Bonus. Første sæson af Weekendavisens podcast om den italienske mafia handler om livet som mafioso. Journalist Morten Beiter har fulgt soldaten og afhopperen Claudio. Dette kapitel er dedikeret hans boss - Nitto Santapaola.

Ulvemandens vej til toppen af mafiaen

Over enhver mafiasoldat står en boss, der er steget til tops ved at gå længere end de fleste andre. Og helt oppe stod Nitto Santapaola, Claudios øverste chef i den sicilianske by Catania.

Claudio mødte vi i første sæson af Røverhistorier, der er Weekendavisens podcast om den italienske mafia med journalist Morten Beiter. Her kommer vi helt tæt på, hvad det vil sige at være medlem af en mafia som Siciliens Cosa Nostra. Hvad er det for mennesker? Hvordan bliver de optaget? Hvad kræver det af dem? Hvad foretager de sig? Hvad betyder det for deres familie? Og findes der en vej ud?

Morten Beiter har i mange år beskæftiget sig med Italien og organiseret kriminalitet på tæt hold. Han har talt med mafiaens afhoppere, dens ofre og dem, der jager den, i sin undersøgelse af, hvad mafia er for noget. Hvorfor at den er så svær at komme til livs. Og hvordan det kan gå til, at mafiaen har bredt sig så langt ud over Italiens grænser, at den truer med at æde Europa op indefra.

Dette er en bonus-episode, der går tæt på en af bi-rollerne fra sæson nummer et. Vi kalder det intermezzo.

Find hele første sæson her eller i enhver podcast-afspiller.

 

Side