejen havde verdens dyreste strøm, har fået endnu dyrere strøm. I december begynder man at lukke de sidste atomkraftværker. I juni indrømmede Merkel, at hendes regering havde undervurderet fremtidens behov for elkraft. Eller som finansbureauet Bloomberg udtrykker det på sin hjemmeside: »En af Tysklands største udfordringer i kampen mod klimaforandringer er at holde lyset tændt.«

Slunkne vandmagasiner

Hvis man til enhver tid skal holde frekvensen i elnettet oppe, skal man have en sikkerhedsmargen eller, forenklet sagt, en reserve, der kan tages i anvendelse, hvis kraftproduktionen uventet svigter. Man bør have en margen på 25 procent over de niveauer, man har, når efterspørgslen på strøm er på sit højeste. I henhold til Bloomberg kan margenen falde til tre procent i Tyskland, når atomkraften lukkes ned.

»Strømsvigt er en af de største risici, vi har,« siger Thomas M. Adam på Bloombergs hjemmeside. Han er direktør for kemiselskabet Berger-Lacke GmbH, der er beliggende i Rheinland-Pfalz, som før i tiden havde to atomkraftværker. Adam er nervøs for nedlukningen og forstår ikke helt, hvor fremtidens strømforsyning skal komme fra: »Bare et par dage uden en stabil strømforsyning vil være særdeles alvorligt.«

Danmark er et lige så godt eksempel som andre lande. Det er længe siden, man i Danmark har bekymret sig om den nationale forsyningssikkerhed. Danmark har gjort sig afhængig af omverdenen og dennes produktion af strøm. Vi kan vende tilbage til den 12. august, der var en smuk sommerdag som så mange andre i Nordeuropa denne sommer. Forholdene for tilførslen og produktionen af strøm i Norden og Baltikum var som følger klokken 9.36 om formiddagen: Norske vandmagasiner og elve producerede næsten ti gange så meget strøm som hele den nordiske vindkraftbranche samt Baltikum tilsammen. Danmark producerede kun en tredjedel af den strøm, der anvendtes i Danmark, resten kom hovedsagelig fra Norge.

Til vinter tegner situationen til at blive meget værre eller bedre, alt efter hvordan man anskuer det. Norge, Danmarks store leverandør af strøm, gik ind i sommeren med normale mængder vand i magasinerne. Men sommeren på den norske vestkyst blev usædvanlig tør og varm, desuden var der i perioden forholdsvis vindstille i hele nordsøområdet.

I en sådan situation kunne man tro, at de norske vandkraftselskaber, der tegner sig for langt mere end halvdelen af Europas vandkraftproduktion, ville holde lidt igen med strømproduktionen – man bør vel have en del vandkraft i reserve til vinteren? Det skete ikke. De norske kraft­selskaber har sendt store mængder strøm ud af landet, især til Danmark og i tiltagende grad også til Tyskland. Nu er norske vandmagasiner ved at nå det laveste niveau nogensinde på denne tid af året. Kraftselskaberne har solgt til højestbydende, tyskere, hollændere og danskere.

Kablerne til Tyskland har enkelt og nemt gjort Norge til en fuldt integreret del af det nordeuropæiske marked, hvilket igen har presset prisen i både Norge og Danmark i vejret. I denne måned åbner Norge ydermere et helt nyt kabel til England. Alt tyder på, at Norge, Danmarks batteri, får knaphed på strøm til vinter. Når man også ved, at Tyskland begynder at lukke de sidste reaktorer i december, bliver spørgsmålet enkelt: Hvor skal Danmark, Norge, ja, hele Nordeuropa, få strøm fra til vinter, og hvor meget kommer vi til at betale for denne strøm?

I lommen på Rusland

Svaret på, hvor strømmen skal komme fra, bliver i stigende grad gas, som er især Tysklands løsning, når atomkraften skal lukkes ned, og kullet fases ud. Gas udleder nemlig kun halvt så meget CO₂ som kul pr. produceret kWh. Men verden er desværre støvsuget for gas.

»Netop nu har EU og Storbritannien gas nok til at dække det daglige behov, men vi har ikke nok til at fylde lagrene (til vinter, red.),« udtaler Cassim Mangerah, der er direktør for energihandel i det britiske gasselskab Centrica, til Financial Times. Han siger, at hvis det bliver en kold vinter i Nordeuropa, vil de industrivirksomheder, der bruger mest strøm, ikke have ret mange andre muligheder end at lukke produktionen ned i perioder.

Jo, det bliver igen lidt navlebeskuende norsk, men Norge er jo også Vesteuropas suverænt største energiproducent. Norge er efter Rusland og Qatar verdens største eksportør af gas. Og selv om olieprisen er høj, befinder Norge sig for første gang i den position, at gas bliver bedre betalt end olie. Hver dag eksporterer Norge gas i en mængde, der svarer til 1,3 milliarder danske kroner og olie for 900 millioner. Men nej, Norge har ikke længere en strømproduktion baseret på gas. Den er nedlagt. Og den er nedlagt, blandt andet fordi den udledte CO₂. Norge kan hverken producere strøm på basis af gas eller forøge gaseksporten til EU eller Storbritannien. Vi producerer og eksporterer så meget gas, vi overhovedet kan.

I en sådan situation er mere russisk gas den naturlige løsning. Rusland har enorme mængder gas. De påviste reserver er 250 gange større end Norges årlige produktion. Angela Merkel, som er blevet udsat for en ihærdig lobbykamp fra Putins gode og højt betalte ven, den forhenværende kansler Gerhard Schröder, har desuden omsider fået overtalt Joe Biden og USA til at godkende fuldførelsen af gasrørledningen North Stream 2. Fremtiden burde se rosenrød ud. Det gør den dog ikke helt. Angela Merkel har for at berolige kritikerne udtalt, at hvis Rusland forsøger at bruge gassen som »politisk våben«, kan Moskva regne med sanktioner. Denne trussel virker ikke særlig troværdig.

Leverancerne gennem en allerede eksisterende rørledning, Yamal, som er ført gennem Rusland, Belarus, Polen og Tyskland, er blevet reduceret drastisk i august. Eksporten er gået ned med 20 millioner kubikmeter om dagen i august sammenlignet med juli. Signalerne fra Gazprom er desuden, at North Stream 2 ikke vil føre til en ret meget større eksport, når den er færdig. Man siger, at det vil tage lang tid at forøge produktionen hjemme i Rusland. Denne holdning, hvad enten den drejer sig om sikkerhedspolitik eller ej, er rationel rent økonomisk. Med North Stream 2 har russerne fået en sikker leverancevej til Tyskland; når priserne er høje, er det ikke rationelt at benytte denne sikre leverancevej til at presse priserne ned på et produkt, de selv producerer.

Det sidste alternativ er såkaldt flydende gas, LNG, der kan eksporteres på tankskibe. Men her har Sydøstasien allerede bestilt alt, hvad der er til rådighed, ganske særlig Kina, som har forøget industriproduktionen under coronapandemien. Slutresultatet er, at gaspriserne i Europa er steget med 178 procent i 2021, og at Rusland, verdens største gasproducent, har fået endnu større markedsmagt.

En fest for kul

Men i bunden eller toppen af det hele ligger EUs grønne omstilling. Gassen har to gode egenskaber: Den ene er, at den som nævnt kun udleder 50 procent af, hvad traditionelt kul udleder, og endnu mindre, hvis man sammenligner med brunkul. Den anden er, at gasbaseret strømproduktion kan skrues op eller ned hurtigt. Den er derfor den perfekte balancestrøm sammen med sol og vind.

Kulkraft er derimod vanskelig at skrue op eller ned for; det tager lang tid at lukke ned og at fyre op. Når vinden blæser, og solen skinner, ender det derfor ofte med, at kulkraftværkerne står og brænder og udleder CO₂, selv om behovet for strøm ikke er til stede. Derfor har Storbritannien, der er fortsat med CO₂-pricing efter Brexit, i stigende grad erstattet kul med gas, og det samme er sket i EU i takt med, at kvotepriserne er steget. Og kvotepriserne er virkelig steget i 2021. De ligger nu på 63 euro pr. ton, hvilket er langt mere end en fordobling siden oktober sidste år.

Så er vi fremme ved et nyt paradoks: Kulpriserne er mere end tredoblet siden september sidste år. Kina har forøget sin kulbaserede kraftproduktion med mere end Tysklands samlede årlige kraftproduktion de sidste tolv måneder. Når kul er blevet så dyrt, og kvotepriserne er så høje, skulle man tro, at der ville blive brugt mindre kul i eksempelvis Tyskland. Det er ikke sket. I indeværende år er Tysklands kulbaserede strømproduktion indtil videre steget med 38 procent sammenlignet med sidste år. Når elprisen i Tyskland stiger med næsten 200 procent på grund af gasmangel og høje kvotepriser, bliver det alligevel lønsomt at fyre med kul.

Energinet Danmark: ingen panik

EU, Storbritannien, Nordeuropa, Danmark, Norge, lige meget hvilken geografisk afgrænsning vi benytter, ser ud til at få stor energiknaphed til vinter, uanset om vinteren bliver normal eller ej. Skal danskere være bekymrede for strømafbrydelser? Nej, siger Klaus Winther, som har ansvar for systemdrift i Energinet, den offentlige virksomhed, der opretholder forsyningssikkerheden i Danmark. Winther siger, at selvom der både i Norden og i Centraleuropa kan ske store ændringer i produktionen, »så vurderer vi, at det vil være muligt at importere«.

Energinet følger nøje med i den faldende vandstand i de norske magasiner, som jo kan føre til høje priser til vinter.

»Skulle den situation opstå, er det min vurdering, at vi vil se ændringer i forbruget – nogle forbrugere vil simpelthen sætte forbruget ned på grund af meget høje priser. Min forventning er, at markedet selv vil regulere situationen og få udbud og efterspørgsel til at mødes og dermed opretholde forsyningen,« siger Klaus Winther.

Hvis Danmark alligevel ender i en forsyningssitua­tion, som markedet ikke kan løse, kan Energinet bruge såkaldt manuel aflastning. »I en sådan situation vil vi bede udvalgte eldistributionsselskaber om midlertidigt at afkoble forbrugere, således at vi får elforbruget ned og kan holde balance i elsystemet. Det vil foregå rullende, således at forbrugerne højst er afkoblet to timer ad gangen. Det er dog vigtigt at understrege, at vi aldrig i Danmark har været nødt til at bruge manuel aflastning, og det er heller ikke den situation, vi ser for os den kommende vinter.«

Men priserne bliver ved med at stige derude i hele Vesteuropa. Mandag den 6. september måtte britiske kulkraftværker igen lukkes op, og i går lukkede briterne de første kunstgødningsfabrikker grundet høje gaspriser. I en periode var den pris, som kulkraftværkerne fik for en kWh, fire pund sterling. I år kommer vi måske til at skrive Shakespeare lidt om: »Nu er vores sommer, Yorks liflige sol, gjort til vort mismods vinter.«

Oversat af Claus Bech

Side 6